Leder

Gauguin-udstilling viser os, hvordan kulturarv fra historiens mørke kapitler bør formidles

Glyptoteket demonstrerer, at det giver bedre mening at se på kunst, der repræsenterer et dystert kapitel i verdenshistorien, end at destruere den
I samoansk-japanske Yuki Kiharas talkshow-videoværk ’First Impressions: Paul Gauguin’ fra 2018 bliver Gauguins maleri ’Arearea no varua Ino’ (Den onde ånds morskab, 1894) gruppeevalueret. Latteren er her et effektivt våben i kampen mod de klichéfyldte, euforiserende, sexistiske og heteronormative fremstillinger af Tahitis oprindelige folk.

I samoansk-japanske Yuki Kiharas talkshow-videoværk ’First Impressions: Paul Gauguin’ fra 2018 bliver Gauguins maleri ’Arearea no varua Ino’ (Den onde ånds morskab, 1894) gruppeevalueret. Latteren er her et effektivt våben i kampen mod de klichéfyldte, euforiserende, sexistiske og heteronormative fremstillinger af Tahitis oprindelige folk.

© Courtesy of Yuki Kihara, the Fine Arts Museums of San Francisco, the Ny Carlsberg Glyptotek, Copenhagen and Milford Galle

Kultur
1. december 2020

Hvis man skulle begrænse sig til kunst, der er skabt af mennesker, hvis handlinger og holdninger lever op til nutidens moralske standarder, ville den kanoniserede kunsthistorie se meget anderledes ud. Det er ikke sikkert, der ville blive plads til den franske maler Paul Gauguins (1848-1903) berømte værker fra Tahiti, som Glyptoteket i København for tiden viser nogle af på udstillingen Paul Gauguin: Hvorfor er du vred?, der blev anmeldt her i avisen fredag. 

Gauguins malerier af frodige landskaber og sensuelle tahitianske kvinder fra hans tid på stillehavsøen i 1890’erne er ikke bare fejringer af skønhed og uspoleret natur, men også levn fra en grum kolonihistorie. Værkerne dyrker den stereotype opfattelse af polynesierne som ædle vilde, der lever mere sanseligt end vestlige mennesker, men til gengæld er mindre intellektuelt formående.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

En grum kolonitid er stadig levende når vi , som skribenten vist gør, bilder os selv ind, at europæisk intellektualisme er et finere kulturstadie eller udviklingstrin end den sanselige polynesiske kultur er på:

"Værkerne dyrker den stereotype opfattelse af polynesierne som ædle vilde, der lever mere sanseligt end vestlige mennesker, men til gengæld er mindre intellektuelt formående."

Okay så jeg er stereotyp, hvis jeg også hylder dette istedetfor intellektualisme !?

Nåh men hvor det er synd og forkert at være der, og så det må da helre ikke skildres, for så bliver måske en polyneser krænket eller undertrykt når de møder P.G. malerier, tror Lone Nikolajsen - Og ikke stolt af forskellen?

Her stikker det af for Lone N. i europæisk selvforherligelse eller højere status selvoofattelse , helt
modsat intentionen i indlæggets budskab.