Onsdagens hjælpepakke til medierne kom i sidste øjeblik. Den reddede også – i hvert fald midlertidigt – kulturministeren.
Joy Mogensen (S) har indtil nu fremstået som ministeren med mangelfuld viden, fingerspidsfornemmelse og kommunikationskompetence, mens store dele af samfundet og partierne har udvist historisk samarbejdsvilje.
I begyndelsen af coronakrisen fandt hun det upassende at tale om det pressede kulturliv, og lørdag skrev hun en kronik i Politiken, hvor hun tamt opfordrede til sammenhold og løftede en moralsk pegefinger uden at tage initiativ til noget.
Da det gik op for opposition og støttepartier i sidste uge, at de private medier styrtblødte på grund af krisen, tilbød hun nogle få millioner, som hendes embedsfolk fandt i hjørnerne af ministeriets egne budgetter.
Vrede medieordførere fra højre og venstre følte, at de spildte tiden, og krævede at mødes med finansministeren i stedet.
Zenia Stampe (R) sagde direkte, at hun ikke mente, at Joy Mogensen var i stand til at »værne om sit område«, og Venstres medieordfører, Britt Bager, gik så vidt som til at kræve at mødes »med en voksen«.
Joy Mogensen fremstod som den for tiden meget handlekraftige regerings svageste led.
Et vigtigt signal
Der skulle næsten lig på bordet, før regeringen onsdag spillede ud med en hjælpepakke på 180 millioner kroner, kort efter at ejeren af Helsingør Dagblad meddelte, at hvis ikke man fandt en køber, ville bladet lukke.
Landets næststørste mediekoncern, Jysk-Fynske Medier, frygter op til 125 millioner i tabte annonceindtægter. Flere medier har fyret folk, blandt andet Berlingske Media, Herning Folkeblad, Sjællandske Medier og netmedier som Altinget og Heartbeat. Flere steder er medarbejderne gået ned i løn.
Skrøbeligst står de lokale og regionale aviser. Stærkest står landets største dagbladskoncern, JP/Politikens hus, der med en egenkapital på over to milliarder ikke har grund til overdreven frygt.
Krisen har ikke kun udstillet en svækket minister, den har også tydeliggjort, hvor hårdt de udenlandske techselskaber har støvsuget det danske annoncemarked og svækket ikke mindst de mindre dagblade. Uden millionhjælpen ville flere følge Helsingør Dagblad og enten blive opslugt af de store eller lukke.
I forvejen kan flertallet af danske dagblade (herunder denne avis) ikke overleve uden mediestøtte. Selv om kultur og medier aldrig har været blandt denne regerings hovedprioriteringer, er onsdagens 180 millioner et vigtigt signal om, at den erkender vigtigheden af, at der fortsat skal være danske medier – i hele landet.
Er det ikke 'kun' et tegn på, at de øvrige partier i Folketinget gør det?
Viser det ikke også, at den tidligere regerings medieforlig og politik med besparelser i sær for DR var/er en katastrofe?
Det er da tåbeligt af forringe DR og lave private "pop"-kanaler betalt af skatteyderne.
Hvorfor ikke styrke DR og lav samarbejder, der hvor det tjener en fælleds interesse - ville det ikke ha' været vejen frem?
Som det mindste burde alle medier i langt højere grad åbne op for deres betalingsmure !!
De danske medier får årligt mediestøtte og nu får de yderligere en pose penge af fælleskassen .
Og JA TAK til at DR igen har resurser til at lave informativ og dybtegående journalistik som også kommer ud i den brede flade .
Der er behov for en samlende informationsmedie der ikke skal leve af click bade !
Man kunne stille sig spørgsmålet:
Er medierne, medie koncernerne, inhabile når de rapporterer om hjælpepakker til sig selv...
Holder medierne den øvrige kultur, forfattere, musikere osv. frem som gidsler i i en suppedas, som de selv er blandet ind, som postulerede uafhængige af økonomiske og partipolitiske interesser..
Eller er stormvejret mod Joy Mogesen iblandet en rent selvisk interesse, lige fra journalister til leder skribenter, der henter både demokrati og ytringsfrihed ind i opgøret, mod en medie- og kulturminister, hvis påståede langsommelighed og argumenter, følges op af politikere, som medierne, (overraskende) velvilligt giver tale tid ?
Enhver er sig selv nærmest, hedder det, og mediernes direktører og redaktionschefer, har i hvert fald grebet muligheden for at påvirke beslutningsprocessen, 4. statsmagt, demokrati eller ej...
Vi skal IKKE have mere bedstemor tv fra DR der er rigeligt.
Det er naivt, at tro på kritisk journalistik på et mainstream platform. Der er ingen magtorganer som stiller op til kritisk journalistik. Så hellere nøjes med det kalkuleret teater vi har i forvejen på alle medie platforme.
Syndebukken er fundet. Så kan vi muntre os lidt med det, til trods for at vedkommende egentlig ikke sagde noget forkert. Altså bortset fra det forkerte, der altid bliver sagt af alle.
Men her har vi et offer, alle kan blive enige om at falde over, så egne fejltrin gøres en andens skyld.
En minister der én gang i sit liv har arbejdet et helt år i det private, wauw...... ikke så underligt hun er inkompetent.