Leder

’Cancel’-kulturens store problem

Balladen om Woody Allens selvbiografi, der blev trukket tilbage af ét forlag for så at blive udgivet af et andet, handler ikke kun om Allen, men om en ’cancel’-kultur og en alt for hurtig fordømmelse af upopulære mennesker og meninger
Udgivelsen af Woody Allens selvbiografi var blevet aflyst, grundet anklager om overgreb, men nu udgives bogen alligevel.

Udgivelsen af Woody Allens selvbiografi var blevet aflyst, grundet anklager om overgreb, men nu udgives bogen alligevel.

MIGUEL MEDINA

6. april 2020

Fredag den 6. marts skrev den amerikanske forfatter Stephen King på Twitter: »Hachettes beslutning om at droppe Woody Allen-bogen gør mig utilpas. Det handler ikke om ham. Det, der bekymrer mig, er, hvem der bliver den næste til at få mundkurv på.«

King var ikke den eneste, der luftede sin bekymring over, at Allens selvbiografi, Apropos of Nothing, blot få dage efter at den var blevet annonceret, blev sløjfet igen på grund af pres udefra. Allens søn, journalisten Ronan Farrow, der var med til at afsløre seksuelle overgreb begået af Harvey Weinstein, kaldte beslutningen om at udgive bogen for et forræderi.

Han udgives selv af Hachette, og sammen med sin søster Dylan Farrow og deres mor, skuespilleren Mia Farrow, beskylder han Woody Allen for i 1992, da Dylan var syv og Ronan fire, at have forgrebet sig på Dylan.

Det kom aldrig til en retssag – to undersøgelser kunne ikke bevise, at Allen havde gjort noget – men han blev i en efterfølgende forældremyndighedssag frataget forældremyndigheden over sine børn, og overgrebsbeskyldningerne har fulgt ham siden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Gram-Jensen
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Ib Gram-Jensen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

Hvis vi VIRKELIG vil 'cancel'-kulturen til livs, bør vi nok i bred almindelighed finde en bedre måde at håndtere magtfulde menneskers magtmisbrug end den altovervejende straffrihed, der hidtil har været standard. Der er meget skidt at sige om 'cancelling', men det er en reaktion som er opstået ud af magtesløshed, og som har opnået NOGET ift. folk som Weinstein, Arnault ("kulturpersonligheden" ifbm. Det Svenske Akademi), Cosby m. fl.

Helge Hübschmann

@Troels
Jeg kan godt se pointen - og også forstå bevæggrundene for den. Men cancel kulturen er vel reelt en form for selvtægt, som ikke hører hjemme i et demokrati - men heller ikke i en civiliseret kultur? Der er jo tale om en helt særlig form for "berettiget selvretfærdighed", som forsøger at hævde nogle særlige moralske rettigheder, der ikke er deres - umoralske - modstandere forundt.

Steffen Gliese

Helge Hübschmann, det er vel et spørgsmål civilcouragens og moralens tilbagekomst - efter at liberalismen har forført os med sin rethaveriske og lokkende dictum om, at hvis det ikke er forbudt, er det tilladt; men vi ved jo godt, at det kun er i yderste tilfælde, at man nærmer sig lovens grænser, længe før sætter den sunde fornuft og den gode opdragelse grænserne.

Troels Ken Pedersen

@Helge: Det er ikke min pointe at cancelling er i orden. Det er en ureguleret magt, som kan misbruges grufuldt og bliver det. Min pointe er derimod, at hvis vil vil 'cancel'-kulturen til livs, så bliver vi simpelthen nødt til at levere et alternativ. For baggrunden er at retssystemet og de almindelige, sociale spilleregler har fejlet fuldstændig gennemgribende og grotesk ift. at inddæmme de former for magtmisbrug, som cancelling typisk rettes mod. Indtil vi kan stille op med et bedre alternativ til cancelling end status quo, så går cancelling ikke væk, og kritikken kommer aldrig ud over at være nytteløs hændervriden.

Helge Hübschmann

@Troels
Det læste jeg heller ikke i din kommentar - det fik jeg vist så desværre ikke udtrykt ordentligt, så undskyld for det.
Jeg er sådan set enig, men hvis vi går en tand videre end dine generelle overvejelser - som jeg selvfølgelig også er helt enig i - hvad kan vi så gøre helt konkret for at komme det til livs? - Problemet er jo netop oplevelsen af magtesløshed hos ofrene, som du helt korrekt anfører, men den magtesløshed fører jo ofte til netop følelsen af berettiget af kunne "fælde dom" uden om det normale retssystem. Det så vi i DK med Pedal Ove sagen, og det ses mere end ofte i USA, men også andre steder. På "Nationen" i Ekstra Bladet "huserer" bærmen af dansk dumhed, så der er ikke det, indvandrere/udlændinge ikke er skyld i, incl. dårligt vejr, rustent jern i københavnske altaner og forsinkede S-tog. - Hvad gør vi ved deres magtesløshed og retfærdige harme?
Jeg er helt med på, at der er ofre - ikke mindst voldtægtsofre - der slet ikke har fået den behandling, de burde have haft, og hvor retssystemet har svigtet fælt. Men det har så også ført til, at der i visse feministiske kredse har bredt sig en "selvretfærdige" harme, hvor der argumenteres på en måde, der tilsidesætter enhver retssikkerhed i en ny "orden". Det dur jo altså heller ikke.

Helge Hübschmann

@Steffen
Jeg er nok ikke lige enig i din animositet - mildt sagt..:-) - mod liberalismen. Det glemmes jo ofte i dag - fordi de kapitalistiske ulve har iklædt sig liberalismens fåreklæder - at de oprindelige liberalister var borgerne som oprørere mod adelen. De var den tids "venstreorienterede", som argumenterede for frihed for Loke som for Thor - både privat/tankemæssigt og økonomisk. Stort set alle såkaldte "liberalister" i dag aner ikke, hvad liberalisme reelt er. Og da slet ikke LA. - Alene navnet er en overtrædelse af markedsføringsloven, når man ser på indholdet...:-)
Jeg mindes ikke hos liberalismens filosofiske fædre at have set en udtalelse om, at det, der ikke er forbudt, er tilladt. Tvært imod var en ret veldefineret dyd og moral mig bekendt hele grundlaget for de laug, der ret hurtigt blev borgerskabets svar på adelens slægtssamhørighed.

Troels Ken Pedersen

@Helge: Jeg tror at en del af problemet er at en hel del social håndtering af kriser og konflikter har været deponeret i retsvæsnet, hvor det ikke nødvendigvis hører hjemme. Der er en idé om at hvis ikke der er faldet en retslig dom, er det illegitimt at rent faktisk forholde sig til at folk har opført sig som kolossale røvhuller, socialt set. Hvis vi skal videre herfra på en fornuftig måde, tror jeg at vi bliver nødt til at skrotte den idé og i stedet sige at retssystemet håndterer strafferetsligt ansvar, men ikke nødvendigvis dit ry, hvis du (udover specifikke, strafbare handlinger) misbruger din magt og position. Det bør være muligt at konstatere at magtfulde, uansvarlige røvhuller er lige netop dét, og faktisk drage nogle sociale konsekvenser af det. Og gerne på en mindre alt-eller-intet måde end den nuværende, hvor kritik af de magtfuldkomne kun batter noget som helst hvis den opnår kritisk masse, og derfor kun virker som atombombe, ikke som redskab.

Kenneth Krabat

@Helge Hübschmann Loke, som du eksemplificerer med er en kristen opfindelse. Opfattelsen af godt og ondt gavner ingen. Det er i gråtonerne, at alting "verden" findes.

Helge Hübschmann

@Kenneth Krabat
Der var nu ingen dybere religionsfilosofisk betydning i min anvendelse af udtrykket. Det er jo et gammelt udsagn af Grundtvig, der i mange år har været anvendt nærmest som en "stående vending" eller det af et ordsprog. Der er iøvrigt en sprogforsker, der har lavet en længere analyse af det, og i den indgår nu ikke nogen tematisering af godt og ondt problematikken.
Jeg brugte kun udtrykket som en italesættelse af den demokratiske frihed for alle.

Helge Hübschmann

@Troels
Uha....:-) - igen er jeg grundlæggende enig. Jeg forstår f.eks. ikke, at en butiksejer ikke må lægge en overvågningsvideo af en butikstyv på nettet, for vi skal jo beskytte lovbryderen. Der bliver retssikkerhed lige en anelse for "godgørende" til min smag.
Men så på den anden side: Den offentlige gabestok/sociale fordømmelse kan jo være meget "moralsk retfærdig", når den vel at mærke rammer reelt skyldige. Men hvad hvis den rammer uskyldige..? - Når den sociale fordømmelse "går amok" - som det ind imellem ses på de sociale medier - så nås den kritiske masse, som du skriver, ret hurtigt, og man kan så fremdrage Søren Kierkegaards spørgsmål: Hvorfor bliver mennesker så dumme, når de går i flok?
Jeg har ingen "nemme løsninger", og jeg har stor forståelse for den afmagt og frustration, der opstår, når retssystemerne (herunder politi og efterforskning) og lovgivningen slet ikke tilfredsstiller en rimelig retsfølelse, og befolkningen står tilbage med den fornemmelse, at "forbrydelse betaler sig", hvis man bare er amoralsk og kynisk nok.

Troels Ken Pedersen

@Helge: Kameraovervågningsbilleder af butikstyv handler klart og utvetydigt om strafbare forhold, som hører under retsvæsnet, så nej, her taler vi ikke om det samme. Selv ikke tilsat smileys. Hvad jeg er ude i er at ifbm. mange af de højprofilerede sager om cancelling så har vi helt utrolig langt hen ad vejen socialt tolereret at mænd med status i deres sammenhæng har behandlet kvinder som skidt. Det behøver vi ikke bevæge os ind på retssystemets område for at lade være med at affeje. Tag f. eks. Jean-Claude Arnault i Sverige -- manden har opført sig helt hen i vejret i årtier. Han har, og jeg spøger ikke, raget på prinsesse Victoria så et par assistenter fysisk måtte fjerne ham, og mange andre absurde grænseoverskridelser, og ingen har sat en fod ned fordi han var gift med Katarina Frostensson og venner med Horace Engdahl. Den slags har kun kunnet være foreneligt med hans fortsatte sociale succes fordi en stor mængde mennesker har socialt tolereret opførsel som de ikke burde tolerere.

Men min pointe er egentlig mere praktisk, at vi ikke realistisk kan forvente at 'cancel'-kulturen går væk, hvis ikke vi ændrer på rammerne. Så kan det være at vi kan få noget personlig tilfredsstillende ud af bekymret hændervriden, og det kan jo være fint nok.

Helge Hübschmann

@Troels
Så skal jeg så ikke forstå dig derhen, at der først og fremmest mangler en social kontrol og indgriben indenfor de pågældende miljøer selv..? - Og hvilke "rammer" er det så i den forbindelse, der kan ændres?
- Der er jo ikke meget, du og jeg kan stille op i forhold til det eksempel, du nævner, ligesom offentligheden jo heller ikke kunne gribe ind i 70'erne over for visse personers overgreb på unge mennesker af begge køn inden for filmverdenen. I og med, at det altsammen foregik for "nedrullede gardiner".

Troels Ken Pedersen

@Helge, selvfølgelig kan du og jeg som individer ikke gøre det store ift. højprofilerede sager. Det kan til gengæld (måske) en tilstrækkelig mængde af de lederskribenter, som pt. vrider hænder på unyttig vis, i og med at de har en rækkevidde som vi ikke har. Hvad vi som individer kan gøre er selvsagt at handle i vore egne små og mellemstore sociale kredse ved ikke (længere?) at se tavst bort fra det, når individer med magt og prestige opfører sig rærligt. For helt ærligt, en masse af disse ting har jo for pokker kun forefået bag nødtørftigt nedrullede gardiner. Der har været en skrækkelig masse 'offentlige hemmeligheder' om den slags.

Min tanke om hvordan man kan ændre rammerne er at arbejde på at stryge de undtagelser, som individer med magt & prestige har haft fra den normale, sociale kontrol som gælder for os andre. Det er for så vidt også noget, jeg har arbejdet aktivt på at udbrede i mine egne kredse. Men altså, det er jo kun én idé. Det er muligt at andre kan se andre ting. Men indtil vi gør NOGET, kommer vi til at have 'cancel'-kultur eller i alt fald variationer over temaet.

Hvordan forestiller du dig at vi kunne komme 'cancel'-kulturen til livs?

Helge Hübschmann

@Troels
Den er svær. Som ung, relativt nyudnævnt produktchef i 70'erne, stod jeg en dag og lavede kaffe i firmakøkkenet, da direktøren kom forbi og brokkede sig gevaldigt: Han havde Faneme ikke dyre produktchefer (så dyr var jeg slet ikke) til at lave kaffe, når der sad en (kvindelig selvfølgelig) kontorassistent. - Jeg forklarede ham roligt, at hun var ved at maskinskrive mine breve til en del kunder, jeg havde talt med, så det var nok mere hensigtsmæssigt, at jeg lavede kaffe, så brevene kunne komme afsted samme dag. Den måtte han - med slet skjult utilfredshed - så æde i situationen.
Det er ALTID svært at gå forrest og ændre kulturer og adfærdsmønstre. Så lige, at et par ældre, modige herrer havde fået tæsk af nogle unge, underfrankerede tåber, som de havde tilladt sig at gøre opmærksom på var for mange samlet. - Jeg havde ikke sagt noget, for jeg gider ikke ofre liv og helbred for at opdrage på en samling idioter, hvis lige så store idioter af nogle forældre ikke har opdraget ordentligt.
Så cancel kulturen - og alle mulige andre ufornuftige, tåbelige, snæversynede, moralsk indskrænkede o.s.v. kulturer - kan nok til evig tid kun "bekæmpes" af - med Kierkegaard - "hin enkelte", der tager ansvar - når vi magter og tør. - Men nytter det så noget?
Ja, det gør det. So far. I den enkelte generation og ikke længere.
I 1968 sad vi og drømte og sang om en bedre verden befolket af ordentlige, varme og kærlige mennesker. Har vi så fået det? - Jep! - Nogle har vi.
Er verden blevet bedre, varmere, mere kærlig generelt end under Romerriget, Karl den Store og vikingerne. Ja, det er den vel? - Nok..? - Næh. Så min besked til mine egne tre sønner var under opvæksten og er det stadig: Keep it up...:-)