Leder

Den nye bibeloversættelse gør os klogere uden svære ord

Selv om ’spedalskhed’ i forståelighedens hellige navn bliver til det flade ’hudsygdom’, er den nye oversættelse af Bibelen et ambitiøst og nobelt projekt, der demokratiserer den høje tale og gør det utilgængelige tilgængeligt
Oversætterens arena vil til alle tider være en holdeplads for øretæver, og ikke mindst når det gælder Bibelen: For det er godt, at den er tilgængelig i et sprog, som alle kan forstå – men det er ærgerligt, hvis ikke overleveringen bærer præg af, at den netop er vandret gennem menneskeheden i hundreder af år.

Oversætterens arena vil til alle tider være en holdeplads for øretæver, og ikke mindst når det gælder Bibelen: For det er godt, at den er tilgængelig i et sprog, som alle kan forstå – men det er ærgerligt, hvis ikke overleveringen bærer præg af, at den netop er vandret gennem menneskeheden i hundreder af år.

Carsten Lundager

Kultur
28. marts 2020

Verden er af lave. I den nye bibeloversættelse har redaktionen moderniseret sproget i en sådan grad, at det gode gamle fartøj, som Noa i Første Mosebog bygger og går om bord på sammen med sin familie og et par af alle verdens dyr for at undgå syndfloden, ikke længere er en ark. Nu er det et skib. Noas skib!

Ordvalget har vakt hovedrysten og debat, men det er kun en meget lille del af det kolossale arbejde, der nu foreligger med den nye oversættelse. Over otte år har en stor gruppe af hebraiskkyndige, skønlitterære forfattere, oversættere, retorikere og andre sprogfolk arbejdet med at omdanne den store bog til nutidigt dansk.

Hvorfor?

Fordi Bibelen – ifølge Bibelselskabet – for alt for mange danskere er utilgængelig. Bedagede ord og formuleringer spærrer for adgangen. Og det er en skam, for uanset om man er troende eller ej, er Bibelen den formentlig mest indflydelsesrige bog i den vestlige kultur. 

’Ark’ er ikke det bedste eksempel, for ’Noas ark’ er trods alt så etableret et fænomen, at de fleste tænkende væsener nok kan ræsonnere sig frem til, hvad en ark er. Men der er hundredvis af andre eksempler. ’Spedalskhed’ bliver nogle steder til ’hudsygdom’, ’korsfæste’ til ’henrette på et kors’ og ’hellig’ til ’særlig’. Der er ryddet ud i gammeldags ord som ’spotte’, der nu er blevet til ’håne’, og så er der landbrugs- og naturudtryk som ’avne’, der slet og ret er blevet til ’skal’.

Ideen er, at forståelighed trumfer alle hensyn, så »både Patrick på 14 fra Rødovre og Lise på 50 år fra Brønshøj« kan være med. Og for samtidig at gøre sproget så godt, levende og smukt som muligt, har selskabet altså allieret sig med en række forfattere, oversættere og andre professionelle sprogfolk.

Men spørgsmålet er: Hvordan fortæller man de historier, der i århundreder har vandret fra generation til generation til samtiden? Hvordan gør man – alene med brug af dagligdagens banale gloser – det høje sprog og de ikoniske pompøse fortællinger ret?

Ja, for eksempel udskifter man ordet ’ark’ med ’skib’. Oversætterholdet tæller blandt andre den prisvindende forfatter Ida Jessen, som i sidste uge i Information fortalte, hvordan hun havde slået sig i tøjret over dogmerne fra Bibelselskabet, men trods alt havde accepteret opgaven. Og heldigvis for det, for de skønlitterære forfattere og digtere har i mange tilfælde forenet den lave tale med den høje – som Jessen formulerer det – på poetisk vis. 

Nye erkendelser

Ud over en ny poesi, der klæder den gamle bog, gør de konkrete moderniseringer af enkeltord os i stand til at forstå kryptiske formuleringer. I den seneste autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992 står der for eksempel i Første Mosebog:

»Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.«

Hvad vil det egentlig sige at skabe noget i sit billede? Det ved vi nu, for i den nye udgave er det blevet til:

»Og Gud formede mennesket, så det lignede ham. Han skabte mennesket som mand og kvinde

Al oversættelse er fortolkning, og ud over de konkrete enkeltord kan man ved læsning af længere passager også få helt nye erkendelser. Videre samme sted i Første Mosebog siger Gud noget til manden og kvinden, som i 1992-udgaven lyder:

»Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!«

I den nye udgave lyder Guds replik:

»Få børn, og bliv så mange, så I kan fylde hele jorden og tage ansvar for fiskene i havet, fuglene i luften og alle dyrene på jorden

Når Gud siger, at vi skal ’herske’, betyder det altså åbenbart ikke, at vi skal udøve magt over eller kontrollere, selv om det formentlig er det, mange har troet. Nej, ifølge den nye oversættelse skal vi tage ansvar. 

Oversætterens arena vil til alle tider være en holdeplads for øretæver, og ikke mindst når det gælder Bibelen, er der en oplagt konflikt mellem nærhed og distance: For det er godt, at den er tilgængelig i et sprog, som alle kan forstå – men det er ærgerligt, hvis ikke overleveringen bærer præg af, at den netop er vandret gennem menneskeheden i hundreder af år. Når det uforståelige ’ark’ bliver til ’skib’, bliver det svære tilgængeligt. Men når ’spedalskhed’ bliver til det mere flade og generelle ’hudsygdom’, forsvinder det præg.

Forfladigelsen er en risiko, men uanset hvad er det godgørende, at den måske vigtigste bog, vi har, nu bliver gjort tilgængelig for mange flere mennesker. Og at den med de skønlitterære forfatteres bidrag endda tilføres ny skønhed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Er Jesus så stadig forudsagt i GT? Er der nogen, der ved det?