Leder

Alle må lave film om alle – og alle har altid et ansvar for at gøre det ordentligt

Det ville være ærgerligt, hvis de toneangivende dokumentarfilmfestivaler kategorisk afviste film om oprindelige folk instrueret af vestlige instruktører. Men det ville være mindst lige så ærgerligt, hvis ikke der blev arbejdet på at inkludere instruktører fra andre lande end de allermest privilegerede
’Kampen om Grønland’ giver ordet til nogle mennesker, man hører for lidt til, og er loyal over for deres perspektiver på deres land og dets fremtid. Her er politikeren Tillie Martinussen.

’Kampen om Grønland’ giver ordet til nogle mennesker, man hører for lidt til, og er loyal over for deres perspektiver på deres land og dets fremtid. Her er politikeren Tillie Martinussen.

PR-foto

11. august 2020

Alle må lave film om alle. Det fik stort set alle parter sagt i sidste uges diskussion om, hvorvidt filmfestivaler fravælger vestlige dokumentarfilminstruktører på grund af deres etnicitet, og om det i så fald er diskriminerende.

Men diskussionen rummer stadig grundlæggende uenigheder om, hvordan man mest hensigtsmæssigt forholder sig til global ulighed og marginaliserede mennesker i dokumentarfilmbranchen. Social indignation og ønsket om at belyse, hvor forskellige levevilkår mennesker har, er en udbredt – og totalt respektabel – drivkraft blandt dokumentarfilminstruktører.

Samtidig er den globale ulighed i den grad definerende for, hvem der laver film om hvem. Hvilken adgang man har til uddannelse, filmstøtte og netværk afhænger i høj grad af, hvor man kommer fra.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Ete Forchhammer
  • Poul Anker Juul
David Zennaro, Ete Forchhammer og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der vil altid være fordele og ulemper at se tingene udefra, og der vil også være fordele og ulemper at se tingene indefra

Men ellers det sjove kunne være, at hvis journalister også skulle overholde dette “galskab”, og derfor kun måtte skrive efter deres eget køn og deres egne oplevelser Osv

Finn Thøgersen, Ole Schwander, Jørgen Larsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Søren Løvborg

Hvis en festivals programredaktør skal vælge mellem en "dansk-grønlandsk" og en "grønlandsk-grøndlandsk" dokumentarfilm, er det da helt legitimt (alt andet lige) at foretrække den "grønlandsk-grøndlandske" film. Men med tanke på hvor mange film der rent faktisk laves om Grønland, kan man da godt frygte at fravalget af den "dansk-grønlandske" film bare betyder at der kommer 0 grønlandske film på programmet, og det virker ikke som et fremskridt.