Leder

Basketballstjernerne er trådt i karakter som en ny generation af sportsaktivister

De amerikanske basketballstjerner trådte i sidste uge i karakter, da de aflyste flere finalekampe og dermed nægtede at underholde et USA, hvor sorte bliver diskrimineret
Det amerikanske basketballhold Milwaukee Bucks besluttede kort inden dets egen slutrundekamp at nedlægge arbejdet i protest mod drabet på Jacob Blake. Her knæler Milwaukee Bucks i sympati og respekt for Black Lives Matter forud for en kamp mod Orlando Magic, d. 22. august.

Det amerikanske basketballhold Milwaukee Bucks besluttede kort inden dets egen slutrundekamp at nedlægge arbejdet i protest mod drabet på Jacob Blake. Her knæler Milwaukee Bucks i sympati og respekt for Black Lives Matter forud for en kamp mod Orlando Magic, d. 22. august.

Mike Ehrmann

Kultur
31. august 2020

Sidste søndag blev den sorte Jacob Blake skudt syv gange i ryggen af en hvid politibetjent i Kenosha, Wisconsin. Det affødte nye Black Lives Matter-demonstrationer, men også en hidtil uset sportshistorisk begivenhed.

Basketspillerne i den amerikanske liga NBA nøjedes ikke med at udtale deres protest og bære slogans på spillertrøjerne, de boykottede deres egen sportsgren og lukkede ligaen i flere dage. De nægtede at blive ved med at underholde et USA, som finder sig i politivold og diskrimination. 

Holdet Milwaukee Bucks, der ligesom Blake hører hjemme i Wisconsin, besluttede kort inden dets egen slutrundekamp at nedlægge arbejdet i protest mod drabet. 

NBA bakker ikke op

NBA-ligaen, hvor 75 procent af spillerne er sorte, bakker ikke op om Milwaukee Bucks, og da holdene mødtes torsdag for at diskutere næste træk, meddelte flere spillere offentligt, at de støttede en aflysning af hele slutrunden. Ifølge The Guardian spillede Michael Jordan, en af spillets største stjerner i 1990’erne, en central rolle under forhandlingerne.

At den rolle tilfaldt netop ham er slående. I 1990 sagde han de berømte ord »republicans buy sneakers too« som begrundelse for ikke at støtte den sorte demokrat Harvey Gantt i senatsvalget mod den hvide republikaner Jesse Helms, en kendt racist.

Der er en åbenlys generationskløft mellem 1990’ernes apolitiske sorte sportsidoler som Michael Jordan og golfspilleren Tiger Woods og så nutidens stjerner som basketballspilleren Lebron James og den amerikanske fodboldspiller Colin Kaepernick, der begge åbent ytrer sig om racisme og ulighed i USA. Dagens stjerner er mere beslægtede med bokseren Muhammed Alis modstand mod Vietnamkrigen og atletikudøverne Tommie Smith og John Carlos’ løftede knytnæve til OL i 1968.

Politiske forandringer

Sorte sportsstjerner er ligesom de store sorte kulturpersonligheder stilikoner og beundrede forbilleder i det amerikanske teater. De har ikke forhindret, at sorte fortsat diskrimineres i det amerikanske samfund, men nu er basketballspillerne trådt i karakter og har indstillet sig på at bruge deres sportslige kapital til at kræve politiske forandringer.

På paradoksal vis er disse stjerner som Lebron James og eksempelvis musikerne Beyoncé og Megan Thee Stallion billeder på en fortælling, som den sorte befolkning ved, er falsk: at sorte har samme muligheder som hvide.

Denne milliontedel af sorte, der får stjernestatus, har en platform, hvorfra de kan tale og blive hørt på tværs af politiske skel. Derfor er det så vigtigt, at Milwaukee Bucks nægtede det hvide USA deres favoritdistraktion for at meddele, at man ikke tolererer racisme – strukturel som konkret – hvilket åbenlyst og fortsat opleves af mange af USA’s sorte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her