Leder

Det er svært, men vigtigt at forsøge at følge Fie Laursen

Fie Laursen er et vigtigt kulturelt fænomen at prøve at forstå. Og det må en dokumentarserie gerne hjælpe os med – så længe den leverer det modsatte af de sociale medier, der er roden til hendes sammenbrud
»Fie Laursen er et gigantisk kulturelt fænomen, et menneske med sin egen komplekse historie, men også et symptom på hastige forandringer i ungdomskulturen,« skriver Katrine Hornstrup Yde.

»Fie Laursen er et gigantisk kulturelt fænomen, et menneske med sin egen komplekse historie, men også et symptom på hastige forandringer i ungdomskulturen,« skriver Katrine Hornstrup Yde.

Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix

Kultur
4. februar 2021

Der er meget ved Fie Laursen, som vi er mange, der ikke forstår, men som vi alligevel bliver nødt til at blive klogere på for at forstå vores samtid.

Det 24-årige fænomen er Danmarks vel nok mest kendte, ergo mest indflydelsesrige, influencer. Hun er digitalt indfødt, har tilbragt en meget stor del af sine vågne timer på sociale medier siden puberteten. Hun har haft over 300.000 følgere på sin instagramprofil, hvor hun fester, pjatter, skaber sig dramatisk i både medgang og voldsom modgang. Hun har anbefalet ubrugelige produkter, reklameret for plastikoperationer og flashet sine nye læber, nye røv, nye bryster for sine meget unge følgere.

Hun har reklameret for sugardating og, senest, for den brugerbetalte pornoside OnlyFans. Og parallelt med alt det har hun kæmpet med svære psykiske lidelser, der blandt andet har medført et selvmordsforsøg og et selvmordsbrev, som hendes unge læsere kunne læse på Instagram

Alt det har – naturligvis – affødt voldsom offentlig kritik. For Fie Laursen har stor indflydelse på i hvert fald nogle af de mennesker, der indlevet og/eller ironisk følger hende. Og hun er dermed også fortællingen om, hvordan vi som samfund kan og skal håndtere en som hende.

Lokkende kæmpebeløb

For det skal vi. Fie Laursen er et gigantisk kulturelt fænomen, et menneske med sin egen komplekse historie, men også et symptom på hastige forandringer i ungdomskulturen. Nogen vil affærdige hendes relevans ved at hævde, at hendes arbejde ikke sådan for alvor er arbejde. Men det må man så konstatere, at det alligevel er – også i fremtiden. Som vi ser i DR3’s omdiskuterede dokumentarserie om hende, Fie, så tjener hun snildt 50.000 kroner på et enkelt sponsoreret opslag på Instagram.

Det er også disse lokkende kæmpebeløb, der får hende til at overskride sine egne grænser igen og igen, forklarer hun i Fie. Hun er, forstår vi af serien, stjerne i og offer for den opmærksomhedskapital, hun lever af. Med psykisk voldelig mobning og udskamning til følge. Mens andre, forklarer hun i Fie, har kunnet flygte ud af barndommens mobning som teenagere, tog hun den blot med videre over på sociale medier. 

I den seneste uge har der så lydt massiv kritik af denne dokumentarserie, Fie. Mest alvorlig er en kritik i en artikel i Politiken. Her mener en specialpsykolog i psykiatri med afsæt i to afsnit af serien, at det er etisk uforsvarligt, at tv-holdet har filmet Laursen blot to måneder efter hendes selvmordsforsøg, og mens hun tydeligvis stadig har det dårligt.

Dermed gør Fie det, som Fie Laursen meget ofte gør: får os til overveje svære spørgsmål om mediers rolle og samfundets ansvar sat på spidsen. For man skal ikke umyndiggøre folk med psykiske lidelser eller tabuisere deres kampe. Det er kampe, som så mange andre unge også kæmper og har brug for at spejle sig i og kunne diskutere. Man skal naturligvis heller ikke forværre dem.

Ansvarlig medieetik

Indtil videre tyder intet på, at DR’s paradoksale tilstedeværelse hos en person, der har brug for at komme væk fra den konstante og kontante negative opmærksomhed, har skadet hende. Hendes fjende er ikke en æstetisk neddæmpet og åben dokumentarserie, som fordyber sig i hendes rodede liv i i alt to timer og viser en ottedimensionel ung kvinde i et rod af et liv. Fjenden, lærer vi af dokumentarserien, er de hurtige fordømmende overskrifter og alt det had, hun vækker og modtager.

Og DR’s formidling er også det modsatte af en anden potentiel fjende: sociale medier. DR viser ikke hendes sammenbrud i realtid – sådan som Instagram har gjort uden at tage ansvar for indholdet. Tv-dokumentaristerne tager jo netop ansvar for formidlingen og underlægger sig medieetiske retningslinjer. Og så undlader de gudskelov at tvinge hendes historie ned i en bestemt opbyggelig fortælleskabelon, som DR3 ellers for ofte benytter sig – sådan en, hvor hovedpersonen selv dirigeres til at være didaktisk fortæller af eget liv. 

Den mere åbne, observerende, forundringsvækkende tilgang gør det klart, at historien om Fie Laursen er en historie om en person med psykiske lidelser. Og at den også er en historie om ikke at blive skærmet fra onde cirkler af had. Og at den også historien om en kæmpe kulturel figur, der på ingen måde har kontrol over, hvad hun gerne vil fortælle. Alt det fordrer, at vi med afsæt i en serie som Fie sammen og på tværs af generationer diskuterer Fie Laursen med nænsomhed, respekt, bekymring og åben interesse. Og spørger os selv, om det er dokumentarserien, vi har et problem med, eller om det nærmere er ubehaget ved, at det er så svært, men så vigtigt at forsøge at forstå den person, den drejer sig om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Growing up in public, har vist aldrig været nemt (heller ikke nemt i ikke public).
Men det ser godt nok ud til, at det er blevet endnu sværere med 'det der internet' og de såkaldt sociale medier.

Ordet vigtigt har vidst fået ny betydning her.