Leder

Den vigtigste sejr før EM kan blive opgøret med spilreklamerne

Den nye landstræner for herrelandsholdet er tilhænger af at forbyde spilreklamer, der lokker stadigt flere ud i ludomani. Det er en god start, når landstræneren tager kampen op mod egen sponsor, men DBU mangler at vise samme handlekraft
»Det er en god start, når selveste landstræneren siger stop (til betting, red.), men DBU mangler at vise handlekraft. Nok mener DBU, at debatten er relevant, men til DR siger de, at de mener, at Danske Spil er gået forrest for at skabe nye etiske retningslinjer.« skriver Daniel Hovalt i denne leder.

»Det er en god start, når selveste landstræneren siger stop (til betting, red.), men DBU mangler at vise handlekraft. Nok mener DBU, at debatten er relevant, men til DR siger de, at de mener, at Danske Spil er gået forrest for at skabe nye etiske retningslinjer.« skriver Daniel Hovalt i denne leder.

Niels Christian Vilmann

30. juni 2020

Søndagskampe bliver bare en smule mere spændende, når man smider en tier og sætter kryds ved en sikker sejr til fodboldklubber som Barcelona.

Adrenalinsuset giver smag på mere. Statistikkerne tyder da også på, at det er svært at stoppe.

Fra 2005 til 2016 er antallet af danskere, der har problemer med spilafhængighed, steget med 32 procent, og især unge mænd har risikabel spilleadfærd, hvilket fører til lange køer for ludomanibehandling.

Derfor er det befriende at høre herrelandsholdets nye træner, Kasper Hjulmand, tage kampen op mod spilreklamerne, også selv om Danske Spil er en vigtig sponsor og »en naturlig samarbejdspartner for DBU«, som unionen skriver på deres hjemmeside.

I sportsprogrammet Fremkaldt på Radio4 siger landstræneren, at han er tilhænger af at forbyde spilreklamer. Han har selv arbejdet med flere fodboldspillere, der har problemer med ludomani, og blandt andet derfor vil landstræneren ikke opfordre til spil og betting.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • David Zennaro
ingemaje lange og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Daniel Hovalt

"Derfor er det befriende at høre herrelandsholdets nye træner, Kasper Hjulmand ...."
citat fra artiklen

Herrelandsholdet i hva' ?? - hvilken sportsgren skriver du om ??

Gert Romme, ingemaje lange, Hans Larsen og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Hatten af for landstræneren
Spilreklamerne er mere og mere aggressive og flere og flere. Der er jo snart ikke en reklameblok uden mindst 2 spilreklamer. Jeg væmmes.
Og så påstår de at være hensynsfulde og socialt ansvarlige. Tja - ligesom tobakspakker, så står der til sidst i reklamen at man skal være ansvarlig. Efter at der først er vist en reklamefilm om hvor hyggeligt spil er og alle de drømme der kan opfyldes. Føj.
Tobaksreklamer er i det mindste forbudte. Så lad spilreklamer gå samme vej

Tina Peirano, Arne Albatros Olsen, Anders Reinholdt, Søren Mortensen, Holger Nielsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Finn Lindberg

DBU's bestyrelse er formentlig borgerlige pamper, der ikke tager smålige hensyn til, at mange bliver ludomaner.

Gert Romme, Tina Peirano, Arne Albatros Olsen, Hannibal Knudsen og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Og spilreklamerne er pakket ind i næsten lige så mange reklamer for kviklån...

Arne Albatros Olsen, Anders Reinholdt, Hannibal Knudsen og Martin Mortensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Langt det meste af det der reklameres for på TV, er ting som vi godt kan undvære. Det bliver først et problem for alvor, når/hvis vi ikke længere kan zappe væk. Længe leve remoten. Man kan selvfølgelig argumentere for at reklamer skal være et aktivt tilvalg. Men der kan så opstå det problem at folk vælger dem fra og hvor skal pengene så komme fra, til at producere egentlige og lødige programmer?

René Arestrup

@Søren Kristensen
'hvor skal pengene så komme fra, til at producere egentlige og lødige programmer?'

Hvis det endda bare var så vel. Der er uendelig langt mellem de lødige programmer på de kommercielle kanaler. Og DR ligner efterhånden en halvdårlig undskyldning for public service.