Alle må lave film om alle – og alle har altid et ansvar for at gøre det ordentligt
Alle må lave film om alle. Det fik stort set alle parter sagt i sidste uges diskussion om, hvorvidt filmfestivaler fravælger vestlige dokumentarfilminstruktører på grund af deres etnicitet, og om det i så fald er diskriminerende.
Men diskussionen rummer stadig grundlæggende uenigheder om, hvordan man mest hensigtsmæssigt forholder sig til global ulighed og marginaliserede mennesker i dokumentarfilmbranchen. Social indignation og ønsket om at belyse, hvor forskellige levevilkår mennesker har, er en udbredt – og totalt respektabel – drivkraft blandt dokumentarfilminstruktører.
Samtidig er den globale ulighed i den grad definerende for, hvem der laver film om hvem. Hvilken adgang man har til uddannelse, filmstøtte og netværk afhænger i høj grad af, hvor man kommer fra.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Der vil altid være fordele og ulemper at se tingene udefra, og der vil også være fordele og ulemper at se tingene indefra
Men ellers det sjove kunne være, at hvis journalister også skulle overholde dette “galskab”, og derfor kun måtte skrive efter deres eget køn og deres egne oplevelser Osv
Hvis en festivals programredaktør skal vælge mellem en "dansk-grønlandsk" og en "grønlandsk-grøndlandsk" dokumentarfilm, er det da helt legitimt (alt andet lige) at foretrække den "grønlandsk-grøndlandske" film. Men med tanke på hvor mange film der rent faktisk laves om Grønland, kan man da godt frygte at fravalget af den "dansk-grønlandske" film bare betyder at der kommer 0 grønlandske film på programmet, og det virker ikke som et fremskridt.
Der ligger mere bag aflysningen end 'omvendt racisme': https://sermitsiaq.ag/node/223438