Leder

Vores moralske grammatik skal ikke laves af en multinational techvirksomhed

Det er godt at tænke over, hvilke ord man bruger. Men Microsofts nye sprogfunktion i Word, der skal få folk til at skrive mere inkluderende, er alligevel problematisk. Det er nemlig ikke en stor amerikanskejet virksomhed, der skal formulere reglerne for vores moralske grammatik. Dem bestemmer vi selv. I en fælles forhandling med hinanden
Det er godt at tænke over, hvilke ord man bruger. Men Microsofts nye sprogfunktion i Word, der skal få folk til at skrive mere inkluderende, er alligevel problematisk. Det er nemlig ikke en stor amerikanskejet virksomhed, der skal formulere reglerne for vores moralske grammatik. Dem bestemmer vi selv. I en fælles forhandling med hinanden

Richard B. Levine

14. september 2019

It-giganten Microsoft har udviklet en ny funktion til sit populære skriveprogram Word, der skal hjælpe folk til at formulere sig »mere inkluderende«. Funktionen, der i første omgang lanceres i USA til efteråret, har karakter af en tilvalgstjeneste. Slår man tjenesten til, vil den markere de ord i ens tekst, som potentielt kan virke stødende, hvorefter den vil tilbyde et eller flere alternativer.

Skriver man for eksempel ’handicappet’, kan man blive foreslået alternativet ’en person med handicap’, så man undgår at reducere personen til kun at være sit handicap. Og hvis man skriver ’politimand’ kan man blive foreslået ordet ’politibetjent’, så man undgår at opretholde en forestilling om politigerningen som kun et mandefag. Hvor vidtgående den danske version bliver, og hvilke ord som vil blive en del af den, står endnu hen i det uvisse. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Carsten Mortensen
  • Poul Erik Riis
Steen K Petersen, Bjarne Toft Sørensen, Carsten Mortensen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Det andet perspektiv ser den kommende tjeneste som en pragmatisk hjælp til selvhjælp."
Og det vigtige at huske på hér er at det totaliserende nysprog ifølge Orwell netop vil blive introduceret som 'en pragmatisk hjælp til selvhjælp'.

Karsten Lundsby, Flemming Berger, Boe Larsen, Kjeld Jensen, Jan Jensen, Eva Schwanenflügel, Nike Forsander Lorentsen og Morten Nielsen anbefalede denne kommentar

Skriver du "hostende, forurenende monsterDatafabrik" bliver du allerede i dag foreslået alternativet "skyen".........

Maj-Britt Kent Hansen

Stavekontrollen er godt nok blevet bedre, men perfekt er den stadig ikke.

Skriver jeg mail på engelsk får jeg forslag til formulering af sætninger! Hvilken tast, jeg ved en fejl har ramt på et tidspunkt, ved jeg ikke.

For det meste kan Microsoft dog ikke læse mine tanker.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Det er ikke en stor amerikanskejet virksomhed, der skal formulere reglerne for vores moralske grammatik. Dem bestemmer vi selv. I en fælles forhandling med hinanden".

Det med at "bestemme" er vel så meget sagt. Begrebet "beslutte" er her mere velvalgt. Man kan ikke "bestemme" over noget, som andre på forhånd har bestemt for én, og som man ikke er bevidst om. Men man kan beslutte i forhold til det, man er bevidst om.

Såvel vores sproglige som ikke sproglige tænkning (her må jeg skuffe strukturalisterne i deres sprogforståelse) er fuld af værdisættelser og begrænsninger for, hvad vi kan tænke. Da vi ikke er i stand til at tænke ud over disse grænser, er vi heller ikke i stand til at afklare, hvor de ligger.

Adfærdsreguleringen af tænkning, sprog og værdier ligger allerede i vores tidlige socialisering, og senere fortsætter den bl.a. i familien, i vores brug af medierne og i vores placering i uddannelsessystemet.

Som jeg engang sagde til en gruppe cand. merc.´er, der var begejstret over, at de altid i deres liv havde kunne træffe frie valg, hvordan kunne det så være, at de altid tænkte på den samme måde, og at de næsten fuldstændig havde tilrettelagt jeres tilværelse på samme måde?

Mange unge forskere er udmærket klar over, at hvis de skal have succes med deres bidrag til en række anerkendte tidsskrifter, så skal de give udtryk for nogle bestemte faglige synspunkter, have nogle bestemte holdninger og formulere det i et bestemt sprog. Man kan også kalde det for et temmelig forudsigeligt og kedeligt pligtarbejde.

Inden for en række forskningsområder, især præget af naturvidenskabelig og samfundsfaglig tænkning, kan man dog blive enige om, at inden for specielt et af de andre områder, nemlig kønsforskningen, drejer det sig grundlæggende om, i bestemte anerkendte tidsskrifter, at give udtryk for de rigtige holdninger, bl.a. afspejlet i tilgangen til området og i brugen af sproget, hvis man vil have succes med sine forskningsartikler.

David Budtz Pedersen, professor i forsknings- og innovationspolitik på Aalborg Universitet, udtaler:
»I dag er det desværre sådan, at dele af humaniora er blevet inficeret af politisk korrekthed og identitetspolitik. Det betyder, at visse tidsskrifter bliver politiske magasiner i stedet for udgivelseskanaler for robuste og pålidelige studier".
https://www.information.dk/moti/2018/10/omfattende-amerikansk-fupnummer-...

Da jeg efter studentereksamen startede med at læse filosofi på universitet, fik jeg i den første forelæsning af David Favrholdt at vide, at når man havde tilmeldt sig filosofistudiet, var det nok i håbet om at blive en filosof af de helt store. Hvis man havde sådanne ambitioner, skulle man forlade studiet med det samme.

Det akademiske system var sådan indrettet, at det ville tilpasse vores tænkning og sprog på en måde, der ville fratage os evnen til nogensinde at kunne tænke nyskabende og revolutionært. Den slags tænkning foregik altid på kanten af eller uden for de etablerede akademiske institutioner.

Karsten Lundsby, Flemming Berger, Ole Arne Sejersen, Erik Winberg og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Henrik Forsberg

Følgende ungdommelige og fordomsfulde sludder kan findes i artiklen, hvilket vel må være en fejl: "Ord, der har været uproblematiske engang, bliver pludselig draget i tvivl, og mange – måske særligt i den ældre generation – står på sidelinjen og ser til som den desorienterede bedsteborger". Udover sætningens grundløse, ekskluderende, aldersdiskriminerende, krænkende, stødende og stigmatiserende indskud, så skulle citatet rettelig være "Ord, der har været uproblematiske engang, bliver pludselig draget i tvivl, og mange – måske særligt unge og gamle med et stort ordforråd og godt kendskab og ikke mindst erfaring med sprog – står på sidelinjen og ser til som den desorienterede bedsteborger". Det ekskluderer så artiklens forfatter fra det gode selskab, hvilket er rimeligt nok med den attitude til erfaring.

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Man kan vælge at se tiltaget som en moderne opsætning af George Orwells 1984. I den engelske forfatters dystopiske fremtidsroman fra 1949 beskrives et totalitært regime, der har taget kontrol over sine indbyggere gennem et ’nysprog’, som sætter begrænsninger for, hvad der kan siges, og dermed også for, hvad der kan tænkes".

Skræmmebilledet er her alt for liberalistisk orienteret. Der er ikke noget "frit" sprog før det "nysprog", der på autoritativ vis gennemføres.

Jeg foretrækker skræmmebilledet i Aldous Huxleys "Fagre nye verden" (1932), fordi det i højere afspejler den sociale virkelighed i den såkaldte frie vestlige verden.

I romanen er jorden blevet til et gennemindustrialiseret verdenssamfund, ledet af 10 verdenspræsidenter.

Her er befolkningen tilpasset deres fremtidige institutionelle placering i kraft af "hypnopædi" (avanceret indoktrinering under søvnen) og gen -manipulation (5 kaster). Altså noget, der sker før "fødslen" og videreføres allerede i den spæde barndom. Resultatet kan på den måde sammenlignes med insekters sociale liv (f.eks. myrer og bier).

Alle er derfor begejstret for at tilhøre netop den klasse, de tilhører, samtidig med at de har lært at forholde sig med en række fordomme om andre klasser, og man omgås ikke privat (hvor der primært er forskelle i interesser og også til dels i udseende).

De få "vilde" eller oprindelige folk, der er tilbage, opbevares i forskellige reservater, hvor de kan få lov at leve deres oprindelige liv, mest til forskningsbrug, men også som en slags udflugtsmål for alpha - ernes rejseaktiviteter.

Alpha -erne er den højeste klasse, og de kan vel til en vis grad sammenlignes med det, vi i dag kalder for "den kreative klasse".

Jeg mener selvfølgelig ikke selv, at jeg kan sammenlignes med en robot eller et socialt insekt. Sådan har vi det vel alle, selv om der både er noget rigtigt og noget forkert i det. Hele den determinisme - diskussion må tages i en anden sammenhæng.

Emma Gad fortalte os, hvordan vi skulle agere i kontakten med køn og klasser i småborgerlighedens elitære, priviligerede univers.

Hun mistede heldigvis enhver legitimitet op gennem 1960erne, og vi fik luftet ud i de beklumrede små cirkler.

Nu tager vi en karruseltur mere i takt og tone over for samtlige mindretal som kompensation for vores dårlige samvittighed over eget bedre værd i forhold til pøbelen, som ganske mangler pli og almen dannelse.

Same old story.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Sprogteknologiudvalgets rapport Dansk Sprogteknologi i verdensklasse blev præsenteret for offentligheden i april måned. I begyndelsen af 2018 nedsatte Kulturministeren et sprogteknologisk udvalg under Dansk Sprognævn. Udvalget har i løbet af 2018 inddraget mere end 120 offentlige og private institutioner og virksomheder i en lang række workshops og seminarer for at afdække behovet og afsøge mulighederne for at understøtte brugen af dansk i forbindelse med kunstig intelligens. Rapporten er blevet et værk på mere end 100 sider og en lang række anbefalinger.

En af rapportens hovedkonklusioner er, at hvis ikke der investeres systematisk i udviklingen af dansk sprogteknologi, vil sprogteknologien og dermed brugen af det danske sprog
være i hænderne på udenlandske techgiganter. Det er det vi ser er eksempel på her. Så lad os få nogle penge, så vi kan udvikle sprogteknologi til dansk selv.
Se rapporten her:
https://myliuserichsensalle.blogspot.com/2019/04/dansk-sprogteknologi-i-...

Flemming Berger og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar