Leder

De Radikales idé om national bogklub er lige fiks nok

Det er opløftende, at De Radikale formulerer en kulturpolitik, der faktisk vil andet end at skære ned eller detailstyre. Men ideen om en national bogklub, hvor et statsligt udvalg vælger to bøger om året, der skal deles gratis ud til borgerne, er af den irriterende slags, der ikke er tænkt ordentligt igennem
Zenia Stampe (R) udtaler til Ritzau, at hun tror, »der er lidt mere svung i at gå op på biblioteket eller ned i boghandleren og få en gratis bog end bare at læse en anbefaling. For dem bliver der jo lavet rigtig mange af«.

Zenia Stampe (R) udtaler til Ritzau, at hun tror, »der er lidt mere svung i at gå op på biblioteket eller ned i boghandleren og få en gratis bog end bare at læse en anbefaling. For dem bliver der jo lavet rigtig mange af«.

Christian Lindgren

Kultur
10. oktober 2019

Ud fra det synspunkt, at kulturpolitik ikke bør reduceres til et spørgsmål om, hvor der skal skæres mest og først, er der umiddelbart grund til at glæde sig over De Radikales nye kulturpolitiske udspil.

Partiet ønsker at få sat 208 millioner kroner af på finansloven til at styrke og udvikle kulturområdet. Dels ved at sløjfe omprioriteringsbidraget allerede fra næste år, dels ved at afsætte flere penge til kulturens kerneinstitutioner rundt om i landet.

Partiet ønsker eksempelvis at etablere nye regionale spillesteder for rytmisk musik; udvide tilskuddet til de statsanerkendte museer; gøre det muligt for turnerende teatergrupper uden egen scene at få flerårig driftsstøtte og øge bevillingen til de klassiske landsdelsorkestre og Danmarks Underholdningsorkester.

Alt sammen prioriteringer, der kan være med til at berige folks liv og styrke det fælles liv ude i landets respektive lokalområder.

De Radikales kulturpolitiske udspil skæmmes dog af en fiks idé om at uddele gratis eksemplarer af »en bemærkelsesværdig dansk skønlitterær bog« på biblioteker og i boghandlere to gange om året.

Gratis adgang til litteratur for folket er i sig selv en glimrende idé. Det er også derfor, man siden 1882 har haft folkebibliotekerne på finansloven.

Men at man, som De Radikale foreslår, bruger ti millioner kroner på at nedsætte et ekspertudvalg til at indkøbe boggaver på statens vegne er uklogt. Det vil uundgåeligt ske på bekostning af andre litteraturformidlende tiltag, og der lader ikke til at være nogen faglig begrundelse for at tro, at det lige netop er sådan, man opnår det, der er tiltagets formål: at gøre litteraturen til en naturlig del af den offentlige samtale.

I sit udspil beskriver De Radikale, hvordan tv-serierne har overtaget rollen som fælles kulturel referenceramme fra litteraturen. Det er dem, man udveksler anbefalinger af og diskuterer hen over kantinebordene. 

Hvorfor det skulle være bedre for folk eller for samfundet som sådan at diskutere skønlitteratur end tv-serier, giver De Radikale ikke noget svar på.

Men man kan – uden at negligere værdien af gode tv-serier – mene, at den skønlitteratur, der skrives i Danmark, er en underudnyttet ressource. Flere mennesker kunne ikke bare få mere at tale sammen om, men måske også mere nuancerede og nysgerrige samtaler, hvis der blev læst mere.

Tit kan det at diskutere skønlitteratur give nye indgange til den offentlige og den mellemmenneskelige samtale. Man kan også sagtens argumentere for, at det er en fordel, at nogle få værker opnår status som allemandseje og bliver læst af så mange, at de bliver en del af den fælles referenceramme.

Uigennemtænkt og vagt begrundet

Det overordnede formål med at indføre en national bogklub, som De Radikales kulturordfører Zenia Stampe kalder det, er altså ikke dumt. Det er bare selve ideen, der er det. 

Den virker så uigennemtænkt og vagt begrundet, at man fristes til at tro, det snarere er trangen til at slå ud med armene og erklære gaveboden for åben, der ligger bag, end en reel analyse af, hvordan man opnår det erklærede formål: at styrke den offentlige samtale om litteratur. 

Det er et udtryk for, at man har så travlt med at tænke ud af boksen, at man ikke tager sig tid til at udtømme de muligheder, der faktisk er inden for boksen – for nu at blive i en slidt metafor. For 10 milioner kroner kunne man også hæve støtten til de forfattere og oversættere, der forsyner samfundet med læsestof, eller gøre det muligt for bibliotekerne at købe bredere ind.

Der er ingen tvivl om, at kurateret indhold gør det lettere for folk, der er uvante med at læse bøger, at komme i gang. Heldigvis er det lige præcis dét, man har bibliotekerne til.

I disse år, hvor denne kulturpolitiske kerneinstitution er ved at genopfinde sig selv på grund af digitalisering og ændrede kulturvaner, ser man en rigdom af formidlingstiltag, der lige præcis har til formål at gøre skønlitteraturen mere tilnærmelig.

Arrangementer, udstillinger og læsekredse er udbredte. Nogle steder kan man få skræddersyet bogpakker til sin ferie ud fra ens personlige præferencer og feriens længde.

Selvfølgelig kunne der godt gøres mere, men bibliotekernes arbejde er mere værdifuldt og perspektivrigt end tilbuddet om at kunne vælge én bog på biblioteket eller i boghandlen, der hverken skal afleveres igen eller betales for.

Zenia Stampe udtaler til Ritzau, at hun tror, »der er lidt mere svung i at gå op på biblioteket eller ned i boghandleren og få en gratis bog end bare at læse en anbefaling. For dem bliver der jo lavet rigtig mange af«.

Men det skal aldrig være kriteriet for en kulturpolitik, at den har ’svung’. Derimod skal den have mærkbar effekt i de liv, kulturen skal berige og udfordre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Nemlig! Biblioteker findes! - og bør fremmes...
Sæt, forslaget blev gennemført? jeg forestiller mig reaktionerne på det "praktiske", illitterære aftenskolehold jeg deltog i. Nogle af de "læsefremmede" ville nok ta' imod gaven, især hvis den ville være pæn at ha' liggende, nogle ville "glemme" at få den med sig, og mindst en ville nægte at ta' imod sådan noget pjat...

De Radikales hensigt er god nok, men rammer ved siden af. Måske om en generation eller to, nb med høj prioritering af humanistiske og musiske fag i skolerne!

Rolf Andersen, Heidi Larsen, Poul Erik Pedersen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det ville da også være skrækkeligt, hvis vi alle læste det samme! Bring biblioteket ud til folk igen, med bogbusser, fart på digitaliseringen, fart på lydbøgerne - nu, hvor folk har stor vilje til at lytte til ord igen, når de er undervejs eller optaget af noget andet.
DR læste i 'gamle dage' store mængder litteratur op for lytterne, med en daglig sendetid, det burde man minsandten gøre igen - også for at støtte forfatterne ad den vej.

Ete Forchhammer , Brian W. Andersen, Heidi Larsen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Jeg husker at Information for nogen tid siden havde fat i udviklingen på bogmarkedet, hvor det bla. blev påpeget at billigbogs-udgivelser efterhånden er en saga blott. Fine traditioner hos Gyldendal som Tranebøger, Uglebøger og Bekkasinbøger er, af en eller anden grund, lagt i mølpose.
Tager man en tur syd for grænsen, kan man ved selvsyn konstatere at paperback-udgaver af god litteratur er tilgængelig i rigt mål, selv i banegårdenes velassorterede avis-kiosker. Personligt havde jeg fornøjelsen af at få en mursten af en bog om Trediveårskrigen med hjem til 18.00 Euro, efter et besøg i kiosken på banegården i Bremen. Gode klassiske tyske forfattere er tilgængelige til lignende priser.
Jeg ved godt at der er forskel på et dansk og et tysk bogmarked, idet et hvilket som helst forlag syd for grænsen - alene på grund af sproget - har adgang til et marked på op mod 100 mio. mennesker. Altså: en helt anden skala end de 5 mio. vi er her til lands. Så der skal altså tænkes anderledes, hvis litteraturen skal gøres bredt tilgængelig. Her kunne Radikale Venstre måske overveje at indføre en differentieret moms, alene dette ville jo gøre det billigere at anskaffe sig bøger.
Mht. bibliotekerne: her kommer man nok ikke uden om, at det vil kræve samfundsmæssige investeringer. Man skal nok ikke glemme at de centraliseringstendenser der er været kendetegnende på det kommunale område, færre og større kommuner, også har slået igennem på bibliotekernes område. Derfor er der blevet nedlagt mindre biblioteker, alternativt er de blevet selvbetjent, til skade for det lokale områdes lånere og læsere.
Vil Det Radikale Venstre bogen og litteraturlæsningen det godt, er der altså en del andre politik-områder man passende kunne tage fat på. Hellere det end at hælde penge i gratisbøger.
mvh. poul.

Ib Christoffersen

Vi returnerer da bare bogen til afsender (på afsenders regning), så kan de sælge bogen til en anden.

Jørgen Wind-Willassen

Bog politi.
Er de radikale da gået fuldstændig fra forstanden?

Tja, bum bum. Faktisk er der en model, som de Radikale kunne gribe tilbage til: Det svenske "En Bok for Alla", som Carl Bildt desværre nedlagde i 1992. De udgav gode, ofte oversete, bøger, til en meget billig penge.

Anders Sørensen

Hvorfor overhovedet læse bøger? Der findes masser af godt fjernsyn i dit tv eller på din Netflix. Bøger er efterhånden så oldschool som hulemalerier. Og ingen gider hulemaleri.

Jeg tror, det er væsentligt at erkende, at skriftlig kommunikation ikke nødvendigvis er bedre end et bøvs på Paradise Island. Når alt kommer til alt, er litteratur intet andet end underlige skabninger, der sender dig tegn fra fjerne lande, fordums tid.

@Steffen Gliese (og alle jer andre).

"DR læste i ’gamle dage’ store mængder litteratur op for lytterne, med en daglig sendetid ..."

Så må jeg på det kraftigste anbefale Radio24Syv, der har et program med oplæsning af seriøs litteratur, oplæst af Karsten Pharao. Programmet hedder meget morsomt "Pharaos Cigarer".

Karsten Pharao, som jo har en lang og glorværdig fortid på DR, var også sammen med bl.a. Georg Metz og Egon Clausen med til at starte Den2Radio.dk for at videreføre den seriøse kulturformidling.

Karsten Pharao er bl.a. tilrettelægger af en oplæsning af Søren Kierkegaards, "Forførens Dagbog" - oplæst af Jesper Christensen (Ja, han er også Bond-skurk).

Begge kanaler kan stærkt anbefales. radio24syv.dk og den2radio.dk på internettet, hvor man også kan hente gamle oplæsninger.

PS: Der er i øvrigt også nogle genbrugsstationer, der nærmest har indrettet et lille bibliotek med gratis - brugte - bøger. Jeg kender f.eks. en genbrugstation på Nørrebro, der er velassorteret, og som har et samarbejde med Vestre Fængsel på den måde, at en fængselsansat kommer med jævne mellemrum og henter og afleverer brugte bøger. Nogle af de indsatte vil faktisk gerne læse lidt - mere eller mindre - lødig litteratur ;)

Brian W. Andersen

@ Steffen Gliese

Den er jeg helt med på, men når du nu nævner DR's "gamle dage", så lad os da lige få hele arkivet fra Radioteatret og Radiodrama lagt ud også. Det rummer store dele af dansk kultur og kulturhistorie og kan være en udmærket afveksling fra lydbøger.