Leder

Den tragiske deroute for Det Danske Akademi

Krisen i Det Danske Akademi er først og fremmest en sen udløber af krisen i Det Svenske Akademi og handler mere om håndteringen af #MeToo-bevægelsen end om ytringsfrihed
Ideologiske brydninger har i årtier været en udfordring for dansk kulturliv og forårsaget de største kriser. Og man kan roligt konkludere, at Det Danske Akademi i det aktuelle tilfælde ikke har været i stand til at skabe de rigtige rammer for politisk og ideologisk uenighed medlemmerne imellem. Fotoet er et arkivfoto.

Ideologiske brydninger har i årtier været en udfordring for dansk kulturliv og forårsaget de største kriser. Og man kan roligt konkludere, at Det Danske Akademi i det aktuelle tilfælde ikke har været i stand til at skabe de rigtige rammer for politisk og ideologisk uenighed medlemmerne imellem. Fotoet er et arkivfoto.

Simon Fals

20. april 2020

Fire medlemmer af Det Danske Akademi har trukket sig, og Akademiet befinder sig lige nu i den største krise i de tres år, det har eksisteret. De fire, forfatterne Suzanne Brøgger, Jens Smærup Sørensen, Ida Jessen og Astrid Saalbach, er gået i protest mod et andet medlem, nemlig litteraten Marianne Stidsen, fordi hun ifølge dem repræsenterer rabiate holdninger til feminismen, har forpestet det interne miljø i Akademiet, og fordi hun, på en måde, de ikke kan stå inde for, har tegnet Akademiet i den danske offentlighed og udadtil i Norden.

Yderligere mindst fire medlemmer har ifølge den lækkede, interne korrespondance, som Weekendavisen har bragt, været så utilfredse med hendes måde at forvalte sit medlemskab på, at de har underskrevet en erklæring med opfordring til Stidsen om at trække sig fra sin post. Til forskel fra de fire, der går ud, har de dog valgt at blive.

Det er en meget speciel sag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”Der er bare det problem, at forklaringsmodellen her er for simpel. -----

Krisen i Det Danske Akademi er nemlig i højere grad en sen udløber af krisen i Det Svenske Akademi, der drejede sig om håndteringen af #MeToo-bevægelsen, end at den som sådan handler om ytringsfrihed”.

Du ”taler med to tunger” Peter Nielsen.

Grundlæggende drejer det sig om ytringsfrihed og overholdelse af almindelige principper for et demokratisk samfund, og som sådan har Søren Ulrik Thomsen helt ret.

Med mindre at man ønsker, at Akademiet skal udvikle sig til en institution for særinteresser og ikke være det ”Danske” akademi. I givet fald mister det sin legitimitet som en institution, der uddeler priser på "Danmarks" vegne. Det kan også få økonomiske konsekvenser for institutionen.

At krisen OGSÅ på kompleks og meget besværlig måde handler om krisen i Det Svenske Akademi og om #MeeToo – bevægelsen, vil jeg ikke benægte.

Jeg er grundlæggende for #MeToo-bevægelsen, der absolut var nødvendig, men samtidig har sådanne bevægelser en tilbøjelighed til at lave knopskydninger, hvor bevægelsens principper hos bestemte grupper i samfundet anvendes på meget rabiat og sekterisk vis.

Ofte i strid med almindelige retsstatsprincipper, hvor det får karakter af ”folkedomstole” i medierne, uden reel dokumentation for anklagerne.

Det er jeg selvfølgelig imod, og disse tendenser så man også i forbindelse med sagen om Det Svenske Akademi. Tilsvarende er jeg imod, at personer i Akademiet satte interne og personlige interesser over samfundets og domstolenes interesser, ved ikke at bakke op om myndighedernes undersøgelse af ulovligheder begået i tilknytning til Akademiet.

Rabiate og sekteriske tendenser i relation til #MeToo-bevægelsen vil uundgåeligt skabe modbevægelser af lige så rabiat og sekterisk karakter, og det ser vi bl.a. med Marianne Stidsens udtalelser i og til medierne. Det er noget, som Det Danske Akademi må lære at leve med og håndtere på bedst mulig måde, uden at bryde med sine principper.

Det forudsætter også, at man sætter almene interesser over særinteresser for bestemte grupper i samfundet, og at der ikke kun er plads til medlemmer, der går ind for en særlig form for ”medmenneskelighed” eller bestemte moralske holdninger.

Niels Jakobs, Mikkel Madsen og Jørgen Gammelgaard anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

.. så var der atter bid, denne gang i Det Danske Akademi, i en "god historie".
Må håbe at Akademiet kan klare ærterne og forblive sin ide tro uden "hjælp" udefra!

Med mindre det fordrer enstemmighed af de eksisterende medlemmer at bli' valgt ind i forsamlingen, må hvert eneste medlem principielt ha' potentiale til at være konfliktstof?
Mon der mangler retningslinier for hvordan og hvornår et medlem må nævne sit medlemsskab? Hvad kan det enkelte medlem stille op med udenforstående, ofte journalisters, trang til forenkling, til s/h?
Har Akademiet samme problem som Folkekirken at nogle medlemmer kan glemme at de ikke er hele Akadamiet/Folkekirken og derfor kun kan udtale sig på egne vegne?

Bjarne Toft Sørensen

@Ete Forchhammer
"Lejlighedsvis udtaler Det Danske Akademi sig også offentligt om emner der vedrører dets formål og arbejdsområde. Det lægger dog især vægt på de enkelte medlemmers fuldkomne frihed til på egne vegne til at deltage i den offentlige debat".
http://www.danskeakademi.dk/

Hvorfor er man så overrasket over det sker?
Enhver ting der er lukket af for ilttilførsel, vil forgå.
En forsamling af mennesker der er frivilligt 'tvunget' ind i et livsvarigt fælleskab.
Ingen skal være hverken frivilligt eller tvunget til at være sandhedssiger om noget livsvarigt - dertil er mennesker og livet alt for store til.
Den Danske og Svenske Akademis krise viser netop dette - både i ord og handlinger af medlemmerne.

christen thomsen

Præmissen for artiklen er gal. Den rigtige præmis er: hvordan i alverden kan fornuftige mennesker lukke en støjmaskine som Marianne Stidsen ind som evigt medlem indtil hun skal bæres ud?

Morten Højer, Peter Allerup, Eva Schwanenflügel, Ulla Søgaard, Tino Rozzo, Stella Nielsen, Helge Hübschmann, Ole Meyer og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

Den svensk debat om #MeToo og anklager i medierne mod mediepersonligheder har drejet sig mindre om en kamp mod voldtægt af kvinder som så, som en kulturkamp indenfor institutioner lad det være akademiet, eller teatre eller aviser. Kampen om mere støtte til de mange svenske voldtægtsofre og ofte uhyre milde straffe har ingen rolle spillet. Almindelige svenske unge kvinder interesserer ikke de svenske middelklasse kvinder.

Hans Aagaard, Henrik Andersen og Katrine Marie Christiani anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

“...den konsensus, der på et givet tidspunkt råder i Akademiet.”
Hvis der på noget tidspunkt råder konsensus i en så stor forsamling (op til 20), er der noget helt galt. Det kunne f.eks. være, fordi det selvsupplerende akademi helst kun lukker meningsfæller ind. Den slags er ret almindeligt i private sammenhænge, men her er der tale om en institution, der uddeler offentlige midler, og så er det straks mere problematisk.
MeToo-bevægelsen har - trods evidente vildskud - rusket op i nogle forhold, der i lange tider har trivedes i skyggen. Det samme ser ud til at ske for Det Danske Akademi nu, og det er kun godt.

Steffen Gliese

Selvom der ikke nødvendigvis er politisk uenighed i en forsamling - det er jo et angreb, der rettes alle mulige steder hen, at denne eller hin gruppe er 'rød', mens det samme aldrig sker imod dem, der bevisligt har et begrænsende forhold til demokratisk tænkning i kredse på højrefløjen, eksempelvis blandt folk fra statskundskab - så kan den uenighed, der fagligt er af største vigtighed, sagtens trives, og det er sådan set Akademiets opgave at samle disse kræfter med afvigende syn på kunst og litteratur.

Hanne Utoft, Pia Nielsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

De kunne jo bare modargumentere når Stidsen siger noget deres sarte ører ikke kan holde til. Der er en misforstået holdning på venstrefløjen at man har ret til ikke at blive modsagt og den er lige så trættende at høre på som når højrefløjen mener den har ret til frit at opfinde fakta.

De er begge facistiske tendenser.

Morten Pedersen, Hans Aagaard, Niels Jakobs, Hans Larsen, Mikkel Madsen, Niels Johannesen og Jørgen Munksgaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Når Stidsen trækker nazi-kortet og anklager #Mee Too bevægelsen for at være terrorister - og skulle i fængsel for det, ved dom - blot for at forsvare en ven i det svenske akademi - så holder den ikke.

Hun kan udtale sig for sig selv.
Men ikke i Akademiets navn.

Morten Højer, Peter Allerup, Oluf Husted, Pia Nielsen, Stella Nielsen, Helge Hübschmann og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Det handler vel mere om hvordan academiet håndterer sagen end selve sagen som er lige til højrebenet. Hun har selvfølgelig ikke ret til at tage hele academiet som gisler hver gang hun lufter sine personlige kæpheste og især ikke hvis det er på måder, som jeg i øvrigt fuldt ud forstår kan få andre til at ende med at melde sig ud. Hun kan kun udtale sig under ansvar og med forbehold - det har hun tilsyneladende misbrugt.

Stridsen må jo mene hvad hun vil, og hun vil åbenbart hellere leve i et moderne patriarkat med ret til at blive overgramset, hvor voldtægter oftest ikke fører til domfældelse men går mere ud over offer end gerningsmand, og hvor karrierevejen i visse brancher kræver seksuelle modydelser, end i det matriarkat hun mener er på vej og som hun anser Meetoo bevægelsen som en del af. Hun føler det åbenbart påtrængende at komme patriarkatet til undsætning ved hver given lejlighed.

Men Meetoo bevægelsen har ikke ført til det hun har frygtet hvis man læser dette indlæg af Johanne Dalgaard. Den har ifølge hende blot gjort det endnu mere tydeligt "hvor langt vi er fra at kunne have en civiliseret offentlig samtale om kønsproblematikker". Hvilket Stridsen uden tvivl bidrager til.
https://www.altinget.dk/artikel/johanne-dalgaard-medierne-faar-metoo-til...

Jeg har en fornemmelse af at de personer der har udmeldt sig er forstandige mennesker der normalt kan tåle at blive modsagt og høre holdninger de er uenige i. Miljøet er åbenbart blevet så giftigt at de har set det som eneste mulighed. Desværre.

Anna Regine Irgens Bromann, Anina Weber, Steffen Gliese og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar

"De ideologiske forskelle blandt de tilbageværende medlemmer sikrer en indre meningspluralitet. Det hviler nu på deres skuldre at sørge for ro og fokus på det primære, så eftertiden ikke vil huske Akademiet som en diskussionsklub for og imod #MeToo, der gik i opløsning, men som en klub for litteratur."

Anina Weber og Katrine Marie Christiani anbefalede denne kommentar

I en politiseret ideologiseret tidslomme er der ingen plads til ytringsfrihed i et ellers oprindelig videnskabeligt og kunstnerisk forum

c",)

@ Bjarne Toft Sørensen, 20. april, 2020 - 10:20 : "@Ete Forchhammer
"Lejlighedsvis udtaler Det Danske Akademi sig også offentligt om emner der vedrører dets formål og arbejdsområde. Det lægger dog især vægt på de enkelte medlemmers fuldkomne frihed til på egne vegne til at deltage i den offentlige debat". http://www.danskeakademi.dk/

***
"på EGNE vegne" - Bjarne Toft Sørensen!

'På egne vegne' burde overflødiggøre en tillægs-præsentation, som "För ordningens skull ska jag tillägga att jag själv är medlem av Det Danske Akademi, men att jag i artikeln enbart uttalar mig å egna vägnar." Jeah, right!

Der findes, strengt taget, ikke Stidsens bidrag til denne debat (på begge sider af Sundet), der ikke omhyggeligt er forsynet med informationen om, at hun, Stidsen, er "medlem av Det Danske Akademi".

Der hersker således, i Sverige, en opfattelse at siden Det Danske Akademi så hyppigt blev nævnt i den offentlige debat om Svenska Akademien, betragtes Stidsen også som Det Danske Akademiets repræsentant i konflikten - hvilket netop er selveste årsagen til, at disse fire medlemmer meldte sig ud :

"Suzanne Brøgger skriver i sitt utträdelsebrev att hon under sina resor i Sverige och Norge fått skämmas för att Marianne Stidsen representerar Danska akademien. Den har ”allt för länge fått finna sig i Marianne Stidsens i mina ögon helt groteska offentliga uttalanden”. "Även författaren Ida Jessen, hänvisar till att Stidsen fört en kamp för Svenska akademien som i grunden inte har något med Danska akademien att göra." (kilde: "Nu havererar även danska akademien", Aftonbladet d. 16. april 2020)

Til forsvar mod disse 'anklager', samme sted svarer Marianne Stidsen, at: "Under de cirka två år jag varit aktiv i debatten om Metoo, vänsterpopulism och nytotalitarism så har ingen av mina akademikolleger gått ut i offentligheten och gjort sina motåsikter kända" - og hun forklarer denne AKADEMIKOLLEGERNES (!) tavshed med at i dag presses der hårdt på, ikke at anfægte den ”den betongtunga vänsterradikala och ultrafeministiska konsensus”, angiveligt herskende nu - skriver Stidsen i generelle vendinger. Herskende HVOR?

Siden kun kværulantforrykte handler på en indbildning, her en opfattelse af det danske samfund, som værende styret af en "betongtunga vänsterradikala och ultrafeministiska konsensus", burde hele denne sag have været bragt til ophør, idet der rent faktisk hverken fandtes eller findes en legitim begrundelse for at lade den fortsætte... andet, end malplaceret hensyn til den kværulanforrykte, hvilket under mindre tolerante himmelstrøge, forlængst ville have ført til en diagnose og behandling.

Bjarne Toft Sørensen

@Anina Weber
Det, jeg forholder mig til i denne sammenhæng, er grundlæggende demokratiske principper for den offentlige debat, der hviler på statsretlige principper, samt de regler der gælder for at deltage i offentlige debatter, hvis man samtidig ønsker at være medlem af Det Danske Akademi.

Har Marianne Stidsen forbrudt sig mod disse regler og principper med sine udtalelser af rabiat og sekterisk karakter i forbindelse med #MeeToo - bevægelsen og konkrete sager i denne sammenhæng? Ikke ud fra de oplysninger, jeg hidtil er stødt på i mit forsøg på at følge med i disse debatter.

Hun må i forbindelse med sine debatindlæg godt nævne, at hun er medlem af Det Danske Akademi, men hun må ikke påstå eller på anden måde klart give indtryk af, at hun udtaler sig på Det Danske Akademis vegne.

Hvis der i den sammenhæng er personer, der alligevel TROR, at hun udtaler sig på Akademiets vegne, er det deres problem og ikke Marianne Stidsens.

Hun har som medlem af Akademiet ret til at anvende den prestige, der er forbundet med at være medlem af Akademiet, i forbindelse med sine udtalelser i offentligheden, ved at nævne at hun er medlem.

Det er ukorrekt, når det påstås, at Marianne Stidsen har repræsenteret Det Danske Akademi, for det har hun ikke: "Suzanne Brøgger skriver i sitt utträdelsebrev att hon under sina resor i Sverige och Norge fått skämmas för att Marianne Stidsen representerar Danska akademien". At der måske er mange, i Sverige og Norge, der har fået dette INDTRYK. er ikke Marianne Stidsens problem.

Det, Suzanne Brøgger i sådanne sammenhænge burde have gjort, var over for de pågældende at fremhæve, at hun tog afstand fra Marianne Stidsens holdninger, men at hun samtidig ville forsvare hendes ret til at udtale sig, som hun har gjort, både som borger i et demokratisk samfund og som medlem af Akademiet.

Det har nok været svært for en person som Suzanne Brøgger at gøre dette, fordi hun også er modstander af det, man kunne kalde for "ytringsfriheds - fundamentalisme".

Det er ærgerligt, at de fire medlemmer af Akademiet har meldt sig ud eller er overgået til passivt medlemskab, men jeg forstår godt deres valg, når de nu har de holdninger, som de har.

Kent Nørregaard

"Mit forslag går derfor ud på, at nogle med ekspertise inden for feltet sætter sig ned og undersøger, om vi med en bevægelse som MeToo – der notabene ikke ligner noget, vi nogensinde har set før, alene af den grund, at den i hidtil uset omfang baserer sig på medierne og på de sociale medier – har at gøre med noget, der kræver en revision af den traditionelle definition på terror."

Hun taler for at MeToo terroriserer via psykisk vold, ikke fysisk.

Samvillighed kan man i dag godt fortryde og derved producere en bagudrettet juridisk konsekvens.
Altså dette, at en handling der kva en samvillighed og derved lovlig i handlingens moment, kan potentielt godt blive strafbar i nær fremtid, hvis kvinden ser dette opportunt !
Er det ikke brud på fundamentale retsprincipper ? Er det ikke at erstatte en uret med en anden, som måske endda er koldt beregnet for egen afpresning og vinding. Dette er jo en dærlig art domstols Me too rettet imod enhver hetero mand! Kafkask! Ikke alle kvinder er engle gode, vel?
Dette er Me-too problemet for mig; et hankønsvæsen. Dette forstår Stidsen - må jeg gratulere hende derfor!

Steffen Gliese

Der foregår formodentlig 5.000 seksuelle overgreb om året, skønnes det, for kun nogle procent anmeldes, og ganske få procent fører til dom. Det er problemet,
Alligevel lader det ikke til at at bekymre mange her, der også automatisk griber sig til halsen og udbryder: 'Jamen, det kan jo ødelægge ham!' - uden tanke på, at han allerede har ødelagt en anden.

Anna Regine Irgens Bromann, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins og Anina Weber anbefalede denne kommentar

@ Bjarne Toft Sørensen, 21. april, 2020 - 14:55

Kære Bjarne Toft Sørensen. Tilgiv mig for, ikke at være i stand til at levere respons, dit svar til mig (modtaget med tak) sikkert fortjener. Kunne du hjælpe mig til at forstå, hvad du egentlig mener - meget gerne i form af et kortere resumè? Hvis det kan lade sig gøre?

På forhånd tak.

Bjarne Toft Sørensen

@Anina Weber
Når forhold er mere komplicerede, end man umiddelbart skulle tro, har det måske som konsekvens, at det ikke bare kan koges ned til nogle få ord uden at fremstå som løse påstande.

Folk tror, mener og føler en masse om en masse forskellige ting, også om hvad Marianne Stidsen har lov til at udtale sig om, og på hvilken måde hun har lov til at udtale sig - både som borger i det danske samfund og som medlem af Det Danske Akademi.

Inden man tror, mener og føler en masse, bør man undersøge de faktuelle forhold om det, man udtaler sig om, bl.a. om det lovmæssige grundlag (det juridiske) på området.

Hvis en person får bragt en kronik i Information om noget, der har forbindelse til dansk litteratur, har vedkommende lov at nævne, at han/hun er ansat som lektor i litteraturvidenskab på KU (hvis det er sandt), og hvis vedkommende finder det relevant at nævne, at han/hun også er medlem af Det Danske Akademi, har vedkommende også lov til at nævne det (hvis det er sandt).

Det er ikke det samme som, at vedkommende udtaler sig på vegne af (repræsenterer) sit institut på KU, eller at vedkommende udtaler sig på vegne af (repræsenterer) Det Danske Akademi.

Der står oven i købet i reglerne for Akademiet, at:
”Det lægger dog især vægt på de enkelte medlemmers fuldkomne frihed til på egne vegne til at deltage i den offentlige debat” (citeret fra hjemmesiden).

Det vil i praksis sige, at Marianne Stidsen ikke må påstå eller give indtryk af, at hun udtaler sig på vegne af Akademiet.

Den, der må udtale sig på Akademiets vegne (repræsentere Akademiet), er sekretæren:
”Akademiets sekretær er for tiden forfatteren Søren Ulrik Thomsen. Det er blandt andet hans opgave at repræsentere Akademiet i offentligheden, og pressen kan rette spørgsmål om dets virksomhed til ham” (citeret fra hjemmesiden).

Det er derfor ukorrekt, når både du og Suzanne Brøgger (ifølge den citerede artikel) påstår, at hun repræsenterer Akademiet, når hun i forbindelse med debatindlæg nævner, at hun er medlem af Det Danske Akademi.

Ligeledes må en række svenskere og nordmænd tro om igen, hvis de tror, at hun udtaler sig på vegne af Akademiet, og det kunne Suzanne Brøgger have hjulpet dem til at blive klogere på, i stedet for at bekræfte dem i deres misforståelse.

Ifølge gældende dansk lovgivning har Marianne Stidsen ret til at udtale, at det danske samfund er styret af ” "betongtunga vänsterradikala och ultrafeministiska konsensus", også selv om du betragter hende som ”kværulantforrykt”, og at hun lider af ”indbildning”.

Hvis du mener, at hun misbruger sin ytringsfrihed, ifølge gældende dansk lovgivning, ligger bevisbyrden hos dig. Så må du jo kunne dokumentere det ud fra injurielovgivningen eller lignende.

@ Bjarne Toft Sørensen, 22. april, 2020 - 07:02 : "Når forhold er mere komplicerede, end man umiddelbart skulle tro, har det måske som konsekvens, at det ikke bare kan koges ned til nogle få ord uden at fremstå som løse påstande."

Det er i helt orden, Bjarne Toft Sørensen. Du kan ikke præcisere "hvad du egentlig mener" med din kommentar af d. 21. april, 2020 - 14:55. Ha' en god dag.

Steffen Gliese

Marianne Stidsen holder sit medlemskab op som en adgangsbillet til at blive trykt og citeret i publikationer, der ellers ville være lukket land for hendes rablende fantasi.
Det falder tilbage på et selvsupplerende økonomi, at de har optaget hende, selvom det jo var på et andet grundlag, fordi hun endnu ikke havde demonstreret, hvilket stof hun var gjort af. Hun opfattes med andre ord af mindst halvdelen af de andre medlemmer som optaget på falske forudsætninger, og nu kan man så ikke slippe af med hende igen.
Og det udstiller for alvor ytringsfrihedskultens radikalisme - og det på et tidspunkt, hvor det af andre grunde går op for den brede befolkning, at der er masser af ting, det er bedre at afholde sig fra at ytre sig om.

Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Anina Weber

Med dine falske rygter, din overfladiskhed og din brug af skældsord er du skadelig for debatten i et demokratisk samfund. Mere skadelig end Marianne Stidsen, der også betjener sig af skældsord, men som i det mindste har forstand på jura.

Bjarne Toft Sørensen

@Steffen Gliese
Du skulle i det mindste tage at respektere, at du lever i en retsstat. Dine udtalelser viser, at det gør du ikke. Ved du i det hele taget, hvad demokrati er?

Måske burde Det Danske Akademi ændre i sine bestemmelser, så den uholdbare situation med en person som Marianne Stidsen i medlemskredsen kunne bringes til ophør.

Måske skulle vi genindføre Straffelovens blasfemiparagraf, så vi kunne undgå, at personer som Rasmus Paludan terroriserer det offentlige rum med koranafbrændinger.

Jeg har jo ikke sagt noget om, at jeg billiger den måde, som Marianne Stidsen og Rasmus Paludan opfører sig på, for det gør jeg ikke. Men det berettiger ikke, at man sviner dem til. Så burde man måske hellere begrænse deres udfoldelsesmuligheder ad lovgivningens vej.

Samtidig er det værd at overveje, om det måske ikke netop er sådan noget, Marianne Stidsen med sine ekstreme handlinger ønsker at fremprovokere?

Hvem er bedst tjent med de meget vide rammer for ytringsfriheden. Den politiske højrefløj eller den politiske venstrefløj?

Er det ikke værd at overveje, hvorfor alle partier i Folketinget i dag er tilfredse med afskaffelse af Straffelovens blasfemiparagraf? Oprindelig stemte Socialdemokratiet i 2017 imod.

Bjarne Toft Sørensen

Om 30 år vil Marianne Stidsen muligvis blive husket som en person, der ved at "mime" sine modstanderes vanvittige opførsel i medierne, ikke mindst på sociale medier, gjorde opmærksom på det problem, at de sociale medier grundlæggende er blevet en trussel mod demokratiet.

En sådan, fuldstændig åben vidensøkonomi, vil gøre det muligt for anti - demokratiske kræfter og uoplyste borgere i fællesskab at ødelægge demokratiet indefra.

Det bedste eksempel på tendensen er valget af Trump til præsident i USA. Ingen havde forudset, hvad sociale medier, uoplyste anti - demokratiske borgere og højrepopulistiske politikere i kombination kunne føre til. En præsident, der forsøger at undergrave de demokratiske institutioner indefra.

Steffen Gliese

Som du nok kan se, Bjarne Toft Sørensen, synes jeg netop også, at man som tidligere ad lovgivningens vej bør bremse de værste rablerier.
Man kan finde masser af litterære paralleller til at invitere kræfter indenfor, man efterfølgende fortryder.
Mht. indlemmelse i Akademiet er det dog svært at se, hvordan det skulle kunne foregå på anden vis end at kredsen opnår enighed om en foreslået kandidat, når en plads bliver ledig. Mulighed for at lempe folk ud igen, uden at der er virkelig ekstraordinære årsager, er det derimod sværere at etablere, hvis Akademiet skal bevare sin institutionelle uantastelighed - hvilket er både dets rolle og dets formål.

Anina Weber, Eva Schwanenflügel og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Kent Nørregaard

"Stridsen må jo mene hvad hun vil, og hun vil åbenbart hellere leve i et moderne patriarkat med ret til at blive overgramset, hvor voldtægter oftest ikke fører til domfældelse men går mere ud over offer end gerningsmand, og hvor karrierevejen i visse brancher kræver seksuelle modydelser, end i det matriarkat hun mener er på vej og som hun anser Meetoo bevægelsen som en del af. Hun føler det åbenbart påtrængende at komme patriarkatet til undsætning ved hver given lejlighed."

Pia Nielsen kan du henvise til lovgivning der lovliggør at gramse på andre mennesker? Du postulerer og tillægger Stidsen en masse holdninger til det du kalder "patriarkatet". Du lever i et demokrati, ikke et patriarkat. I øvrigt er der flere kvinder end mænd med stemmeret så din påstand må stå for din egen regning. Jeg antager du ikke har fakta til at kunne bakke det op.

Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

@ Bjarne Toft Sørensen, 22. april, 2020 - 14:45 : "@Anina Weber Med dine falske rygter, din overfladiskhed og din brug af skældsord er du skadelig for debatten i et demokratisk samfund. Mere skadelig end Marianne Stidsen, der også betjener sig af skældsord, men som i det mindste har forstand på jura."

Jeg lader din kommentar bestå uanstastet, for ikke at grave kløften dybere, end den allerede er. Er du selv tilfreds med denne kommentar, må den gerne bestå, medmindre debatværtsskabet vil det anderledes.

Der var dog nogle, der ikke er enige med mig, og jeg måtte derfor overtale nogle nærstående abonnenter, til ikke at anmelde din kommentar, som 'stødende', fordi jeg ubetinget anerkender (og støtter!) alles ret til at ytre sig - i deres eget navn, og på egne vegne.

Godnat.

P.S. For en god ordens skyld - 'kværulantforrykthed' er ikke et skældsord. 'Kværulantforrykthed' er en psykologisk faglig term med det fornemme, latinske navn: 'paranoia quarulens'.

@ Pia Nielsen, 21. april, 2020 - 08:29 : "Stridsen må jo mene hvad hun vil, og hun vil åbenbart hellere leve i et moderne patriarkat med ret til at blive overgramset, hvor voldtægter oftest ikke fører til domfældelse men går mere ud over offer end gerningsmand, og hvor karrierevejen i visse brancher kræver seksuelle modydelser, end i det matriarkat hun mener er på vej og som hun anser Meetoo bevægelsen som en del af. Hun føler det åbenbart påtrængende at komme patriarkatet til undsætning ved hver given lejlighed."

Jeg ser, at Pia Nielsen antages, ikke at have "fakta til at kunne bakke" op om det hun skrev, som gengivet i citatet? Her er så nogle 'fakta':

http://dkmetoo.dk/
https://everydaysexism.com/country/dk
http://www.womanstats.org/