Leder

Nikolines provokation af Joy Mogensen er efterhånden blevet en kliché

Rapperen Nikoline har udgivet en sexpositiv musikvideo på hjemmesiden joy-mogensen.dk, som kulturministeren vil have fjernet. Men både finten og forsvaret af den lægger sig uinteressant i slipstrømmen af personhetzen mod Joy Mogensen
Personhetzen mod kulturminister Joy Mogensen er efterhånden blevet til en kliché – også i rapperen Nikolines (billedet) stunt med at lægge sin video til sangen »Gourmet« op på domænet joy-mogensen.dk.

Personhetzen mod kulturminister Joy Mogensen er efterhånden blevet til en kliché – også i rapperen Nikolines (billedet) stunt med at lægge sin video til sangen »Gourmet« op på domænet joy-mogensen.dk.

Sarah Hartvigsen Juncker

Kultur
22. juni 2020

I skrivende stund kan man på joy-mogensen.dk finde en video med fem mennesker, der på skift har sex med hinanden.

Det er en musikvideo for sangen »Gourmet«, som rapperen Nikoline står bag. Tematisk kritiserer sangen manglende kvalitetsbevidsthed i dansk kulturforbrug. Visuelt indeholder videoen eksplicit penetration, en gravid mave, liderlighed og et flydende seksuelt og kønsmæssigt udtryk.

At se porno og kunst sammenblandet på den måde vil være frisættende for nogen – og måske stødende for andre.

I hvert fald kommenterer den effektivt på en tid, hvor kvinders seksualitet til stadighed udskammes, og brystvorter fjernes fra sociale medier. Videoen er også fjernet fra YouTube.

I den seneste uge er finten med domænet – kulturminsterens navn – blevet diskuteret. Er den gal eller genial?

Man kan kalde den genial, hvis man ser finten som en, der siger: Porno er kunst og skal rummes i den kulturpolitiske diskussion.

Men det er også galt, mener Joy Mogensen og hendes advokat.

De har sendt rapperen en klage, hvori de truer med at sagsøge hende for at »snylte« på Joy Mogensens navn med henblik på at fremme egne kommercielle interesser.

En kliché

Nikoline har da også fået opmærksomhed på grund af netop domænenavnet – som i fredagens P1 Morgen, hvor rapperen kritiserede kulturministeren for at ville lukke et kunstværk ned, der er kritisk over for hende, og for i det hele taget at »synes, det er upassende at tale om kunst og kultur«.

Som offentlig person kunne kulturministeren med fordel have ladet finten passere, for i sidste ende står den tilbage som en dårligt leveret vits.

Vi har set en tendens til, at en berettiget og nødvendig debat om repræsentation, løn og levevilkår for kunstnere i Danmark reduceres til en debat om Joy Mogensens person og enkeltudtalelser som den i Berlingske, som også Nikoline refererede til i P1: »Jeg ville opfatte det som upassende, hvis jeg stod og talte om kultur lige nu,« som Mogensen sagde under nedlukningen med henvisning til manglen på værnemidler.

Personhetzen er efterhånden blevet til en kliché og et uinteressant sted at rette sin kulturpolitiske kritik. Det spænder ben for den kulturdebat, som både musikvideoens tematiske indhold og visuelle udtryk lægger op til – nemlig en snak om, hvordan porno bliver skabt og konsumeret – og ender i stedet som endnu en lort lagt på Joy Mogensens hoved, så man bliver i tvivl om, hvad videoen vil os andre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helle Walther

Jeg synes, hun er en Mokke, det er yderst pupertetspræget at jagte kulturministeren på den måde hun gør det, helt uden for rækkevidde, bliv dog voksen kone.

Sonja Rosdahl, Anina Weber, jens christian jacobsen, Jannick Sørensen, Holger Nielsen, Henning Kjær, Hans Houmøller og Daniel Jakobsen anbefalede denne kommentar

Nikolines musik, er vel en smagssag, det er hendes porno video vel også. Begge dele sammen har givet meget opmærksomhed. At skabe opmærksomhed ved chikane af kulturministeren er smagløst, og meget billigt.

Rikke Nielsen, Peter Gløde, Ete Forchhammer , Hanne Ribens, Anina Weber, Malan Helge, Helle Walther og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

hvem hulen er nikoline og joy mogensen, skal vi nu have billedbladsjournalistik i stedet for information i informeren, men ok jeg er godt nok navneblind så måske de er nogen.

nu er rap jo ikke musik....

Ete Forchhammer , Søren Kristensen og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

en reelt tør kusse i en "provo"video, hvor Lars Trier også er seminøgen. På den ene side.
billeder af billeder af provoindustrien, som om dét i sig selv er kunst. På den anden side.
kunsten bor ikke der, eller der.

Ikke at være vild med Joy Mogensen har noget at gøre med forventninger. Men HVEM gav netop HENDE posten? Og hendes beføjelser? Og ministeriets økonomi? Hvilken kulturminister siden Bomholdt har kunne agere frit i forhold til KUNSTEN? Hvor mange år er det nu, at den herskende politik har handlet om at nedsætte kunststøtten? Dén er Joy Mogensen også underlagt. Uanset partifarve. Det er bare politik. En forhandlingsvare - hvor kunsten altid taber.

https://da.wikipedia.org/wiki/Kulturministre_fra_Danmark

Steen K Petersen, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Anina Weber, Viggo Okholm, Maiken Guttorm, Erik Winberg og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Men der HAR VÆRET overvægt af blå kulturministerier gennem tiden - som oversætter til: Kunststøtten skal tjene sig selv hjem.

Hér burde man måske give Joy Mogensen en chance - alene fordi hun er rød. (Min tillid er lille, men rød vinkling BURDE være anderledes en blå - selvom det ofte kommer ud på ét med de svage, de følsomme partier).

Helle Walther

Joy Mogensen , dygtig borgmester tidligere fra Roskilde, nu kulturborgmester, der hetzez af Venstres Britt Bager samt en
dame med navn Nikoline, aner ikke, hvem hun er, men det der oplyses gør, at jeg synes, hun er en mokke. JM forvalter sit embedet udmærket, hun var lidt usikker i starten, men er vokset med opgaven. Tag ikke fejl, vi bliver rigtig glade for hende på den post.

Sonja Rosdahl, Anina Weber, Viggo Okholm og Malan Helge anbefalede denne kommentar

Joy Mogensen forlængede faktisk p8, jeg forstår ikke den negative omtale af hende. Nikoline falder på et tørt sted i en tid hvor det meste afrettes inkl mennesker, men hendes repetoire virker smalt og trættende.

Katrine Damm

Jeg synes så Nikoline er ret fed OG rasende intelligent, og har gode pointer, ligeledes har hun har da tydeligvis fået diverse indædte typer op ud af starthullerne...
Stuntet med Joy Mogensen er så åbenbart kommet helt til at overskygge budskabet, og det er ærgerligt. Mogensen kunne så have vist lidt større overskud, nu da hun KULTURminister; har hun dog ikke en rådgiver, spindoktor eller et eller andet...

Og Helle Walther, Mogensen er minister, og ja, det gik vist rigtig godt, da hun var borgmester, men som minister har hun virkelig kaget famlende rundt!

Anders Sørensen

Nikolines stunt sker i sikker overbevisning om, at kulturministeren bider på. For kulturministeren er let bytte. Hun bliver nødt til at bide på.

Det er billigt. Det er ufint.

Det er også billigt at optræde nøgen for husarerne; men næppe nogen tager anstød deraf, selvom det stadig desperat hævdes i konservative medier, at man bør gøre.

Det opdagede Nikoline: Hendes provokation var ikke helt så voldsom som tænkt, så hun blev nødt til at begive sig lidt ind på andet territorie, nemlig oprethavsret, nemlig retten til eget navn.

Så kunne DET blive gjort provokationen, når nu en blotlagt kusse ikke var nok til at give anden opmærksomhed end triviel og gennemgokket "se mig, jeg tør".

Jens Ole Mortensen

Curling generationen.- Bliver opdraget til at de har privilegier og rettigheder andre ikke har.. Måske jeg slulle tilføje -Den hvide curling generation. Kunne man forestille sig unge satirikere med muslimsk baggrund slippe godt fra Radio 24-7 slap godt fra. Det eneste de har blotlagt er at strukturel racisme findes i, næsten alle danskere. Har Joy Mogensen på nogen måde truet den støttede kunst ? Det kan jeg ikke se.
Jeg skulle være den første til at protestere, hvis hun gjorde. Men hende og Mette Frederiksen er for folkelige for eliten. Det er deres privilegerede positioner de frygter for. Det kunne jo ende med strækmarch i gaderne eller homofober som i Polen. Demokratiet ville være de dummes tyranni.
Jeg bryder mig ikke så meget om udtrykkende "elite" og "populisme" Nævner man populisme har man røbet at man finder det et problem med demokratiet, at andet end det man selv står for kan vælges. Og ordet elite fører jo ofte til at basher basher en minoritet og generaliserer som en´ homogen gruppe. Men jeg kan ikke finde andre ord. Så skulle nogen føle sig truffet af ordet elite. Kan i være ganske rolige. Jeg ser jer som helt almindelige og ordinære mennesker.
Nu er det ikke længere klassekamp som fylder så meget. Men Eliten mod populisterne.

Viggo Okholm

Katrine Damm:
Rasende intelligent? Er det et kvalitetstempel om et menneske? kan man i princippet ikke være rasende intelligent og samtidig skade sine medmennesker eller tage en magt hvor de tat gøre andre ondt kan gøre den intelligente godt? Jeg sætter det på spidsen her,men i mit menneskesyn behøver intelligens ikke være tegn på et varmt og kærligt menneske
Det er da fint og et privilegium at have pæren i orden, men jeg krummer tæer,når det i sig selv er . et kvalitets stempel. Jeg har været gift med en kvinde,som jeg sæter højt fordi hun er mine børns mor, men hvor er jeg træt af ideen om at bedømme mennesker ud fra intelligens..
Undskyld,hvis det er sat for hårdt op.

Anina Weber, Henrik Norlyk og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Viggo Okholm, nej, jeg synes bestemt ikke det i sig selv er et kvalitetsstempel, det kommer selvfølgelig fulkommen an på hvordan og til hvad, man bruger den påskruede pære.

Nu ser jeg så ikke, at Nikoline skulle have skadet nogen.
Som jeg har forstået det (har ikke set videoen, det må jeg vel hellere få gjort) så er Nikolines pointe noget i retning af, at vi lever i et voldsomt forbrugssamfund, både af varer, mennesker, sex og porno - mere, mere, mere...
- Og om den første socialdemokratiske kulturminister i dekader måske snart gad træde i karakter som minister for netop kultur.

Steen K Petersen, Viggo Okholm og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Joy Mogensen er min yndlingsminister. Det er så fedt at kulturparnasset får en fuckfinger til deres overdrevne selvforståelse.

Jens Nielsen

Med tanke på hvor ødelæggende og enerådende den forrige kulturminister var, forstår jeg ganske simpelthen ikke kritikken af den nuværende.

Det skulle da lige være at oppositionen anser ministeren som den svageste i flokken, har lugtet blod og har aktiveret hele hylekoret i de borgerlige medier.

Hvor brød Mozart sig ikke om høns?
De går rundt og siger bach, bach hele tiden...

Jeg kan lide både Nikolines video og Absolute music 2, men bryder mig bestemt ikke om at information kritiserer kunstnere, der kritiserer magthaverne. Kan vi ikke bare være glade for at der stadig findes danske kunstner, som tør kritiserer politikerne?

Erik Winberg, Katrine Damm og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Katrine Damm:
Tak for et konstruktivt svar og nej jeg har også undladt at se videoen- mig halvgamle mand!
Personlig kender jeg jo ikke vores nye minister,som trods alt ikke har haft helt så meget tid som de andre grundet triste årsager for hende.Jeg mener bare at denne regering kun har siddet godt et år og har haft enorme udfordringer,så jeg kan ikke hidse mig op.

Nikoline-personen går øjensynligt efter det, hen tror, hen, konsekvensfrit kan snuppe... en nem, lavthængende frugt, hen er sikker på at kunne lokke opbakning til at plukke! Og det lykkes åbenbart, blandt ligesindede, dog er det velkendt, at støtten til uetiske happeningsmagere, før eller siden rammer både dem og støtterne i nakken, når det omsider går op for flere, at sensationsjagten, herunder tyveriet af andre menneskers navn, for egen vinding, behøves ingen 'rasende intelligens' til at begå! Snuhed er såmænd mere end rigeligt, til at levere, og forsvare endnu en afart af den kejserlige nøgenhed...

"Og om den første socialdemokratiske kulturminister i dekader måske snart gad træde i karakter som minister for netop kultur" - skrev en eller anden.

Må jeg så være her?!

Træde i karakter som hvad?

En enevældig monark på planeten DANSK KULTUR?

J. Mogensen er en menig minister, blandt flere på ministerholdet. Og som allerede før pointeret: "Men HVEM gav netop HENDE posten? Og hendes beføjelser? Og ministeriets økonomi? Hvilken kulturminister siden Bomholdt har kunne agere frit i forhold til KUNSTEN?" (Tak, Kenneth Krabat 22. juni, 2020 - 11:13)

Kritik af J. Mogensen afslører et enfoldigt ukendskab til omfanget af ministrenes magt, samt regler, rettigheder vs pligter på ministergange. Det kan godt være, at Mette Bocks ophøjede eksempel står i skærende kontrast til den 'menneskelige' J. Mogensen som kulturminister, men Bocks ministergerning var knyttet med tætte, familiære bånd til statsministeriet, i et omfang og form, at det af og til kunne være temmelig svært at gennemskue, om det var Bock eller Samuelsen, der var mastermind bag flere af de blå, kulturfjendske beslutninger... Hvor var Nikoline-personen dengang?

Den egentlige 'skyldige' i kritikken af kulturministeren, Nikoline-personen hævder at reagere mod, sidder i statsministeriet og beslutter, hvad er regeringens kulturpolitik, tidshorisont og rækkefølgen, samt hvilke budgetter de enkelte ministerier har at rutte med. Men tør mon sensationsmageren snuppe til sit 'kunstværk' et domæne med statsministerens navn... ?

No?
Wonder why, or do I?
F..CK! Sikken en hykler!

Kasper Olesen

Uha, farlig dame. Virkelig nytænkende. Bar hud og letkøbt kritik af ministeren. Gaaaaaaab.