»Vi vil lave film – ikke kun læse om dem!«, stod der på et banner ved Filmskolen på Holmen i fredags.
Her blokerer elever skolen med opbakning fra 84,4 procent af deres medstuderende og vil fortsætte, indtil deres rektor går af. Det dufter lidt af ungdomsoprør.
De danske kunstneriske uddannelser er i stigende grad blevet standardiseret og akademiseret de senere år. Det har der ikke været megen offentlig kritik af. På nær på Filmskolen, hvor rektor Vinca Wiedemann har været under massiv beskydning for sine initiativer med at reformere og fremtidssikre skolen.
Daværende kulturminister Mette Bock valgte i februar grundet elevernes modstand at udskyde et lovforslag om at omdanne skolen til en bachelor- og kandidatuddannelse, sådan som mange andre kunstneriske uddannelser er blevet det. Men akkrediteres skulle den med det samme, så den kunne sammenlignes med andre uddannelser i henhold til en internationalt anerkendt ramme.
Nu har det seneste kuld elever på skolen oplevet konsekvensen af ledelsens hidtidige omlægning.
Eleverne rapporterer om en uddannelse, der nu primært består af forelæsninger og fællesundervisning for samtlige elever, fra filmfotografer til manuskriptforfattere, mens der kun udbydes 15 procent »fagspecifik« undervisning.
Til fredagens stormøde mellem elever og branchen, som Information rapporterede fra, fortalte en fotografelev, at han havde haft et kamera i hænderne tre gange de seneste tre måneder.
Hvor er den troværdige irettesættelse?
Der er intet i vejen med at styrke skolens tværfaglige samarbejde. Der er heller intet galt i at tilbyde elever på kunstneriske uddannelser en større akademisk funderet forståelse for og formidling af deres praksis.
Der kan meget vel være potentiale i på sigt at kunne indgå i strategiske partnerskaber med internationale institutioner. Det er til gengæld meget svært at forestille sig det stærke argument for at udhule selve uddannelsens særegenhed: Den fagspecifikke del af undervisningen og den kreative frihed, som virker til at være nærmest forsvundet.
Elevernes protest er dramatisk, legitim og opmuntrende: Fremtiden tilhører studerende og elever, der vil gøre, hvad der står i deres magt for at forsvare essensen af og kræve medbestemmelse over deres uddannelser.
I dette tilfælde er det i et håndværk, som de ikke kan lære på samme niveau andre steder, og som en tv- og filmbranche tilsyneladende efterspørger.
Vi venter stadig på den troværdige irettesættelse af en ny generation af filmfolk, hvis eneste ønske er reelt at dygtiggøre sig inden for deres fag, så de aktivt kan tage del i fremtiden.
Kampen om Filmskolen
Siden sin tiltræden i 2014 har Filmskolens rektor, Vinca Wiedemann, villet fremtidssikre skolen og dens elever. Men hendes tiltag har længe mødt stor kritik fra både størstedelen af eleverne og filmbranchen. I midten af november eskalerede situationen. Eleverne blokerede skolen med det formål at få deres rektor afsat, hvilket lykkedes d. 22. november. Information følger kampen om ’verdens bedste filmskole‘.
Seneste artikler
Efter rektors afgang: Hvad skal der ske med Filmskolen?
29. november 2019Information har spurgt en håndfuld filmfolk og kulturministeren, om hvad der nu skal ske med FilmskolenDet er den helt rigtige beslutning, at Filmskolens upopulære rektor stopper
23. november 2019Vinca Wiedemann stopper som rektor for Den Danske Filmskole. Det er bedst for alle, for den seneste uges voldsomme aktioner og reaktioner har været ét stort mistillidsvotumFilmskoleelever blokerer, indtil rektor trækker sig: »Nu kan vi ikke leve med den ledelsesstil mere«
16. november 2019Fredag eskalerede en langvarig konflikt mellem Filmskolens rektor, Vinca Wiedemann, og elever, som kræver hendes afgang. Hjemsendelsen af den skattede lærer Arne Bro var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Han er et symbol på den skole, som eleverne oplever at have mistet med Wiedemanns reformer
Bolognaprocessen går ud på at udhule faglighed, strømline og give faguddannelser teori og teoretiske uddannelser mere anvendelighed. Det lyder på papiret godt, men det er et angreb på de mekanismer, der skaber de europæiske demokratier og deres velstand.
I må meget gerne gå kritisk ind i det, nu hvor der rent faktisk er grøde, og folk begynder at se, hvad det er for en skrækkelig udvikling, der har været i gang længe.
Halvdelen af problemet er jo, at min generation i høj grad nød godt af den frie udveksling mellem landene på uddannelsesområdet, ikke mindst i form af generøse stipendieordninger.
Det er helt andre boller, der er på suppen nu. https://www.researchgate.net/publication/278687965_The_Decline_of_an_Aca...'Humboldt's_Last_Warriors'
Og værst af alt: det bygger på økonomers naive tro på, at videnskabelige modeller uproblematisk kan overføres på faktiske forhold i virkeligheden.