Spillestedernes krise må ikke gå ud over armslængdeprincippet

Kulturministerens forsøg på at redde Jazzhus Montmartre fra lukning var utvivlsomt velment, men fremover bør hun fokusere på at lave samlede planer for de danske spillesteder, hvis ikke armslængdeprincippet skal gå fløjten

Hvis Joy Mogensen går på kompromis med armslængdeprincippet – uanset hvor mange spillesteder, der er på spanden – kan dansk kulturpolitik blive virkelig uskøn, fragmenteret og vilkårlig.

Sigrid Nygaard

1. oktober 2020

Kommentarer (1)

Det kunne godt se ud, som om den arme kulturminister Joy Mogensen (S) simpelthen ikke kan gøre noget uden at få kritik for det.

Det ene øjeblik bliver hun anklaget for at være for usynlig og for ikke at brænde for kulturen. Det næste bliver hun kaldt i åbent samråd for at svare på, hvorfor hun i en facebookopdatering formastede sig til at love at tage affære, da det københavnske spillested Jazzhus Montmartre i begyndelsen af september meddelte, at det på grund af coronarestriktioner måtte lukke og slukke.

Ikke desto mindre var det helt på sin plads, at SF’s kulturordfører, Charlotte Broman Mølbæk, onsdag havde kaldt kulturministeren i åbent samråd for at diskutere, om hendes fremfærd i forbindelse med Montmartres bebudede lukning var forenelig med armslængdeprincippet.