Posen er blevet rystet godt og grundigt i den danske forlagsbranche, siden Rosinante & Co i efteråret blev indlemmet i sit moderforlag Gyldendal og dermed de facto lukket. Lukningen af Rosinante & Co gjorde for en tid Gyldendal til det største forlag i Danmark og til det eneste store forlag med vilje til at satse på udgivelsen af den såkaldt smalle litteratur.
Men paradoksalt nok kan indlemmelsen af Rosinante & Co i Gyldendal føre til skærpet konkurrence og mindre monopollignende tilstande på det danske bogmarked, fordi den har ført et større opbrud med sig.
Onsdag blev det offentliggjort, at ni veletablerede (og for fleres vedkommende også prisbelønnede) danske forfattere skifter fra Gyldendal til det nyetablerede forlag Gutkind, der ejes af den svenske mediekoncern Bonnier.
Gutkinds direktør, Jacob Søndergaard, er tidligere forlagschef på Rosinante, hvor samtlige ni danske Gutkind-forfattere plejede at udkomme – for manges vedkommende med Gutkinds nyansatte seniorredaktør Louise Kønigsfeldt som fast redaktør.
Således var de alene tilknyttet Gyldendal som følge af den beslutning, Gyldendals administrerende direktør, Morten Hesseldahl, havde truffet om at trimme driftsomkostningerne i Gyldendal-koncernen.
Bonnier-koncernen kunne næppe have ønsket sig en bedre velkomstgave end lukningen af Rosinante & Co og den opbrudsstemning, den skabte.
Hvis man vil ind på det danske bogmarked, er forfatterne Helle Helle, Vita Andersen, Lotte Kaa Andersen, Caroline Albertine Minor, Stine Pilgaard, Kristina Stoltz, Tine Høeg, Lotte Kirkeby og Emma Bess stærke kort at have på hånden. Både hvad angår omsætning og kulturel startkapital.
Relationsarbejde
Tilbage i efteråret begrundede Gyldendals administrerende direktør, Morten Hesseldahl, sin beslutning om at lukke Rosinante og Co med, at der ikke var grund til at bruge penge på to huslejer, to regnskabsafdelinger og to administrationer, når Gyldendals og Rosinante & Co’s profiler lå så tæt op ad hinanden, som tilfældet var.
Det relativt store ryk fra Gyldendal til Gutkind tyder på, at det faktisk betyder noget for forfatterne, om deres bøger udkommer på det ene eller det andet forlag.
Det kunne man også læse her i avisen, da tidligere Rosinante-forfatter Dennis Gade Kofod i et debatindlæg argumenterede for, at Morten Hesseldahl og Gyldendals bestyrelse er styret af en forretningstankegang, der hører bedre hjemme i en regulær produktionsvirksomhed end i forlagsverdenen, fordi den ikke tager højde for det menneskelige aspekt i arbejdet med litteraturen.
Nogen decideret nyhed er det ikke, at forlæggeri er relationsarbejde, og at forfattere er tilbøjelige til at følge de redaktører, som de stoler på og får skærpet og udviklet deres forfatterskaber af. Derfor kan det undre, at Morten Hesseldahl har haft så ensidigt et fokus på at trimme driftsomkostningerne i Gyldendal-koncernen.
Ifølge netmediet MediaWatch forventer han ikke, at det vil kunne ses på Gyldendals bundlinje, at de ni forfattere har skiftet hold.
Det er dog svært at forestille sig andet, end at et forfatterskab som for eksempel Helle Helles vil efterlade et lille hul i omsætningen. Det kan næppe undgås – og da slet ikke hvis faneflugten fortsætter, og det er der al mulig grund til at tro, at den gør.
Mere mangfoldig litteratur
Tidligere direktør for Rosinante og Co Jakob Malling Lambert begynder den 1. april at arbejde som forlægger på People’s Press, og der vil højst sandsynligt være et hold loyale forfattere, der følger med.
Sådan opruster People’s Press på markedet for ny dansk skønlitteratur. Det samme gør Gads Forlag, der har ansat Gyldendals tidlige digitale redaktionschef Julie Paludan-Müller til at styrke forlagets (hidtil ret minimale) position inden for dansk og oversat skønlitteratur.
Samtidig skyder nye forlag med op. Den norske hotelmilliardær Petter Stordalen starter en dansk aflægger af sin forlagsgruppe Strawberry Publishing, og erfarne forlagsfolk har stiftet Forlaget Grønningen 1 i kompagniskab med reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners.
Det er bemærkelsesværdigt, at så mange af Gyldendals konkurrenter har store koncerner i ryggen. Gutkind har Bonnier, og People’s Press er ejet af svenske Storytel, mens Politikens Forlag er en del af JP/Politikens hus. I det lys kan Gyldendal-koncernen næsten se helt sårbar ud.
Den skærpede konkurrence er ikke nødvendigvis gavnligt for Gyldendals bundlinje. Til gengæld kan den meget vel vise sig at være en fordel for mangfoldigheden i den litteratur, der udkommer på dansk.
