Leder

Vi skal ikke knække de tykke – det virker i øvrigt heller ikke

Den nye danske dokumentarfilm ’Fat Front’ bør minde os om, at størstedelen af det, vi tror, vi ved om overvægt, er forkert
Wilde er 29 år og fra Oslo. Hun er tv-producer og manuskriptforfatter.

Wilde er 29 år og fra Oslo. Hun er tv-producer og manuskriptforfatter.

Marie Hald

15. oktober 2019

Da Wilde var en lille pige fik hun 1.000 kr. af sine forældre for hvert kilo hun tabte. Det blev hurtig en god forretning. For hun tog dem jo på igen. Og flere til. 

Norske Wilde er en af fire unge kropsaktivister, der medvirker i den nye dokumentarfilm Fat Front, som vi skrev om i fredagens Kulturtillæg. 

Sammen med landskvinden Marte, svenske Pauline og danske Helene står de frem med deres tykke kroppe og kræver ret til ikke længere at skamme sig og udskyde livet. Og slet ikke at spilde livet på slankekure som bare har efterladt dem med flere kilo og en stadig mindre følelse af, at de har lov til at være her. 

Det er en vigtig film. Fordi den viser, at det er muligt at vriste sig fri af vores kulturs forventninger til kroppen. Men også fordi den minder om, at de seneste halve århundredes fokus på overvægt som et individuelt livsstilsproblem har fejlet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Søren Nielsen
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Pietro Cini
  • Torben Lindegaard
Kurt Nielsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Søren Nielsen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Pietro Cini og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nej, ingen skal knægtes. Overhovedet.
Men i det her tilfælde "de fede", skal komme til en form for erkendelse, acceptere og derefter forlade "grimme" tanker om sig selv.
Grimme tanker om sig selv tiltrækker mere af det samme, grundet frygt er følelser og følelser er det som tiltrækker.
Ender med en konsekvens af, det man bekæmper består.

Søren Nielsen

Hvis man kun bliver mere overvægtig, usund og ulykkelig af slankekure, bør det vel forbydes.

Omsorg er også at fortælle ubekvemme sandheder:
Du spiser for meget og sidder for meget på din flade røv.
Hvis du vil være mindre fed, skal du ændre forholdet mellem disse to.
Spis mindre eller bevæg dig mere. Søg evt hjælp hvis du ikke evner det selv.

Else Marie Arevad, Birte Pedersen og Flemming Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Et lille klip af Anna von Sperlings link til artiklen fra Huffington Post :

"Diets do not work. Not just paleo or Atkins or Weight Watchers or Goop, but all diets. Since 1959, research has shown that 95 to 98 percent of attempts to lose weight fail and that two-thirds of dieters gain back more than they lost. The reasons are biological and irreversible. As early as 1969, research showed that losing just 3 percent of your body weight resulted in a 17 percent slowdown in your metabolism—a body-wide starvation response that blasts you with hunger hormones and drops your internal temperature until you rise back to your highest weight. Keeping weight off means fighting your body’s energy-regulation system and battling hunger all day, every day, for the rest of your life".

Dette er blot én af grundene til at overvægt er et enormt og komplekst område.

'Gode råd' som "rejs dig fra sofaen og spis mindre" er derfor ufatteligt myopiske.

Mikael Velschow-Rasmussen, ingemaje lange, Anina Weber, Vivi Rindom, Susanne Kaspersen, Ulla Søgaard, David Zennaro, Flemming Berger, nils valla, Erik Fuglsang, Katrine Damm og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar

@Eva Schwanenflügel,(må jeg skrive Eva S. fremover?)
Alle mennesker der har oplevet at overskride kroppens naturlige grænser og derved har opbygget et afhængighedforhold eller en anden patologi, vil opleve at kampen mod denne patologi vil udgøre en konstant daglig kamp resten af deres liv. Sådan er det nu engang.
Heldigvis befinder spiseforstyrrelser sig dog i den relativt milde ende af denne skala, hvor fx knark og alkohol udgør langt sværere demoner.

Gustav Alexander

Det virker som om, at der kun er to stemmer i den her debat. 'fed front' typerne, der synes at overvægt skal normaliseres, således at vi ikke forbinder noget usundt eller usexet ved det også den modstand, de mener at tale sig op i mod. Folk, der angiveligt mener at tykke mennesker bare skal tage sig sammen.

Vi kan blive enige om, at det ikke hjælper at fortælle overvægtige, at de er dovne, skal tage sig sammen osv. Jeg kan bare ikke se, hvorfor vi som alternativ skal fremføre en løgn om, at overvægt - og enddog morbid overvægt! - skulle være sundt, flot, tiltrækkende osv. Det vil næsten altid antyde et psykisk usundt, kompulsivt forhold til mad. Det skal vi hjælpe folk med og det gør vi ikke ved at slå dem i hovedet - men vi gør det altså heller ikke, ved at lyve om fedmens sociale eller sundhedsmæssige konsekvenser!

Randi Christiansen, Runa Bejstrup, Else Marie Arevad, ulrik mortensen, Mogens Holme, nils valla, John Liebach, Jens Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Frederik Eskildsen,
"Heldigvis befinder spiseforstyrrelser sig dog i den relativt milde ende af denne skala, hvor fx knark og alkohol udgør langt sværere demoner."
Det har du mig bekendt ikke ret i, har du belæg for den påstand ?

Gustav Alexander:
"Jeg kan bare ikke se, hvorfor vi som alternativ skal fremføre en løgn om, at overvægt - og enddog morbid overvægt! - skulle være sundt, flot, tiltrækkende osv. "
Blir' der da det?

David Zennaro, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Katrine Damm,

Ja. Fed Front bevægelsen I Danmark er stærkt investeret i at relativisere skønhedsbegreber og sexidealer til fordel for stærk overvægt. De forsøger dernæst også at iscenesætte selve overvægten og dens vedligehold som en normbrydende, samfundskritisk praksis, der gør op med undertrykkende strukturere.

Se eksempelvis her: https://www.information.dk/debat/2017/04/fedfront-derfor-antikapitalistiske

Mener du ikke at det er problematisk?

Katrine Damm,
Ja, det er veletableret viden. Belæg kan du finde på nettet eller hos din læge.
Det fysiske ubehag ved kold-tyrker er væsentlig værre for afhængighed af fx alkohol og opioider, end den er for spiseforstyrrelse.
Men det kommer jo an på det konkrete stof. Cannabis giver fx meget mildt ubehag ved kold-tyrker. Sjældent værre end lidt søvnbesvær, temperaturudsving og kortvarig tab af appetit.

"Det er muligt at vriste sig fri af vores kulturs forventninger til kroppen", hævdes det i artiklen. Ok, men som jeg ser det, er vores kulturs forventinger til kroppen oppebåret af de 1000 af millioner af billeder magasiner eller piger/kvinder offentliggøre af dem selv. Så hvorfor er alle diskussioner om fedme og forventninger til kroppen, altid illustreret med et endnu et billede af en fed sexet kvinde? Ville et mindre "sexet kvinde"-illustreret offentligt rum ikke have større chance for at føre til ændrede kulurelle forventninger til kroppen....

Randi Christiansen og Lene Krathmann Pedersen anbefalede denne kommentar

Kim Larsen sang om store tykke piger, Robert Crumb tegner dem og Fellini filmede dem. Vi kan ikke undvære dem.

Eva Schwanenflügel

@ Frederik Eskildsen

Igen vil jeg opfordre til at nærlæse Anna von Sperlings artikel, samt de links hun generøst tilbyder de uvidende.

Tykhed, eller fedme, kan ikke alene bortforklares ved spiseforstyrrelser, endsige sammenlignes med narkotika.
Man bliver ikke tynd af at 'tage en kold tyrker' - ihvertfald ikke permanent.

At insistere på at det hele er så simpelt, kan kun forklares ved at man bevidst lukker øjnene for forskningen.
Ligesom fx klimabenægtere også gør.

Mikael Velschow-Rasmussen, ingemaje lange, Anina Weber, Susanne Kaspersen, Erik Fuglsang, Kim Houmøller og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Jeg skal prøve ikke at lade mig provokere af dine små stikpiller. De siger trods alt en del mere om dig, end mig ;)
Jeg er hverken uvidende om fedmeproblematik eller klimabenægter. Faktisk er det mig, mfl, der venligt forsøger at oplyse en skæv debat.

Både klimakrise og fedme-ditto er nemlig grundlæggende produkter af ubalance - og løsning i begge tilfælde derfor primært spørgsmål om at genoprette balancen.

Ingen siger det er let, men at sige der slet intet problem er, kan umuligt være en løsning.

Frederik Eskildsen, jeg vil ikke besvære min læge - hen har travlt nok i forvejen.
Måske du kan formås til et par hint om, hvor på nettet, der skulle være belæg for dine postulater?

Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Gustav Alexander, jeg kan lige så godt tilstå, at den artikel du henviser til, orkede jeg ikke at nærlæse - her bliver jeg også noget træt;) den var så i øvrigt 2 1/2 år gammel, og jeg mente egentlig i forhold til de sidste par dages debat.
Jeg syntes så, at Pia Nielsen i kommentarsporet havde nogle gode pointer.
Men jo - selvfølgelig - anser jeg det for problematisk, at der, primært, i vesten er en regulær fedmeepidemi. I DK mener jeg, at det er halvdelen af befolkningen der er overvægtige og heraf halvdelen svært overvægtige/fede.
Det er der mange og komplekse grunde til, en af dem er fastfood.
Selvsagt er det ikke sundt at være overvægtig og det er tilligemed socialt stigmatiserende, og det er overvægtige jo udmærket klar over.
Der er så intet belæg for, at udskamning, råben efter mennesker, skæve blikke, 'gode råd' etc skulle hjælpe.
Tværtimod.
Det fører nemt til yderligere selvhad og isolation - og vægtøgning.

Randi Christiansen, Susanne Kaspersen, David Zennaro, Erik Fuglsang, Heidi Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Frederik Eskildsen
15. oktober, 2019 - 15:07

At du føler dig ramt af mine pointer, siger måske også noget om dig ?

Du skriver :
"Ingen siger det er let, men at sige der slet intet problem er, kan umuligt være en løsning."

Tja, jeg mener så at du i dine kommentarer netop kommer med så lette løsninger, at de er at ligne ved luftspejlinger.
Og det er især fordomme og nedladende opførsel overfor tykke mennesker, der gør at deres krop i det hele taget bliver et 'problem'.
Omvendt synes jeg, det er fatshaming, der gør det vanskeligt at fokusere på de reelle udfordringer der måtte være.
Lad dog folk være som de er.

Anina Weber, Susanne Kaspersen, David Zennaro, Katrine Damm og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Også her gælder den personlige frihed sålænge man ikke skader andre.
I denne henseende at gøre noget eller ikke gøre noget ved sagen.

Personlig vil jeg nødig sidde i midten på flysædet mellem to af slagsen :-)

Jeg er glad for at der er tykke, tynde, lave og høje. Det beriger tilværelsen. Kim Larsen gjorde ikke nar at tykke mennesker. Crump foretrækker store tykke piger. Fellini var vel også tiltrukket.

Da jeg voksede op var der ikke det focus på kropsidealer, som nu. Vel var der ubehagelige karakterer som gjorde nar af folk på baggrund af deres udseende, men fjolser har der altid været.

Lisbeth Larsen, Anina Weber, Randi Christiansen, Jan Weber Fritsbøger og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Forsider på kulørte magasiner er ikke skyld i folks dårlige selvværd. Det er blot en undskyldning for klynk. Folk kan ikke få nok at “smukke” mennesker og følger både dem og deres livsstil ivrigt på Instagram af egen fri vilje. Folk vælger selv at se ex on the beach i stedet for dk4.

Vi må kunne diskutere fænomenet overvægt på en ordentlig og sober måde uden at forfalde til brug af patroniserende og fordomsfulde ytringer.

Tykke mennesker må vel omvendt tåle, at det sagligt debatteres, om de eksempelvis kan bruges i alle jobfunktioner, ligesom de vel må affinde sig med, at det sættes til debat, om de eksempelvis skal betale for to flysæder, hvis de facto fylder begge sæder eller umuliiggør salg af nabosædet, eller...?.

Sygesengene blev tidligere dimensioneret til at kunne bære patienter på op til maksimum 130 kg.. Jeg spurgte en gang min mor, som er pensioneret sygeplejerske, hvilke blikke de fagprofessionelle udvekslede hen over sygesengen, når sygesengen ikke kunne rumme patienten, eller når sygesengen undertiden knagede faretruende under visse patienters tyngde. Som offentligt ansat gælder der jo regler om, at personalet skal udvise god forvaltningsskik, hvorfor upassende ytringer til patienter - eksempelvis på grund af deres vægt - er et absolut no go.

Faktum er imidlertid, at hospitalerne må genoverveje, hvad de stiller op med sygesenge, som ikke er tidssvarende i forhold til den del af patientmassen, som ikke kan ligge i almindelige sygesenge. Det skal vi vel - som f.eks. skatteyder og fagprofessionel - have lov at debattere på et sagligt grundlag, ikk'?

Eva S.
Nej, jeg føler mig ikke ramt. Det er jo problemet. Du hæfter nogle helt urimelige stråmænd på din kritik, som ikke kan retfærdiggøres i det jeg skriver.
Hvis det er fat-shaming, bare at have en anden mening, så er der jo ingen grund til debat.
De der vil normalisere svær overvægt har vundet, og vi andre er bare dumme. Bum!

Katrine Damm,
Jeg forstår ikke dit behov. Det er almen viden, at afvænning fra kemisk afhængighed kan være ekstremt ubehageligt, sygdomfremkaldende og sågar livstruende i nogle tilfælde. Har du aldrig kendt en alkoholiker eller stofbruger på afvænning?
At leve med reduceret kalorieindtag kan rimeligvis kaldes en anderledes 'mild' problematik.

Erik Fuglsang, du drejer lige debatten lidt her - men ok, der er jo blevet flere store mennesker.

Hvad svarede din mor så?

Da jeg tilbragte små to uger tilbage i januar, mens min mor var i gang med at dø, så jeg ikke nogen, der var så store, at de ikke kunne være i sengen.

Jeg har arbejdet med en del meget store mennesker, de kunne nu alligevel godt være i en almindelig seng.
Men er der brug nogle større senge, så skal de jo bare indkøbes - det kunne jo også give mening, for samlevere og forældre, at der kunne være plads.
Selv er jeg knap 160cm lav, nomalvægtig (selvom jeg som rigtig mange andre kvinder altid gerne lige vil tabe én tre-fire-fem kilo) og jeg kan ikke fordrage, hvis jeg skal ligge i en seng, der er mindre end 140.
Flysæder - flere år siden, jeg sidst har fløjet, måske gør jeg det til næste år (fy;)), her er det mig faktisk ubegribeligt, at nogen der er større end mig overhovedet kan skrue sig ned - men det kan de jo...

Lige her i sidste - forrige uge var der en sag om læger, der gjorde sig lystige over patienter på et lukket forum - som så ikke var så lukket endda.

Selv (nogle) læger holder holder sig åbenbart ikke for gode til udskamning og nedladende tale.

Susanne Kaspersen, David Zennaro, Heidi Larsen, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Kære alle sammen.
Nu har jeg som tyk fulgt debatten de seneste dage og jeg sidder stadig her med en rysten på hovedet, for det lader til at langt største delen af jer der har kommenteret på de forskellige indlæg ikke har fattet en disse af hvad det hele handler om, nemlig om retten til at være den man er, uanset om man er tyk eller tynd. At være den man er uden at andre skal fortælle en hele tiden, at man er klam, en belastning for samfundet og sundhedsvæsnet, man er doven etc etc. At man er god nok som man er, selvom man er tyk og ikke mindst - har lige så meget ret til at leve livet på en positiv måde som alle andre - uden at skamme sig.

Jeg tager fandeme hatten af for de unge kvinder der har taget sagen i deres egen hånd og siger ‘Fuck’ til omverdenen og dens fordømmelser, der siger, ‘ja, gu er jeg tyk, men skal jeg vente med at leve livet til jeg passer bedre ind? No way!’.
Jeg ville ønske jeg havde haft balls til at være den jeg er da jeg var yngre og ikke vente med at leve livet til jeg lige havde tabt mig nogle kilo, så jeg kunne undgå folks misbilligende blikke og bemærkninger.
For de er der, UANSET hvad vi gør. Om vi spiser en is, om vi træner i fitnesscentret, er på stranden og bader, går i svømmehallen, om vi spiser en burger eller en salat. Der er altid nogen der mener noget om en og som mener de er i deres gode ret til at sige det til vores tykke fjæs. Jeg har så bare spekuleret på i mange år nu, gør folk det også ved rygere? Fortæller en vildt fremmed der står og ryger hvor klam vedkommende er, hvor meget vedkommende koster samfundet? Eller en dranker folk ikke kender? Eller der er alt for tynd for deres smag, at vedkommende skal da bare æde en burger?

Ja, vi kan hurtigt blive enige om, at det at være overvægtig er ikke sundt. Det er rygning heller ikke. Det er der så meget der ikke er. Vi tykke ved godt det ikke er sundt, men man kan godt være tyk og leve sundt. Man kan godt være tyk og dyrke motion. Det ene udelukker ikke det andet. Det der udelukker er samfundet der punker os konstant, det er shaming og mobning uanset hvad man gør.

Jer der siger, at det er vores egen skyld at vi skammer os og føler os forkerte, er I klar over hvad det gør ved ens selvværd når man i årevis er blevet peget fingre ad, tiltalt af vild fremmede, mobbet i skolen osv osv osv fordi man var for tyk i forhold til andre. At uanset hvad man gør, så bliver man dømt på sin overvægt. Man søger trøst og for mange er den trøst mad. Det fører til endnu mere selvhad og pegen fingre etc etc... og så sidder man i saksen. Man kan ikke shame folk til at ændre sig, tabe sig, det virker ikke. Tværtimod. Man hjælper ikke folk ved at nedbryde dem, men ved at bygge dem op. Det gælder for alle mennesker, også de tykke!

For mig at se handler alt det her med de unge tykke kvinder ikke om at de forherliger det at være tyk og overvægtig, langt fra. De ved godt de er tykke, de ved godt det ikke er sundt. Nej, alt det her handler om at få lov at leve livet SELVOM man er tyk, at have det godt med sig selv, gøre de ting man har lyst til og netop ikke sætte sit liv på stand by til man har tabt sig. For når man har det godt med sig selv og lever sit liv, så kommer ændringerne helt af sig selv, hvis man vil dem. Men de kommer saftsuseme ikke hvis man har det skide dårligt med sig selv og andre mener de er i deres gode ret til at kommentere på ens overvægt uanset hvor man er.

Jeg kan virkelig ikke lade være med at undre mig over, hvorfor i alverden det provokerer så voldsomt, at disse tykke unge kvinder vælger at leve et positivt udadvendt liv selvom de er tykke. Det burde da netop ses som noget positivt.

P.s. Og ja, nu er jeg da spændt på hvor meget jeg skal shames og punkes for den her kommentar :)

Allan Madsen, Michael Christiansen, ingemaje lange, Lisbeth Larsen, Anina Weber, Randi Christiansen, Jan Weber Fritsbøger, Vivi Rindom, Susanne Kaspersen, Viggo Okholm, nils valla, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Christel Gruner-Olesen, Erik Fuglsang, Ebbe Overbye og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Frederik Eskildsen, jeg forespøger såmænd bare lidt dokumentation på det du kalder almen viden.

Kald det personlig erfaring og tag det som en udfordring. Hvis du kan finde overbevisende eksempler på det modsatte, så læser jeg gerne.

'Smart retorisk tvist' Frederik Eskildsen, nu skal jeg så modbevise dine postulater...

Jeg nøjes med at konstatere, at du ikke kan eller vil komme med belæg.

Katrine Damm
15. oktober, 2019 - 19:38

Ja, hvad sagde min mor i den situation. Min let venstreorienterede mor - som ellers godt kan være lidt konflitsky og udglattende - svarede, at i de fleste af den slags situationer blev der handlet professionelt, når patienten var til stede. De blikke, der blev udvekslet, var var vist ofte så neutrale, som de nu kan være i en prekær situation. Min mor oplevede ikke, at blikkene var fyldt med ringeagt og fordømmelse, men uden for patientens hørevidde var tonen og blikkene ofte anderledes kontant, kan jeg forstå på min mor. Den kultur ved jeg ikke, hvordan man kommer til livs - og om det overhovedet kan lade sig gøre.

Jeg tænker, at der er flere vigtige aspekter af den her debat om tykke mennesker, som er relevante at beskæftige med, og det var derfor, jeg prøvede at brede debatten lidt ud. Ét vigtigt aspekt er, hvordan vi taler og skriver til hinanden om emnet, og hvordan de overvægtige selv føler, at omgivelserne behandler og tiltaler dem.

Det er vel ikke noget urimeligt forlangende, at vi holder os til en sober og respektfuld tone., uanset hvad vi debatterer.
Omvendt kan vi vel ikke forvente/forlange, at debattørerne ikke må have en mening om, hvordan et fænomen som eksempelvis overvægt påvirker samfundets sundhedsudgifter. Jeg er tilhænger af, at vi ikke tabuiserer debatten, men at vi debatterer i en sober og saglig tone.
Et tredje aspekt, som Heidi Larsen trækker frem oven for, er jo det her med, om vi som samfund overhovedet skal blande os i, hvordan hver enkelt lever sit liv, så længe det foregår inden for lovens rammer. Det er også en relevant diskussion at rejse, synes jeg.

Anina Weber, Randi Christiansen, David Zennaro, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar

Du finder ikke personlige erfaringer gyldige i debatten?
Her følger den u-opsættelige sætning.
"Heldigvis befinder spiseforstyrrelser sig dog i den relativt milde ende af denne skala, hvor fx knark og alkohol udgør langt sværere dæmoner."
Det er svært at henvise til den kombination af faglig viden og livserfaring, der gør ovenstående til en rimelig observation.

Else Marie Arevad

Vi ved godt, at det er farligt at idealisere magerhed, for det kan føre til anorexi. Det er måske lige så farligt at idealisere fedme, men det er der vist ingen fare for, sådan som skønhedsidealet er i dag.

Eva Schwanenflügel

Katrine, det gør mig ondt at høre at din mor lige er død.
Min dybeste medfølelse.

Vivi Rindom, David Zennaro, Katrine Damm, Heidi Larsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Heidi Larsen
15. oktober, 2019 - 19:45

Respekt.
Tak for at sætte tingene på plads :-)

Allan Madsen, ingemaje lange, Lisbeth Larsen, Anina Weber, Susanne Kaspersen, Viggo Okholm, David Zennaro, Katrine Damm, Heidi Larsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Er det kun et problem der rammer kvinder? Mere synd for kvinderne? Masser af drenge er blevet mobbet fordi de var for tykke - spørg på et julemærkehjem, f.eks. - og masser af litteratur, f.eks. Morten Nielsens digt "Skæbne" ...

René Arestrup

Vi er vel alle 'forkerte' på een eller flere måder.
Fx forekommer det mig, at nogle mennesker udviser en nidkær og konfronterende, ja næsten aggressiv adfærd over for dem, som skiller sig ud fra flertallet.
En ikke-diagnostiseret neurose måske?

Allan Madsen, Anina Weber, Randi Christiansen, Rikke Nielsen, Erik Fuglsang, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er et problem, som i langt højere grad rammer kvinder end mænd. Jeg har som kvinde ofte oplevet kommentarer, mens det er sket meget sjældent, mens jeg har levet som mand. Måske hjælper der, at jeg lidt ligner en rocker...

Allan Madsen, Erik Fuglsang, Lisbeth Larsen, Anina Weber, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Tak Eva, det var jo i januar så ikke helt lige..., men har nu stadig ikke rigtigt vænnet mig til det og det er faktisk en mærkelig følelse, at der ikke længere er nogen i verden, der har kendt mig hele livet.

Erik Fuglsang, du åbner for en ny side af debatten, som hurtigt kan gøre samtalen - diskussionen endnu mere kompleks, men hvad, - det er livet jo.

Så, ja hvad bruger vi penge på i sundhedssystemet? Organtransplationer? Fertilitetsbehandling ? Tandpleje?
Holde mennesker i live - selv når de gerne vil rejse?
Behandle arbejdsløse? Dem nogen anklager for at være dovne? ....

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Rosa Maluna Dahl

Jeg er mere interesseret i hvilket liv de her tøser mener de er gået glip af, og altså nu vil til at leve. De er alle bosat i nogle af de rigeste lande i verden, så man forestiller sig jo, at det de vil, er at leve som dem der befinder sig i deres umiddelbare nærhed. Det vil jeg godt advare imod. Midlerne her er så rigelige, at man f.eks. kan få 1000,00 kr. for at tabe sig 1 kg., hvilket er et sært udtryk for den altomfattende dekadence, der ender med at gøre det af med de fleste af os.

Katrine Damm
15. oktober, 2019 - 21:56

Kondolerer Katrine...Det gør mig ondt at høre, at du nu ikke længere har nogen i verden, som har fulgt dig alle dage ind til nu..Håber du kan holde modet oppe og genfinde livsglæden.

***************************

Det var nu ikke for at forplumre debatten, at jeg følte trang til at åbne for nye aspekter af overvægtstemaet. Det føltes vist bare naturligt også at inddrage andre aspekter.

Om vi vil det eller ej, så tror jeg, at vi kommer vi til at diskutere, hvad bruger vi penge på i sundhedssystemet. Sundhedssystemet alene kunne - bl.a. pga stigende medicinudgifter - bruge hele den offentlige sektors budget, hvis alle ønsker skulle imødekommes. Det er en umulighed, derfor skal vi pine død foretage en politisk prioritering af, hvilke behov der skal imødekommes (og på hvilket niveau), og hvilke behov der ikke skal imødekommes. I den forbindelse forudser jeg, at vi ,inden for de næste 20-30 år, får en betændt politisk debat om forskellige varianter af (delvis) brugerbetaling, f.eks. i forbindelse med behandlinger der skyldes en usund livsstil. Vi ser allerede nu små tilløb til økonomisk ansvarliggørelse af den enkelte patient i region midt, hvor der er bøder for udeblivelse til operationer og - på landsplan - pålæggelse af tolkegebyr i visse situationer..Inden længe vil man måske diskutere, om sundhedsvæsenet også skal opkræve andre gebyrer og/eller diskutere, om det er en offentlig opgave at stå for eksempelvis fertilitetsbehandling.

Nå, nu fører det vist for vidt.... :-)

En fascinerende debat. Her har vi en gruppe af debattører som på den en side påstår at man skal være tolerant, og lade andre være det de er i fred. Og som på den anden side kalder folk der mener at fedme er usundt og en samfundsbelastning, for neurotiske patienter der bare skal klappe i.

Nå, men held og lykke med at vende prestige hierarkierne på hoved. Husk bare at selv om det skulle lykkedes for jer, så er det stadig usundt at være for tyk. Virkeligheden er nemlig ligeglad med jeres social konstruktivisme.

@ Mads Jakobsen.
Årsagen til overvægt ligger i DNA eller skal findes i traume fra barndommen som i realiteten også kan være DNA-relateret.

Men jo vist har du ret, overvægt ER usundt.
Om overvægtige reelt KAN komme ned i vægt ved jeg ikke, men jeg ved,
overvægtige med lavt selvværd kan få "healet" psyken og leve et "værdigt" liv, glade og aktive.
I den henseende så pyt med overvægten.

Randi Christiansen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

PS.
Debatten minder på mange måder om "rygedebatten". Hvor nogen står så fast på det usunde i at ryge, og overser røg også kan være en livskvalitet for andre.

Det jeg hæfter mig ved er at overvægtige mennesker ofte fortæller at de har været på den ene slankekur efter den anden, og når de var færdige med den tog de det hele på og lidt til.
Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad de spiser efter kuren, men hvis de fortsætter med de gode vaner de forhåbentlig har fået mens de var på kur er det fysisk umuligt at tage på, hvis de ikke indtager flere kalorier end de forbrænder.
Og tro ikke at jeg ikke ved hvad jeg taler om, jeg er nemlig selv på kur for tiden og mangler stadig at tabe 23 kg. Jeg har så også bestemt mig for at jeg ikke skal i pulje med de 95 % der tager det hele på igen hvad enten de har været på NUPO eller fået en gastrisk bypass.
Det man er nødt til at erkende er at kraftige knogler og lavt stofskifte ikke er grunden til at man er for tyk, prøv at udregne hvor mange kalorier man skal indtage hvis man vil beholde sin kampvægt på 100+ kg, og nej der er heller ingen der bliver fodret som en anden foie gras gås.
En anden ting man også er nødt til at indse er at man har samme problem med usund mad som alkoholikere har med alkohol, en kage er for meget og tusind for lidt. Og det gælder for resten af livet.
Og med fare for at lyde som en hellig eksryger, nej jeg gider ikke høre dine undskyldninger for at være fed, jeg kender dem alle udenad.
Jeg har heldigvis ikke fået men af min overvægt, jeg er sund og frisk til min læges store ærgrelse, så kunne hun nemlig ikke holde et stort advarselsskilt op foran mig.
Mit wakeup- call kom da min optiker var bekymret for at mit hastigt svindende syn kunne skyldes sukkersyge. Det gjorde det ikke, men jeg vidste bare med mig selv at sukkersyge det vil jeg ikke have.
Så nu står den på masser af grønsager for resten af mine dage og erkendelsen af at jeg nok ikke nogensinde kommer til at kunne spise ”normalt” men hele tiden må holde hånd i hanke med mit kalorieindtag..
Det har jeg så kun mig selv at takke for.

Jan Weber Fritsbøger

Nils jeg kan godt se hvad du mener når du sammenligner med rygedebatten,
men jeg tror ikke et øjeblik på at rygning kan være en livskvalitet,
for afhængighedens psykologi er årsagen til at nogle rygere tror det er en livskvalitet,
hjernen vil til enhver tid opfinde gode forklaringer på dårlige vaner,
man slapper så dejligt af når man får en smøg, lyder da også som en kvalitet,
men realiteten er jo at den stress man slipper af med faktisk er nicotin trangen, med andre ord ikke rygere slapper så dejligt af hele tiden når det gælder den type "stress" rygere får dulmet med en smøg,
men rygeren forbinder ikke stressen med nikotinen men kun lindringen, og oplever dermed et gode som ikke er der ved at ryge.

Randi Christiansen

Fedt med tykkeaktivister - i det hele taget fedt med mennesker, der gider tænke sig om og deltage i den offentlige samtale. Høfligt naturligvis, men deltagerne må altså også kunne tage nogen hug så, berettigede eller ej.

På min matrikel arbejder vi med en konstruktion, som vi kalder det psykodynamiske laboratorium. Når man deltager her, er man sig bevidst, at ens ego risikerer at blive provokeret og tævet af sandhedens til tider alt for skarpe lys. Ikke således forstået at nogen skal fortælle de andre, hvad der er rigtigt, men at man/alle deltagere ydmygt og årvågent åbner sig for at få belyst evt blinde vinkler. Må jeg anbefale bo heimanns antologi 'hvad er ego?'.

Sådan opfatter jeg egentlig informations debatforum. Som en mulighed for at føre en samtale, der måske udvider ens bevidsthed.

Kærlighed er vigtig. Uden den befandt vi os i helvede. Nu er der trods alt stadig et lys, som vi kan håbe på sigt oplyser os/menneskeheden i et omfang, så vort eksistensgrundlag ikke fuldstændig undermineres. Amen.

Erik Fuglsang, nils valla, Heidi Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Her en udmærket artikel fra sygeplejersken.dk, hvor man kan blive lidt klogere på de komplekse og mangeartede årsager til fedme :

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2008-21/de-komplekse-aarsager-...

.. Og lige en lille tilføjelse; det er faktisk ret normalt at være overvægtig, i og med at så mange er det.
Stop nu med at mobbe !!

Erik Fuglsang, Allan Madsen, Katrine Damm, Anina Weber og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Og mht det at være for tyk. Vi ved, at kropsidealer har ændret sig meget over tid, men vi opererer dog med en normalramme. Går man af een eller anden grund uden for den, er man mere eller mindre belastende for sig selv og omgivelserne.

I hvilket omfang kan man give individet ansvar for at befinde sig i et afhængighedsforhold og dermed uden for normalområdet? Vi må jo forstå, at alt er forbundet og konstant interagerer, så det spørgsmål er ikke lige til at besvare. Men som udgangspunkt tror jeg, at ethvert voksent menneske ønsker at være selvforvaltende inden for det givne kollektivs rammer. Falder man uden for normen på en måde, hvor omgivelserne involveres - som ved f.eks. fedmerelateret sygdom - konfronteres vi naturligt med spørgsmålet om ansvar, som jeg mener, at vi bedst håndterer ved den fordomsfrie samtale og villigheden til at hjælpe hinanden.

Hvis nogen, som insisterer på destruktiv adfærd, der involverer omgivelserne, og disses evne til hjælp er sluppet op, har omgivelserne vel en vis ret til at sige fra? Og for at være helt konkret : hvis man insisterer på helbredsbelastende adfærd - en sådan adfærd kan jo betragtes som sygelig - kan man så samtidig forvente, at omgivelserne betaler for konsekvenserne af denne adfærd?

Og betale? Her rammer vi ind i spørgsmålet om hensigtsmæssig ressourceadministration. Hvis medlemmer af kollektivet lider af den ene eller anden form for normalafvigelse, er det nok mest hensigtsmæssigt for helheden, at vi som kollektiv allokerer midler til at afhjælpe ubalancen.

Vi må se på både det personlige ansvar, som runa bejstrup omtaler, og det kollektive ansvar.

Men det er jo klart, at offentlig udskamning også er udtryk for uhensigtsmæssig adfærd. Lad os gøre en indsats for at undgå mobning og erstatte den med gensidigt respektfuld i heldigste fald oplysende samtale. Amen.

Randi Christiansen

I forhold til evas link :

"Diets do not work. Not just paleo or Atkins or Weight Watchers or Goop, but all diets. Since 1959, research has shown that 95 to 98 percent of attempts to lose weight fail and that two-thirds of dieters gain back more than they lost. The reasons are biological and irreversible. As early as 1969, research showed that losing just 3 percent of your body weight resulted in a 17 percent slowdown in your metabolism—a body-wide starvation response that blasts you with hunger hormones and drops your internal temperature until you rise back to your highest weight. Keeping weight off means fighting your body’s energy-regulation system and battling hunger all day, every day, for the rest of your life"

vil jeg tillade mig at anføre følgende : jo mere overvægtig, jo større er omstillingsprocessen. Men at den er umulig, vil jeg tillade mig at betvivle. Argumentet for min påstand er, at kroppens forbrænding er psykologisk styret. Og endnu en påstand : mental aktivitet forbrænder kalorier således, at har man en måske ligefrem overaktiv hjerneaktivitet, vil tilsvarende øget forbrænding i resten af kroppen finde sted.

Heraf tillader jeg mig så at konkludere, at indsatsen på det psykologiske plan er afgørende, ihvertfald ikke bør undgås. Den indsats kan være så svær, at man har brug for hjælp.

Eva Schwanenflügel

@ Randi Christiansen
16. oktober, 2019 - 13:45

Randi, en lille rettelse er vist på plads her; det citat du refererer til, og som jeg postede langt oppe i tråden, stammer fra Anna von Sperlings artikel, og henviser til en lang artikel fra Huffington Post.
Det er således kun et mindre udklip.
Please, læs hele artiklen :-)

PS. Det er rigtigt, at en af årsagerne til fedme kan være psykologisk. Men den er ikke nødvendigvis den afgørende grund.

Sider