Leder

Vi fejrer Hegels 250-års fødselsdag for at se fremad og finde fornuften i virkeligheden

På Information fejrer vi i dag Hegels 250-årsfødselsdag, fordi hans tænkning giver en enestående og inspirerende forståelse for de konflikter og modsætninger, som moderne samfund bliver ved med at udvikle
Kultur
27. august 2020
På Information fejrer vi i dag Hegels 250-årsfødselsdag, fordi hans tænkning giver en enestående og inspirerende forståelse for de konflikter og modsætninger, som moderne samfund bliver ved med at udvikle, skriver Rune Lykkeberg på lederplads.

På Information fejrer vi i dag Hegels 250-årsfødselsdag, fordi hans tænkning giver en enestående og inspirerende forståelse for de konflikter og modsætninger, som moderne samfund bliver ved med at udvikle, skriver Rune Lykkeberg på lederplads.

The Granger Collection

For et par år siden blev den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk spurgt til konflikten mellem hans politiske aktivisme og hans romaner. Politisk er Pamuk radikal kritiker af den islamistiske præsident Recep Tayyip Erdogan, men i hans romaner fremstår udviklingen af den politiske islamisme som en naturlig udvikling i Tyrkiet.

Det, han bekæmper i den diskuterende offentlighed, skaber han således forståelse og endda sympati for i sin litteratur. Pamuk svarede med en henvisning til den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel, som vi hen over sommeren har hyldet i en stor artikelserie, og som i dag fylder 250 år:

»Hegel sagde, at alt virkeligt er rationelt, og alt rationelt er virkeligt. Selvfølgelig forstår man det. Intet er mystisk, det hele kan forstås.«

Det lyder enten frygteligt banalt, hvis det skulle betyde, at man altid skal prøve at forstå sit samfund, eller meningsløst, hvis det skulle betyde, at fornuften altid vinder i virkeligheden.

Vi oplever netop i disse år, at autoritære ledere som Putin, Erdogan og Xi Jinping har taget magten i samfund, som vi for tyve år siden troede på, var ved at blive demokratiske. Og vi ser, hvordan en demagogisk leder som Donald Trump, der hverken anerkender forskellen mellem sandt og falsk eller argumenterer i overensstemmelse med den fælles fornuft i offentligheden, er blevet præsident i det land, som skulle være den frie verdens leder.

Lige nu ligner verdenshistorien ikke et triumferende fremskridt for fornuften.

Men det er heller ikke det, som det legendariske diktum fra Hegel betyder. Pointen er derimod, at vores samfund er vores egne historiske værker. De er metaforisk talt vores egne haver, hvor vi i det store historiske fællesskab selv har plantet og kultiveret alt, hvad der vokser frem. Intet socialt eller politisk opstår ud af ingenting.

En forudsætning

Der er altid gode grunde til, at tingene bliver, som de bliver. Men det, der er en løsning på et specifikt problem i en generation, skaber som regel nye og uforudsete problemer for næste generation.

Man ved, hvad man planter, og hvad man vil opnå, men man kan aldrig forudsige, hvad der vil vokse frem. Sådan er det i haven, og sådan er i særdeleshed i menneskets historie.

Historien er ifølge Hegel fornuftig i den forstand, at der gennem alle lidenskaberne, interessekampene og det, der umiddelbart kan tage sig ud som vanvid i vores samfund, også altid er noget fornuftigt.

Vores opgave som dem, der vil forstå og forklare verden, er at bringe vores egen fornuft i overensstemmelse med verden. At afdække det almene og rationelle, som man kan diskutere med.

For Pamuk er der således ikke en konflikt mellem politisk at bekæmpe det autoritære hos Erdogan og litterært at bringe vores fornuft i overensstemmelse med den politiske islamisme i Tyrkiet. Det er tværtimod en forudsætning for politisk frihed.

For hvis man kan skabe fornuftige fællesnævnere mellem stærke modsætninger, får man også muligheden for at mødes med sine politiske modstandere på argumenter og begrundelser.

Frihed

Det er en anden indsigt hos Hegel, at ethvert samfund er grundlagt på konflikt og spændinger. Vi vil på den ene side være frie fra, at nogle bestemmer over os og kan diktere, hvad vi skal gøre og tænke. Vi vil have personlig frihed til at sige: »jeg vil«.

Men vi vil på den anden side også være frie til at handle med andre i fællesskab og løse samfundets problemer. Vi vil have politisk frihed til at være en del af et: »vi gør«. Den personlige frihed til at kunne gøre, som det passer os, nytter ikke noget, hvis der ikke er en fælles offentlighed, hvor folk lytter, når vi råber op, og vores protester er ligegyldige, hvis der ikke er en stat, som reagerer på de uretfærdigheder, vi udsættes for.

Friheden for den enkelte er således for Hegel grundlæggende et socialt fænomen. Ingen kan blive frie alene. Men forventningen om et fælles handlende vi kan også altid føre til autoritære demagoger. 

På Information fejrer vi i dag Hegels 250-årsfødselsdag, fordi hans tænkning giver en enestående og inspirerende forståelse for de konflikter og modsætninger, som moderne samfund bliver ved med at udvikle. Disse modsætninger kan ikke fjernes, men de kan hæves til et højere niveau og drive historien fremad. Det fordrer, at man som Hegel arbejder for at finde frem til fornuften i virkeligheden og stole på det virkelige i fornuften. 

Set i det perspektiv er det en progressiv fest, når vi holder 250-årsfødselsdag. For som den amerikanske filosof Judith Butler har skrevet i vores serie:

»Jeg vil foreslå, at vi ser tilbage på Hegel for at se frem.«

Serie

Hegel 250 år

Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel har betydet så meget for vores forestillinger om modernitet, historie og fremskridt, at vi alle er hegelianere – de fleste af os ved det bare ikke. Men nu får du chancen for at forstå Hegel helt forfra.

I anledning af Hegels 250-årsfødselsdag laver Information en sommerserie, hvor en række filosoffer forklarer de vigtigste temaer i hans filosofi. Og vi slutter af med en stor fødselsdagsfest.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ib Jørgensen

Rune Lykkeberg siger: "Vi vil have politisk frihed til at være en del af et: »vi gør«" Den frihed får vi først når vi har sagt farvel til kapitalismen. Fordi kapitalisme er uforenelig med demokrati.

Jeg ser frem til at den næste filosof, der bliver hyldet er Georg Henrik von Wright. Det kan give god mening alene af den grund, at han med bogen 'Myten om Fremskridtet' fuldstændig fejer Hegels jubeloptimisme af banen. 'Jubeloptimisme' bl.a. fordi vores fremskridt består i at få afviklet alt liv på kloden. Det kunne vi måske godt være foruden. En pointe som Hegel fuldstændig har overset.

Søren Kristensen

Hvem siger tingene skal være forenelige? Jeg mener livet er fuld af modsætninger, så hvorfor skulle politisk filosofi, i den udstrækning det finder anvendelse, ikke også være det? Et godt eksempel, der ganske vist ligger uden for den politiske sfære, er salatdressing, der sædvanligvis består af olie og eddike, som heller ikke er umiddelbart forenlige størrelser. Så mon ikke det i virkeligheden når det kommer til politik, lidt ligesom med salatdressing, drejer sig om at dossere balanceret mellem demokrati og kapitalisme? I øjeblikket er tingene måske lidt sure til den kapitalistiske side, men så må vi jo bare tilsætte lidt mere demokrati.

Lad os se tilbage på Hegel for at se frem, foreslår Judith Butler. Well, det blev også foreslået af hegelianeren Francis Fukuyama dengang han mente, at Irak-invasionen ville befordre en demokratisk udvikling i området.
Hegel inspirerede mange fascister. Et fortrængt eksempel er den italienske filosof Giovanni Gentile (1871-1944), som var både Mussolinis chef-ideolog og hegelianer om en hals.