Leder

Berlinalen er et godt sted at starte med kønsneutrale skuespilpriser

Det er ikke nødvendigvis udelukkende godt for ligestillingen mellem kønnene, at filmfestivalen Berlinalen slår priserne for bedste mandlige skuespiller og bedste kvindelige skuespiller sammen. Men det er helt sikkert relevant at gøre forsøget
Spørgsmålet om kønnede priskategorier er symptomatisk for ligestillingsdebatter generelt. Der er stort set aldrig noget, der er entydigt godt og gavnligt.

Spørgsmålet om kønnede priskategorier er symptomatisk for ligestillingsdebatter generelt. Der er stort set aldrig noget, der er entydigt godt og gavnligt.

Fabrizio Bensch

Kultur
28. august 2020

Berlinalen, som er en af Europas største filmfestivaler, dropper som de første prisuddelere i filmbranchen at kønsopdele priserne for bedste skuespil. Siden 1956 er der blevet uddelt Sølvbjørne, som festivalen kalder sine priser, for bedste mandlige hovedrolle, bedste kvindelige hovedrolle, bedste mandlige birolle og bedste kvindelige birolle. Når Sølvbjørnene til festivalen i februar igen skal uddeles, er de fire skuespilpriser skåret ned til to: bedste hovedrolle og bedste birolle.

Hovedrolle- og birolleindehaverne af alle køn i de ca. 20 film, der deltager i hovedkonkurrencen, vil altså fremover blive vejet op imod hinanden, akkurat ligesom instruktører og manuskriptforfattere bliver sammenlignet med alle andre instruktører og manuskriptforfattere uden skelen til kønsidentitet. På den måde er der tale om en ligestilling af de forskellige faggrupper, Berlinalen hylder. Festivaldirektørerne Mariette Rissenbeek og Carlo Chatrian tror på, at beslutningen vil sende et signal om »en mere kønssensitiv bevidsthed i filmindustrien«.

Beslutningen er også en anerkendelse af, at filmplot ikke længere behøver at være bygget op omkring en mandlig og en kvindelig karakter, der enten finder sammen eller går fra hinanden i løbet af filmen. Og det bliver med festivalens beslutning nemmere at tildele priser til skuespillere, som ikke falder inden for de gængse kønskategorier.

Selv om Berlinalens beslutning er ny på filmområdet, kan den ses i forlængelse af en udvikling, der har været i gang det sidste tiår inden for musikbranchen. Til den danske musikbranches prisfest, Danish Music Awards, uddelte man priserne for henholdsvis bedste mandlige og kvindelige artist for sidste gang i 2013, to år efter at den amerikanske Grammypris droppede kategorierne. I dag er det reglen snarere end undtagelsen, at musikpriser er kønsneutrale.

Diskussionen om, hvorvidt kønsopdelte skuespilpriser giver mening – og om de nødvendigvis vil blive ved med at gøre det i al fremtid – finder i dag sted i mange af filmbranchens priskomiteer. Det Svenske Filminstitut (SFI), som uddeler Guldbaggeprisen, vil også på sigt sløjfe de kønnede priser, fordi de ifølge direktøren Anna Serner »føles umoderne«. Og spørgsmålet er oppe at vende (og slet ikke uddebateret) hos Danske Filmkritikere, der uddeler Bodilpriserne.

Fortsat til debat

Man kan nemlig også argumentere for, at kønsopdelingen er god for ligestillingen. Hvis man vil have, at der skal tilfalde mandlige og kvindelige skuespillere lige mange priser, kan det være en fordel at bevare de to kønnede kategorier. Fordi der både på verdensplan og i Danmark bliver lavet flest film med mænd i de bærende roller, kan afskaffelsen af kategorierne bedste kvindelige hoved- og birolle betyde, at færre kvindelige skuespillere får den hæder og den karrieremæssige forlomme, som en pris er.

Derfor går Jacob Neiiendam, som er international chef i Det Danske Filminstitut (DFI) og bestyrelsesformand for Filmakademiet, der uddeler Robertpriserne, ind for at bevare kønsopdelingen af skuespilpriser og i stedet arbejde for ligestilling i selve filmproduktionen.

»Hvis vi var i en verden med en 50/50-fordeling af mandlige og kvindelige hovedroller [...], gav det supergod mening. Men det er vi langtfra – endnu,« udtalte Neiiendam i P1 Morgen torsdag.

Kvindelige skuespillere risikerer altså at gå glip af en solid portion anerkendelse, hvis man afskaffer Robert- eller Bodilpriserne for bedste kvindelige hoved- og biroller. Man kan dog også diskutere, om det er til fordel for ligestillingen, at de nuværende priskategorier dækker over den store overvægt af manderoller.

Spørgsmålet om kønnede priskategorier er på den måde symptomatisk for ligestillingsdebatter generelt. Der er stort set aldrig noget, der er entydigt godt og gavnligt. Nogle gange giver det mening at fokusere på køn og skærpe blikket for, hvordan og hvornår køn begrænser eller priviligerer. Andre gange tjener det ligestillingen bedre at se bort fra kønnet og interessere sig for alt muligt andet.

Priser er først og fremmest en måde at dirigere offentlighedens opmærksomhed rundt på. Det skal blive interessant at se, hvad det eventuelt vil betyde for måden, man ser og taler om skuespilpræstationerne i de film, Berlinalen vælger ud til sin hovedkonkurrence. Det er oplagt og ønskværdigt, at det netop er en international filmfestival med særlig interesse for filmiske nybrud og mulighed for at vælge blandt alverdens film, der går foran og ser, hvad der sker, når man vurderer mandlige og kvindelige skuespillere under et.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Malou Lauridsen

Det er på en side fremsynet men vi ved vel allesammen godt at nu begynder folk at tælle kønsfordeling, seksuel orientering og etnisk oprindelse ind i alt.

Hvis der er “for mange“ mænd der vinder de næste år, folk af europæisk afstamning eller forholdsvist mange heteroseksuelle vindere har vi balladen.... forudser jeg i hvert fald. Vi ved jo alle sammen godt hvad det ideologisk acceptable udfald er for rigtigt mange mennesker.

“Vi ved jo alle sammen godt hvad det ideologisk acceptable udfald er for rigtigt mange mennesker.“ Det afhænger vel af hvilken ideologi disse mennesker bekender sig til. Følger man den historiske tendens i uddelingen af kønsneutrale priser (som F.eks bedste instruktør) vil prisen for bedste skuespiller nok gå til en mand mere end 50% af gangene, så det svarer lidt til at man ikke lægger de to priser sammen, men bare afskaffer kvindernes pris.

Malou Lauridsen

“så det svarer lidt til at man ikke lægger de to priser sammen, men bare afskaffer kvindernes pris.”

Det ved vi vist godt begge to ikke kommer til at ske i de tider vi lever i nu. Der vil blive talt diverse køn og kønsidentiteter og helt sikkert “race” ind i det.

Dorte Sørensen

Ja sammenlægningen kan ses som en besparelse. Men hvorfor ikke se den som et ligestillings tiltag - Det vil det dog først blive den dag , der er en mere lige fordeling af hovedroller mellem mænd og kvinder.
Hvis kvinderne fik flere hovedroller i store gode film så er det virkelig et godt forslag.

En ide: va mæ at gøre det modsatte? Uden den ringeste fagkundskab: god skuespilkunst er, for mig, når kunstneren lykkes skabe illusionen at han/hun Er den rolle han/hun spiller. Når jeg ser ”Dirty Harry” tror jeg at Clintan ER Dirty Harry, og ikke nogen der spiller en rolle. Ydermere tror jeg at en mand har større forudsætninger at opdage en ev. falskhed i en mands rollespil end i en kvindes. Det samme gælder racer. En anledning til at filmen ”Crazy Rich Asians” – med rette – vist ikke nåede våres biografer, kan ha været at den er kultur specifik. Jeg fattede først filmen efter at ha set den, tredje gang, med en kinesisk veninde. Så jeg ville foreslå at gå modsat: kvinde roller bedømmes af en kvinde jury, mande rolle af en mande jury, en kineserrolle, af en kinesisk jury: mange flere priser i accept af forskelligheder – ikke denne one-seize-fit-all.