Leder

Ja, man kan godt se Polanskis film

Det er op til den enkelte, om man vil skelne mellem kunstner og værk eller ej. Men det vil være sørgeligt, hvis ikke man længere kan nyde Roman Polanskis mesterværker ’Lejeren’, ’Chok’, ’Rosemary’s Baby’ og ’Chinatown’
Demonstration i Paris mod biografernes visning af "voldtægtsmanden" Roman Polanskis nye film 'An Officer and a Spy'. 

Demonstration i Paris mod biografernes visning af "voldtægtsmanden" Roman Polanskis nye film 'An Officer and a Spy'. 

Raphael Lafargue

Kultur
16. november 2019

I Apple TV+’s nye dramaserie The Morning Show er en mandlig vært på et populært tv-nyhedsprogram blevet fyret, fordi han har haft affærer med flere underordnede medarbejdere. Værten forstår det ikke helt, fordi den slags plejer at være helt tilladt, og nu er det pludselig forbudt. Verden har forandret sig, uden at han har opdaget det.

I en scene drikker han sig fuld sammen med en aldrende filminstruktør, der også er ramt af #MeToo. Dog drejer det sig om voldtægtsanklager, og da de to begynder at tale om at lave en dokumentarfilm, opdager værten, at han slet ikke har lyst til at blive associeret med sin gamle ven – værten vil bare gerne forklare sig, instruktøren vil angribe de kvinder, der har angrebet ham.

Instruktøren kunne godt være polskfødte Roman Polanski, der har flere voldtægtssager hængende over hovedet, og som er lige så bidsk i sin attitude som instruktøren i The Morning Show

I kølvandet på #MeToo-afsløringerne er flere kvinder trådt frem med voldtægtsanklager mod Polanski – der tidligere har haft en sag fra 1970’erne hængende over hovedet – og Hollywoods ellers så uforbeholdne støtte til instruktøren synes at være forstummet. Her har man opdaget, at verden har forandret sig.

Polanski tager til genmæle i ny film

Selv tager Polanski til genmæle i sin nye, kritikerroste film, An Officer and a Spy, der handler om den franske officer Alfred Dreyfus. Dreyfus, der var uskyldig, blev i 1895 anklaget og dømt for forræderi, og det fik Émile Zola til at skrive sit berømte åbne brev, J’Accuse …!. Polanski identificerer sig med Dreyfus, og instruktøren er genstand for en meget ophedet debat i Frankrig, hvor filmen just har haft premiere.

Et af de centrale spørgsmål er, om man kan adskille kunstner og værk. Demonstranter blokerede en premierevisning af filmen, fordi de synes, det er moralsk forkasteligt at se den – og forkert, hvis Polanski tjener penge på den. Det er vanskeligt at svare på.

Men det vil være sørgeligt, hvis ikke man længere kan nyde mesterværker som Lejeren, Chok, Rosemary’s Baby og Chinatown

I hvert fald bør man ikke forbyde folk at se dem. Det er ikke filmene, der har gjort kvinderne fortræd. Det er op til den enkelte, om man vil skelne mellem kunstner og værk eller ej – og man må læse værket, som man vil: Man kan opfatte Polanski som en mester eller i filmene ane et monster, og man kan vælge at ane Polanskis ubehagelige kamp mod egne dæmoner, når han sidestiller sig med en af historiens martyrer for at rense sig selv moralsk og menneskeligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

Bleh. Det er sgu ikke en kamp mod "egne dæmoner", det er selvgodhed af den allermest kvalmende slags, når han sammenligner sig med Dreyfus. Digtigt lavet film? Det er meget muligt. Men Polanski? Han er et selvgodt, nederdrægtigt svin. Hermed intet ondt sagt om vort stolte national-dyr, der egentligt har fortjent væsentligt bedre end at blive brugt som metafor for den mand.

Marianne Ljungberg

Mester eller monster? Troels Ken Pedersen: Døm selv. Men hold fast i at filmene er skabt.
Personen, fortællingen, hensigten. Hvorfor?

Hvis Polanski er et monster, så kan du se det i fortællingen. Det tror jeg på.

Henrik Ljungberg

Christian de Thurah

Hvis vi skal udgrænse de kunstnere, der privat har været nogle dumme svin, er der rigtig meget god kunst, vi går glip af. Og så hjælper det jo ikke rigtig nogen.