Leder

Kulturen blev genudsendt under krisen. Nu skal den skubbe os modigere ud i det uvisse

TV-stationerne har genudsendt og genudsendt, og vi har med nostalgi genset gamle serier og fodboldkampe. Alt sammen meget trygt i en kriseting. Nu genåbner kulturlivet – og nu skal kunsten og kulturen igen udfordre os frem for blot at betrygge os
Nu genåbner kulturlivet – tirsdag således Statens Museum for Kunst – og ’genåbningen af kulturinstitutionerne en god anledning til at ønske sig noget: At der produceres, og opsøges, ny kunst og kultur, der vover at udfordre frem for blot at betrygge sit publikum. For det er også kulturens rolle – før, efter og ikke mindst under en fælles krise,’ skriver Katrine Hornstrup Yde i sin leder.

Nu genåbner kulturlivet – tirsdag således Statens Museum for Kunst – og ’genåbningen af kulturinstitutionerne en god anledning til at ønske sig noget: At der produceres, og opsøges, ny kunst og kultur, der vover at udfordre frem for blot at betrygge sit publikum. For det er også kulturens rolle – før, efter og ikke mindst under en fælles krise,’ skriver Katrine Hornstrup Yde i sin leder.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

25. maj 2020

Store dele af kulturlivet har omsider fået lov til at invitere publikum indenfor igen. Nu kan vi få nye, overvældende oplevelser i biografen. Vi kan snart igen se nyproduceret scenekunst med den kropslige intensitet, som streaming aldrig kan skabe. Vi kan gå på museer, omgivet af fremmede, og se ny eller gammel kunst på nye måder. Sportsfolk kan igen kæmpe mod hinanden med ukendt udfald.

I mellemtiden er vi blevet præsenteret for en hel masse velkendt. Cinemateket har vist filmklassikerne til drive in-biografer. Mange har genset Matador hjemme i stuerne, hvor Danmark hver gang bliver befriet til sidst. Karakterernes replikker er lige så genkendelige som guldet i den gode gamle danske sangskat, som danskere har sunget med på som nærmest aldrig før. DR lagde deres gamle dramaserier med velkendte twist og skurke frem til gensyn. DR oprettede endda en sigende kategori på deres streamingside: serier med særligt mange afsnit: et trygt rum at opholde sig i under krisen.

Til de sportssultne genudsendte DR de største danske slutrundekampe ved VM i fodbold i fuld længde med oprindeligt kommentatorspor. TV 2 genudsendte alle Danmarks kampe fra EM-slutrunden i 1992. Om noget kender en samlet dansk befolkning udfaldet af den sportspræstation og erindrer fortidens trygge ekstase, der fulgte.

Nødvendig tryghed

Alle disse genbesøg til fortidens sejre og store kampe skyldes nok manglen på nyt, at der for nogen har været mere tid at fylde ud, og at det har åbnet op for et kærkomment besøg i kulturskattene.

Men mon ikke genbesøgene også har haft deres egen attraktion, fordi den kendte slutning har været et nødvendigt trygt rum at trække sig tilbage i. Nostalgi- og retrotendensen har skyllet ind over populærkulturen længe med utallige revivals – af Will & Grace, Hænderne fulde, Gilmore Girls og Lykkehjulet, for eksempel, og af Spice Girls, Backstreet Boys og Alanis Morrisettes gamle hits. På Netflix storhitter halvfemserserien Friends. Alt det virker til at være blevet intensiveret under krisen. Sjældent har nutiden føltes så uoverskuelig, fremtiden så uvis og fortiden derfor så tryg og beroligende en kappe at putte sig under.

Derfor er genåbningen af kulturinstitutionerne en god anledning til at ønske sig noget: at der produceres, og opsøges, ny kunst og kultur, der vover at udfordre frem for blot at betrygge sit publikum. At vi er forpligtet på komme ud af hulen og nostalgien, kigge direkte ind i det ukendte og overraskende og skabe og tænke nyt. For det er også kulturens rolle – før, efter og ikke mindst under en fælles krise.

Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Hver mandag eftermiddag
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Elendigheden satte vel for alvor ind FØR coronaen - ved årsskiftet, hvor DR-kanaler blev nedlagt.

Den horisontale tv-programoversigt, som DR bringer på nettet, er noget af en katastrofe både teknisk, og hvad angår mangelfuld beskrivelse af indhold. Produktionsår, hvornår tidligere sendt osv. er for det meste udeladt. Med vilje?

Men af og til bliver jeg klar over, at en del af det bedre DR-stof - intet af det skribenten nævner ovenfor - stammer fra 2013-14. Måske var det en storhedstid?

Vil der så komme kvalitetskultur på skærmen, nu hvor det ene og et andet kulturelle ude i det rigtige liv genåbner? Jeg tvivler. Pengene og fantasien til at bringe det i tv rækker næppe til en gedigen forbedring.