Leder

Skampletten på Det svenske Akademi er ikke helt vasket væk, men Tokarczuk og Handke er et stort skridt fremad

Det er et stort fremskridt, at vi nu igen diskuterer litteratur, æstetik og politik fremfor indre stridigheder i Det Svenske Akademi
Verdenspressen dækkede offentliggørelsen af nobelprismodtagerne som en stor begivenhed. Her livesendes på Göteborg bibliotek.

Verdenspressen dækkede offentliggørelsen af nobelprismodtagerne som en stor begivenhed. Her livesendes på Göteborg bibliotek.

Björn Larsson Rosvall

12. oktober 2019

Nobelprisen i litteratur for 2018 til den polske forfatter Olga Tokarczuk og for 2019 til den østrigske forfatter Peter Handke er to priser på én dag til to fremragende hvide, europæiske forfattere. Det er kontroversielt og overraskende.

Hvis man her gik og troede, at den nye magtfulde nobelkomité bestående af et flertal af folk udefra var rullet ind som en trojansk hest i Det svenske Akademi for at indføre nye tider, kan man godt tro om igen.

Dem, der på forhånd havde håbet, at de to nobelpriser i litteratur efter skandalerne sidste år i Det Svenske Akademi ville gå til to kvinder, til mindst en forfatter fra en ikke vestlig kulturkreds eller sætte moral over æstetik og lade mindst den ene af priserne gå til en politisk korrekt forfatter, blev alle slemt skuffede. Intet af det er sket.

Tværtimod ligger valget af de to forfattere helt i tråd med den linje og det litteratursyn, der har hersket i Akademiet gennem de seneste årtier.

Engdahl udelukket

At høre navnene på de to prismodtagere udråbt var som at høre akademimedlem Horace Engdahls ekko og høre hans selvtilfredse latter. Engdahl, som gennem mere end et årti har været den vægtigste kraft i nobelarbejdet, men i år er blevet udelukket fra aktivt at deltage i udvælgelsen af kandidater, fordi han under krisen sidste år var den værste ballademager.

Akademiets ret til at uddele litteraturprisen blev på målstregen reddet gennem udefra at hente folk, der ikke var inficeret af sidste års skandale, til den nye magtfulde komité. Det var også den manøvre, der skulle sikre selve Akademiets legitimitet og genskabe tilliden til Nobelprisen som verdens vigtigste litterære pris. Helt så enkelt er det ikke.

Prisen i 2018 burde aldrig være uddelt, men skulle have stået tom som en skamplet og påmindelse om den pinlige skandale i et aristokratisk verdensfjernt Akademi. Så hurtigt kan skampletten ikke vaskes væk, men alligevel er man nødt til at konkludere, at Nobelprisen i litteratur har fået noget af et comeback.

Ingen af de to store forfatterne har nægtet at tage imod prisen, verdenspressen har dækket offentliggørelsen af navnene som en stor begivenhed, og vi diskuterer nu igen i forlængelse af de lidt kontroversielle valg af forfattere litteratur, æstetik og politik fremfor indre stridigheder i Det Svenske Akademi. Det er et stort fremskridt.

Arkivfotos.
Hør mere i podcasten
Peter Handke kritiserede de vestlige mediers dækning af Jugoslavien-krigen, han besøgte Radovan Karadzic i Pale, var gæst i Milosevic’ krigsforbrydercelle i Haag og talte sågar ved hans begravelse i 2006. Det vidner om hans kolossale politiske naivitet og idioti.
Læs også
Den polske forfatter Olga Tokarczuk er erklæret venstreorienteret. Af samme grund har hun været udsat for voldsomme hadkampagner, når hun har kritiseret Polens voksende xenofobi, antisemitisme og højrenationalistiske drejning.
Læs også
Serie

Peter Handke-affæren

En tale ved Milosevics begravelse og flere kontroversielle udtalelser om folkemordet i Bosnien. Nobelprisen i litteratur for 2019 til Peter Handke er blevet kritiseret hårdt. Men hvad grunder debatten i, og kan man adskille moral og kunst, politik og æstetik, når det kommer til den største litteratur?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Ljungberg

Moral og æstetik har ikke noget med hinanden at gøre, så langt så godt. Men form og indhold har altid en dialektisk forbindelse...hvis formen ikke kan bære indholdet, eller indholdet ikke kan lykkes i formen, så er jeg uinteresseret. Nobelpris eller ej. Drop nu den overvurderede pris. Jeg skal nok selv bestemme hvad der er "stor litteratur".

Henrik Ljungberg