Svetlana Aleksijevitj er et af de største og vigtigste forfatterskaber i verden lige nu

Nogle gange er timing alt. Som da det torsdag blev offentliggjort, at Sonningprisen for 2021 går til den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj, der i 2015 også modtog Nobelprisen i Litteratur.

Sonningprisen er Danmarks største kulturpris på én million kroner, og Aleksijevitj kommer således i fornemt selskab med navne som Churchill, filosofferne Hannah Arendt, Agnes Heller og Jürgen Habermas samt forfatterne Günter Grass og Orhan Pamuk.

Prisen rammer lige midt i den hviderussiske frihedskamp, hvor forfatteren spiller en central rolle. Både symbolsk som sit lands moralske stemme og helt konkret som medlem af det såkaldte Koordineringsråd, der efter valget blev nedsat af den hviderussiske opposition, og hvis mål er at koordinere en fredelig og retfærdig magtovertagelse fra den siddende præsident Aleksandr Lukasjenko og få udskrevet et nyt, frit og retfærdigt valg.

Siden protesterne mod Lukasjenko brød ud efter det tvivlsomme valg i august er flere ledende personer for oppositionen i Hviderusland forsvundet, blevet anholdt eller tvunget til at forlade landet under mystiske omstændigheder. Derfor har der været en frygt for, at det også kunne ramme Aleksijevitj. Maskerede mænd fra den hviderussiske sikkerhedstjeneste har bevogtet hendes hjem i Minsk i flere dage, og da de bankede på hendes dør, kom diplomater fra den svenske ambassade forfatteren til undsætning ved at forskanse sig sammen med hende i lejligheden.

Perfekt symbolsk gestus

I sidste ende blev Aleksijevitj beskyttet af sin internationale anseelse. Man får ikke bare en nobelprismodtager til at forsvinde fra Jordens overflade. Og Aleksijevitj kunne bagefter til nyhedsbureauet Reuters udtale, at det, der sker i Hviderusland lige nu, »er terror mod folket«.

At tildele Aleksijevitj Sonningprisen midt i den kaotiske politiske situation i Hviderusland er en perfekt symbolsk gestus. Landet har lige nu brug for al den støtte, det kan få i kampen mod Lukasjenkos styre. At tildele Aleksijevitj prisen er dog ikke bare en symbolsk politisk handling, men først og fremmest at hædre hendes forfatterskab, der er et af de største og vigtigste i verden lige nu. I det her tilfælde er der slet ingen modsætning mellem de to, mellem politik og litteratur, for Aleksijevitjs indsats for den hviderussiske befolkning ligger i direkte forlængelse af hendes værk.

Aleksijevitj har i sine vidnesbyrdromaner, der er blevet til på baggrund af hundredvis af interview, skabt en helt ny litterær form mellem dokumentarisme og fiktion, som hun har udviklet fra bog til bog. I de bøger har hun bearbejdet, hvad Sovjetunionens største historiske katastrofer og omvæltninger og senere Putins Rusland har betydet for det enkelte menneske og for nationen som helhed.

Vidnesbyrd og erfaring

Tag som eksempel hendes mesterlige roman Bøn for Tjernobyl. Atomkraftulykken på Tjernobyl, der ligger mere end 30 år tilbage, ville være godt og grundigt begravet i vores nyere historie, hvis det ikke lige var for hendes roman og den nylige tv-serie på HBO Chernobyl, der i høj grad baserer sig på hendes arbejde.

Bøn for Tjernobyl er et godt eksempel på, at det er i litteraturen, at de store samfundsomvæltende begivenheder for alvor bliver forstået, og hvor de grundlæggende forudsætninger for disse skred i vores kultur og samfund bliver analyseret i dybden. Man kunne også sige det sådan, at en afgørende begivenhed for menneskeheden bliver til vidnesbyrd og gjort til erfaring for eftertiden. At Tjernobyl-ulykken ikke kun er Tjernobyl-ulykken, men også bliver forstået som prisme for andet i vores tid, er et resultat af det arbejde, som Aleksijevitj har gjort med sin bog.

I hendes version bliver Tjernobyl ikke kun en ulykke i en fjern fortid i en fjern udkant af det europæiske kontinent. Tværtimod ligner ulykken i kraft af sin umiddelbare usynlighed og med sin grænseoverskridende logik og globale konsekvens de udfordringer, vi står over for i dag med klimakrise og virus, der usynligt spreder sig på tværs af grænser og kontinenter.

Aleksijevitj blotlægger i Tjernobyl-bogen og i sit øvrige forfatterskab mere end nogen anden i dag, at menneskeheden befinder sig ved begyndelsen af en ny tid, hvor vores forhold til grundlæggende kategorier som tid og sted og den menneskelige tilværelse i forhold til naturen ændrer sig. Det minder Aleksijevitj os alle sammen om i sine fantastiske værker, hvor hun altid placerer sig på menneskets side.