Leder

På den politiske vægt taber kulturen altid

Alle forventede, at kulturministerens første stolte opgave blev at standse nedskæringerne på kulturområdet. Nu bliver en af hendes første bedrifter nok at forklare, hvorfor kulturen fortsat skal nedprioriteres. Det er kendetegnende for kulturens bøvl med sin eksistensberettigelse
Under weekendens kulturmøde på Mors henviste kulturministeren Joy Mogensen til finansministerens kamp med tallene op til finanslovsforslaget i 2010. »Hestene bør ikke bides, når truget er tomt,« lød det, og hun opfordrede kulturlivet til at snakke prioritering

Under weekendens kulturmøde på Mors henviste kulturministeren Joy Mogensen til finansministerens kamp med tallene op til finanslovsforslaget i 2010. »Hestene bør ikke bides, når truget er tomt,« lød det, og hun opfordrede kulturlivet til at snakke prioritering

Jakob Dall

26. august 2019

Det virkede som en af de nemmeste, mest taknemmelige første opgaver, kulturminister Joy Mogensen kunne kaste sig over for at gavne dansk kulturliv: at standse det omprioriteringsbidrag, der siden 2015 har skåret to procent af den offentlige støtte fra kulturinstitutionernes budgetter årligt og samlet set har fjernet over 500 millioner kroner fra kulturområdet.

Besparelserne var ved at gå hårdt ud over kerneydelsernene i de danske institutioner, det erkendte politikerne bredt, og under folketingsvalget lovede daværende kulturordfører, Mogens Jensen (Socialdemokratiet), med bred politisk opbakning, at sparerunden skulle stoppes. Af samme grund blev det ikke et belyst tema under valgkampen: Et flertal var jo allerede enige. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Vi bruger så lidt på kulturen i dag, at man uden at det ville kunne mærkes kunne fordoble de statslige tilskud. - Og det er selvfølgelig, hvad man bør gøre.

Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

nej, kulturen taber ikke ved nedskæringerne. Kulturen er ikke adskilt fra alt andet. Kulturen ER alt.

Intet taber. Men midlerne til kunstnerisk arbejde og foreningsarbejde skæres ned. DET betyder mindre eksperimenterende kunst og færre fritidsaktiviteter. Og DET betyder mindre dynamik i samfundet, flere skænderier om mindre ting, nemmere afledning af opmærksomheden fra andre nedskæringer, f.eks. eller problemer uden for grænserne, og at børn, unge, voksne, ældre og gamle er mere henvist til eget, tilfældige selskab, TV, computer, spil, fordi der ikke er nogen steder at mødes, og færre ting at se frem og glæde sig til. DET er et sørgeligere land, med større sortsyn, mindre højt til loftet, mindre tolerance (fordi følelseslivet bliver rustent), mindre verdensdannelse (fordi udsynet bliver snævert), hurtigere vrede, selvoptagethed, der er mange, mange ting, der falder på, at den politiske elite melder ud, at der ikke skal satses på usikker kunst og fællesskab med fremmede uden for hjemmet. Det er svagpisseri af en ganske særlig skuffe at se, at S fortsætter linjen.

Jeg er dog ikke overrasket. Som overskriften siger: Alle taber, når kunst og fællesskab svigtes. Ikke kun de velstående. Så dét er da solidarisk.

Rolf Andersen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer og Jon Mangerel anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

De sidste 10 års nedskæringer efter salami - metoden har skadet kulturens institutioner, og der er overhovedet ikke noget, der tyder på, at der er bred politisk velvilje til at foretage en genopretning af det tabte.

Problemet er derfor i den aktuelle situation, at der ikke sker en politisk prioritering, men at alt får lov til at fortsætte som hidtil, med en høj grad af "iltmangel" i mange af kulturens institutioner.

Der er brug for en kulturpolitik, der tør prioritere på baggrund af tidsvarende kulturelle behov i samfundet.

Noget vil overleve og få øgede bevillinger, og andet vil blive nedlagt eller må lukke.

Partiernes realpolitik, med brug af politisk spin, vil imidlertid stå i vejen for den nævnte løsning, og vi vil i stedet komme til at se en masse symbolpolitik og forsøg på at undgå en åben prioritering, der vil kunne skade partiernes vælgertilslutning.

Der vil i stedet snarere blive tale om en situation på kulturområdet, der ud fra en politisk betragtning vil få karakter af tilfældighedernes spil, til skade for kulturen.

Ete Forchhammer

Kultur og kultur - den adfærdskultur der skal ændres for at nå klimamålene, nåes kun gennem en ændret holdning til og respekt for kultur og kunst, begyndende hos politikerne!
Den viden er ældre end nødråbene på naturens og klimaets vegne - og endnu mere overhørt.

Rolf Andersen, Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Kultur er vigtigt - ingen tvivl om det. Og kulturen skal støttes.
Men bare en smule perspektiv. De foregående års besparelser på 2% har beskåret bevillingerne til kultur med et større beløb end der samlet gives til al naturbevarelse i Danmark.
Og naturen har det altså betydeligt dårligere end kulturen.

Nogle vil sikkert udbryde "whatabout-isme". Jeg svarer, at hvis vi ser på alt som isolerede fænomener, får vi hverken overblik eller sammenhæng.