Leder

Efter Weinstein-dom: #MeToo-bevægelsen har nu rettens ord for, at den har kæmpet den rigtige kamp

Harvey Weinstein-dommen er både en vigtig sejr for hans ofre og for #MeToo-bevægelsen, som nu har rettens ord for, at den har kæmpet den rigtige kamp
Retssagen mod Harvey Weinstein er den foreløbige kulmination på opgøret, og en frifindelse ville have været et hårdt slag mod #MeToo, mens skyldigkendelsen også juridisk understreger bevægelsens berettigelse og giver oprejsning til de mange kvinder, der for første gang er trådt frem med historier om krænkelser og overgreb, skriver Christian Monggaard på lederplads.

Retssagen mod Harvey Weinstein er den foreløbige kulmination på opgøret, og en frifindelse ville have været et hårdt slag mod #MeToo, mens skyldigkendelsen også juridisk understreger bevægelsens berettigelse og giver oprejsning til de mange kvinder, der for første gang er trådt frem med historier om krænkelser og overgreb, skriver Christian Monggaard på lederplads.

Scott Heins

Kultur
26. februar 2020

Det vakte glæde, da filmproducenten Harvey Weinstein mandag blev kendt skyldig i voldtægt og seksuelt overfald på to kvinder. Endelig fik hans ofre og #MeToo-bevægelsen rettens ord for, at de ikke havde kæmpet forgæves – at Weinsteins grænseløse adfærd fik konsekvenser for ham.

Der var en vis lettelse at spore blandt dem, som spændt ventede på afgørelsen, og som i takt med at voteringen trak ud, og juryen stillede spørgsmål til forskellige vidneudsagn, var blevet nervøse for, at Weinstein ville blive frikendt.

Da afsløringerne af Weinsteins seksuelle krænkelser og overgreb ramte alverdens avisforsider og nyhedsprogrammer i oktober 2017, og flere og flere kvinder i både USA og Europa meldte sig med anklager mod manden, syntes der ellers ikke at være megen tvivl om, at han var et seksuelt rovdyr. 

Og at den eneste grund til, at han havde undgået retsforfølgelse var, at han omgav sig med et netværk af hjælpere – advokater, assistenter og privatdetektiver – som ikke blot skaffede ham unge kvinder, håbefulde skuespillere, han kunne manipulere med og forgribe sig på, men også truede og bestak de kvinder, der ville afsløre ham, og gravede skidt frem om de journalister, som skrev kritisk om producenten.

Afsløringerne, som blev bragt i avisen The New York Times og magasinet The New Yorker, var begyndelsen på #MeToo-bevægelsen og et længe ventet opgør med mænds seksuelt krænkende adfærd på arbejdspladser verden over og med den ødelæggende tavshedskultur, som har præget ikke mindst Hollywood.

Kulmination på opgøret

Det har været et af de mest bemærkelsesværdige og passionerede oprør i nyere tid, og det har medført både reelle forandringer, ærlig selvrefleksion og skænderier mellem mænd og kvinder om normerne for korrekt opførsel.

Nogle har kaldt det en frihedskamp, andre en heksejagt, og et af de store spørgsmål har været, hvad der sker med retssikkerheden, når folkedomstolen er så hurtig til at dømme selv efter løse anklager.

Retssagen mod Harvey Weinstein er den foreløbige kulmination på opgøret, og en frifindelse ville have været et hårdt slag mod #MeToo, mens skyldigkendelsen også juridisk understreger bevægelsens berettigelse og giver oprejsning til de mange kvinder, der for første gang er trådt frem med historier om krænkelser og overgreb.

Flere af anklagerne mod Weinstein drejer sig om overgreb, der er sket for så lang tid siden, at de er faldet for forældelsesfristen. Derfor valgte anklagemyndigheden i New York at fokusere på to kvinder: Den tidligere skuespiller Jessica Mann, som blev voldtaget af Weinstein på et hotel i New York i 2013, og den tidligere produktionsassistent Miriam Haley, som blev tvunget til oralsex i Weinsteins lejlighed i 2006.

Udfordringen for anklageren har været, at der ingen beviser eller øjenvidner findes, og at begge kvinder fortsatte deres personlige og endda intime forhold til Weinstein efter overgrebene.

Den slags sager ender sjældent i en retssal, både fordi det er ord mod ord, og fordi det kan være svært for en jury at forstå, at en kvinde kan fortsætte med at have et forhold til sin overgrebsmand. Men takket være ekspertvidner fik anklageren anskueliggjort, at det ikke er ualmindeligt, at kvinder har svært ved at frigøre sig fra voldelige og seksuelt krænkende mænd. Det er formentlig en væsentlig grund til skyldigkendelsen. 

En sejr

På den måde er retssagen historisk og kan komme til at betyde meget for lignende sager i fremtiden: »Det er en perfekt prøvesag i forhold til, hvad der sker, når en kultur begynder at ændre sig,« sagde Deborah Tuerkheimer, juraprofessor på Northwestern-universitetet, til The New York Times efter kendelsen.

I samme avis håbede Jane Manning, en tidligere offentlig anklager, at Weinstein-sagen ville inspirere andre anklagere landet over til at kaste sig over lignende vanskelige sager: »Det er på den måde, man opdyrker et nyt sæt kompetencer til succesfuldt at føre dem. Vi har brug for, at anklagere udviser mod.«

Og New Yorks offentlige anklager udviste mod – efter en vis nølen, da Weinstein-afsløringerne begyndte – ved at basere hele sagen på Jessica Mann og Miriam Haleys anklager. Det var et sats, som gav gevinst, og som nu peger frem imod de alvorlige anklager, filmproducenten også står over for i Los Angeles.

Hvad kendelsen kommer til at betyde fremadrettet, er svært at sige – Weinstein anker formentlig også – men det er en sejr for kvinderne i #MeToo-bevægelsen og alle, som deler deres kamp for et mere frit og retfærdigt samfund, at de nu har rettens ord for, at det var rigtigt, at de begyndte at sige fra.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kai Birk Nielsen

Håber også at det er slut med at folk og fæ stopper med at sælge krop og sjæl for egen vinding. Det gælder her og politisk, jeg forsvarer ikke overgreb, med udsalg af holdninger, dem er der fortsat mange af. Så udvid begrebet. "All Too"
Kai Birk Nielsen