Leder

Vi skal ikke knække de tykke – det virker i øvrigt heller ikke

Den nye danske dokumentarfilm ’Fat Front’ bør minde os om, at størstedelen af det, vi tror, vi ved om overvægt, er forkert
Wilde er 29 år og fra Oslo. Hun er tv-producer og manuskriptforfatter.

Wilde er 29 år og fra Oslo. Hun er tv-producer og manuskriptforfatter.

Marie Hald

Kultur
15. oktober 2019

Da Wilde var en lille pige fik hun 1.000 kr. af sine forældre for hvert kilo hun tabte. Det blev hurtig en god forretning. For hun tog dem jo på igen. Og flere til. 

Norske Wilde er en af fire unge kropsaktivister, der medvirker i den nye dokumentarfilm Fat Front, som vi skrev om i fredagens Kulturtillæg. 

Sammen med landskvinden Marte, svenske Pauline og danske Helene står de frem med deres tykke kroppe og kræver ret til ikke længere at skamme sig og udskyde livet. Og slet ikke at spilde livet på slankekure som bare har efterladt dem med flere kilo og en stadig mindre følelse af, at de har lov til at være her. 

Det er en vigtig film. Fordi den viser, at det er muligt at vriste sig fri af vores kulturs forventninger til kroppen. Men også fordi den minder om, at de seneste halve århundredes fokus på overvægt som et individuelt livsstilsproblem har fejlet.

Allerede i en undersøgelse fra 1959 stod det klart, at det er stort set er umuligt at tabe sig, når man først er blevet tyk – 95-98 pct. vil mislykkes, ifølge Huffington Post. Og siden er ny viden stødt til.

For eksempel at overvægt er resultatet af et kompliceret samspil mellem gener, bakterier, miljøpåvirkninger osv. At vægttabsforsøg blot leder til flere kilo over tid. Og at vægttab faktisk kan vise sig at forværre sundhedstilstanden hos den enkelte, som Videnskab.dk skriver

Det forkerte fokus

Men ikke mindst: At stigmatiseringen af tykke mennesker i sig selv er et sundhedsproblem. Studier peger nemlig på, at folk der opfatter sig selv som overvægtige vil tage mere på end folk med samme BMI, der ikke tænker på sig selv på den måde. 

Som Signild Vallgårda, professor i sundhedspolitiske analyser ved Københavns Universitet, skriver i Altinget.dk

»At gøre mennesker opmærksomme på, at de er overvægtige og at opfordre dem til vægttab, kan derfor være direkte kontraproduktivt.«

Og det er ikke kun de tykke, der lider under det forkerte fokus. For det sker på bekostning af et fælleskabsorienteret fokus på generel sundhedsfremme: På mad og bevægelse i vores skoler, fritidsfaciliteter og grønne områder i vores byer, på ulighed i vores samfund osv.

For det er ikke børnene, der skal have penge for individuelle slankeforsøg, der for størstedelen er dømt til at mislykkes. Det er vores fællesskab, der skal have midler til at skabe rammer for sunde og glade kroppe i alle størrelser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

Eva, jeg kan pt ikke læse artiklerne, så tak for links. Vender tilbage når jeg har læst dem

Eva Schwanenflügel ♥ Dette kommentarspor er ikke til at redde, så fyldt med fordomme, uvidenhed og myterne det er! Du råber i skoven... men flot af dig, at forsøge. Tak.

Eva Schwanenflügel

Randi, velbekomme :-)
Jeg blev selv en hel del klogere på fedme efter at have læst artiklerne.
Anna von Sperling kan sit kram !!

Eva Schwanenflügel

Anina Weber, mange tak for anerkendelsen, det varmer :-)
.. Og jeg er helt enig med dig, der er utrolig mange fordomme om tykhed/fedme.

Synes dog at Heidi Larsen også fik tilbagevist en del med sin beretning; det var modigt af hende.
Desværre var der vist ikke mange som faktisk tog ind hvad hun sagde, suk..

Erik Fuglsang, Heidi Larsen og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Selvtak ♥

Her er nogle af de hyppigste medicinske årsager til fedmerelateret 'lav forbrænding', hvoraf flere bl.a. medfører 'ubændig sult' eller psykiske forstyrrelser, mens andre faktisk det modsatte - madlede, appetitløshed, men vægtøgning alligevel.

Temmelig forskellige manifestationer, i forskellige mennesker - i tilfældig rækkefølge herunder:

1. lav ghreling ('sulthormon' = appetitløshed/stress/høj cortisol/insulinresistance m.v.)
2. for høj kortisol (hyppig eller kronisk stress, sygdommen Cushings Syndrom)
3. for høj insulin (insulinresistance, diabetes m.v.)
4. for lave thyreoideahormoner (hypothyroidism = hypoxia/nedsat iltoptagelse, lav ghreling/sulthormon' = appetitløshed/stress/høj cortisol/insulinresistance m.v.)
5. for lav østrogen (kvinder: alderen, overgangsalderen, sygdom i æggestokke, østrogen-blokerende behandling af kræft)
6. for lav testosteron (mænd: alderen, sygdom i testiklerne, testosteron-blokerende behandling af kræft i prostata)
7. varig medicinsk behandling af depression
8. varig medicinsk behandling af psykoser
8. varig medicinsk behandling af for højt blodtryk med bl.a. betablokkere
9. varig medicinsk behandling med steroider
10. utilstrækkelig muskelmasse uden hypothyroidism (kan afhjælpes)
11. utilstrækkelig muskelmasse med hypothyroidism (nærmest umuligt at øge)
12. etc., etc., etc., etc., etc.....

Bilder man sig ind, at enhver af disse tilstande kan 'reguleres' med kalorierestriktioner og grøntsager, eller psykoterapi - uden at adressere de underliggende, medicinske årsager... må jeg hellere stoppe her, eftersom det jeg tænker lige nu, egner sig ikke til offentliggørelse. :(

Erik Fuglsang, Katrine Damm, Randi Christiansen, nils valla, Heidi Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ikke ghreling, men ghrelin selvfølgelig. Beklager fejlen.

@Runa Bejstrup.
Hvis din overvægt var DNA-relateret var den nok svært uundgåelig.
Men hvis du fremover holder vægten hvor du nu er, kan du takke dig selv.

de kærligste hilsner Nils

Eva Schwanenflügel

@ Anina Weber
16. oktober, 2019 - 15:53

Hold da op, du ved hvad du snakker om, Anina !! :-D
Bare flere rent faktisk ville LÆSE hvad der stod i de forskellige artikler der her er refereret til, samt nu dit indlæg..
Men det er nok for meget forlangt.
Det er lettere at køre med bias-klatten, åbenbart :-(

@Anina Webwe.
Jo, jeg tror "kommentarsporet" er til at redde trods fordommene.
Jeg tror vi alle netop er blevet/bliver klogere af debatten.

Katrine Damm, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@nils valla
Mange tak : )
Jeg har faktisk et gen der disponerer for overvægt i kraft af at jeg tilhører Haplogruppe (mt DNA) H.
Haplogruppe (mt DNA) H opstod i den sidste mellemistid hvor det var en evolutionær fordel at kunne oplagre fedt.
Denne Haplogruppe udgør nu 40 % af de europæiske kvinder. Så man kan kun sige at vores gener indtil nu har været en succes.

nils valla, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Meget spændende info fra anina og runa f.eks. : "Haplogruppe (mt DNA) H opstod i den sidste mellemistid hvor det var en evolutionær fordel at kunne oplagre fedt." Vist nyt for de fleste, at netop dette gen kan vanskeliggøre vægttab. Og at det måske netop slet ikke er sundtvt tabe sig, når man har den genetik.

Så tak for at deltage, oplyse om og nuancere begrebet 'en sund sjæl i et sundt legeme' og vore vante forestillinger om fedme.

Hvorfor mon det i moderne tid har været en 'evolutionær fordel' at være fedtfri?

Så universets love ophæves altså i nærheden af nogle mennesker og de skaber masse ud af ingenting.

@ Tom Finkel.
Universets love ophæves ikke.
Derimod tilpasser DNA sig et tænkeligt scenar.
DNA har sin "egen" intelligens.
Og skulle jeg nu svare Randi på sit spørgsmål:
"Hvorfor mon det i moderne tid har været en evolutionær fordel være fedtfri".
Ville mit sjove svar blive: "Fordi Mads Skjern gerne vil sælge".
Et andet og måske mere forståeligt svar kunne være: "Opvarmningen". (nok ikke anderledes end opvarmningen i de andre mellem-istider, men også lidt uhyggeligt tænke på der i de perioder ikke var mennesker til)

Randi Christiansen

Nils valla - nå ja, selvfølgelig - vi har ikke brug for fedtet til at tære på eller til at holde os varme.

Vi ved, at samspillet mellem genetik og miljø i høj grad definerer os og, at epigenetikken viser, at miljøet aktiverer (dele af) dna strengen. Derfor giver det mening, at nogen, som i særlig grad og af en eller anden grund har et (hyper) aktivt 'fedt'gen, har vanskeligere ved at tabe sig. Måske skal de slet ikke tabe sig, sålænge de er sunde.

Så det er nok genetikken, vi skal se på her, hvis der skal ændres på en disponering for fedme.

En ting man skal huske på er at genetik ikke nødvendigvis er skæbne.De af vores formødre som har haft et aktivt fedmegen har været gode til at oplagre fedt når der var overflod af mad f.eks. om efteråret.
Men resten af året har de været myndeslanke fordi livet under og mellem istiderne har været en daglig kamp for at overleve.
Grunden til at så mange vejer alt for meget i den vestlige verden er fordi vi aldrig før har haft så let adgang til så rigelige fødekilder.
Til gengæld har vi heller aldrig før i historien haft et så stort og varieret og ikke mindst sundt udbud af fødevarer.

Men også ret så interessant, grønlændere og kinesere bliver i dag lige så høje som os danskere, alene fordi de kan spise sig mætte hver dag.
DNAén er i en eller anden grad programmeret til forkorte mennesker, og udfolde dem igen når fødesituationen bedres.
Det interessante er DNA er "indprogrammeret" med alle muligheder, alle tænkelige scenarer, måske i virkeligheden færdigudviklet fra start. Ingen begyndelse, ingen ende, det hele her og nu, et univers uden tidsfaktor.
Så "skæbne", jo måske. Hvis det hele allerede eksisterer, må det efter min bedste mening lige så godt kunne betegnes "skæbne". (tombs up for Einstein og Hawking). Sengetid.

Med en lille omskrivnig af W.C Fields:
”DNA`et blev hans skæbne”.

Live and let live.
Vi ved jo ikke hvor længe…..

Peter Hippocratus Hansen, Eva Schwanenflügel og nils valla anbefalede denne kommentar

Sider