Leder

Også en kvindefrigørelse

Det værste ved kvindefrigørelsen er nok, at vi siger, at vi har haft den. For der er stadig brug for den. Sådan som den findes i Hanne Højgaard Viemoses prisvindende roman
Andre danske forfattere har skrevet om det kvindelige begær, men ingen har hidtil gjort det så radikalt som Viemose, skriver Kamilla Löfström på lederplads.

Andre danske forfattere har skrevet om det kvindelige begær, men ingen har hidtil gjort det så radikalt som Viemose, skriver Kamilla Löfström på lederplads.

Tobias Nicolai

Kultur
11. januar 2020

Hanne Højgaard Viemose modtog fredag Montanas Litteraturpris for sin fuldstændigt balstyriske roman HHV, FRSHWN. Dødsknaldet i Amazonas. I den roman pulserer vilde ubehagelige sætninger. Den mest foruroligende optræder allerede på side 19: »Jeg savner at blive voldtaget,« står der.

I den sætning og i den roman, der er rundt om sætningen, finder en ægte frigørelse af kvinden og kvindens begær sted. Ikke som et program, men som en ny forestilling om kvinden og den kvindelige forfatter. En forfatter, der ligesom beatlitteraturens mandlige forfattere farer rundt i verden styret af sex og sprut, men som også når at hente ungerne i institution inden 16.

Sætningen »Jeg savner at blive voldtaget« befinder sig inde i hovedet på et uroligt, rastløst, porøst jeg, hvis grænser altid er blevet overskredet og stadig bliver det.

Hun er stoppet op i det islandske landskab, den islandske blæst får bilen til at ryste, det gør hende liderlig.

Hendes psykolog, Anders, siger, at hun altid har brugt sin »seksualitet som et middel til overlevelse«. »Og hvem gør ikke det,« spørger kvinden. Ja, hvem gør egentlig ikke det, tænker man. Der er stadig bare utrolig stor forskel på konsekvenserne af dette, afhængigt af hvilket køn man nu har.

Det kvindelige begær

Hanne Højgaard Viemose har ikke vandtætte skotter mellem sig selv som forfatter og de romanfigurer, hun skriver om. Hun skriver ikke autofiktion, men romanen er virkelig nok. 

Der er en enorm power i de ord: »Jeg savner at blive voldtaget«, et oprør mod voldtægtskulturen. For ingen kan voldtage et menneske, der siger sådan, fordi volden i handlingen annulleres, i hvert fald rent logisk. Og begæret tages tilbage.

Andre danske forfattere har skrevet om det kvindelige begær, men ingen har hidtil gjort det så radikalt som Viemose. Også derfor fortjener hendes roman Montanaprisen, der er indstiftet af Information og Testrup Højskole og ifølge fundatsen »hvert år gives til en forfatter af aktuel dansk litteratur, som er fornyende, eller som formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde«.

HHV, FRSHWN. Dødsknaldet i Amazonas gør begge dele. Med sine formeksperimenter viser den os både en ny måde at skrive romaner på, og den fremstiller virkeligheden på en ny måde – og dermed har den potentialet til at forandre den. Det sker i sproget, mens man læser, og det sætter sig i læseren, der får nye perspektiver at se verden med.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her