Leder

Indisk rigmand vil demokratisere kunsten, men i virkeligheden gør han den til penge

Den indiske rigmand Vignesh Sundaresan vil demokratisere kunsten, men hans spektakulære investering i et digitalt kunstværk er blot et nyt kapitel i historien om kunst og penge, der bliver skrevet på finanskapitalismens præmisser
I marts blev et værk af den digitale kunstner Beeple solgt for 430 millioner kroner hos auktionshuset Christie’s, hvormed den digitale trend blev anerkendt af den etablerede kunstverden.

I marts blev et værk af den digitale kunstner Beeple solgt for 430 millioner kroner hos auktionshuset Christie’s, hvormed den digitale trend blev anerkendt af den etablerede kunstverden.

Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Kultur
6. april 2021

Kunst og kapital har altid indgået i en kompleks og indviklet relation. I de seneste måneder er markedet for digital kunst og de såkaldte nft’er (Non-Fungible Tokens) eksploderet, og det har skabt nye muligheder for pengespekulation i kunst.

I marts blev et værk af den digitale kunstner Beeple solgt for 430 millioner kroner hos auktionshuset Christie’s, hvormed den digitale trend blev anerkendt af den etablerede kunstverden.

Den såkaldte blockchain-teknologi gør det muligt at sælge digitale kunstværker, opbevare dem i sikkerhed og verificere deres autenticitet som enkeltstående og unikke kunstværker.

Køberen af værket var den indiske rigmand Vignesh Sundaresan, på internettet kendt som MetaKovan, der har tjent sine penge på kryptovalutaer. Ifølge ham var formålet at skabe en demokratisering af kunsthandlen. En demokratisering af forholdet mellem det globale øst og det globale vest, mellem et traditionelt kunstmarked, domineret af (gamle) hvide mænd og et nyt, hvor en ung, brun inder kan gøre sig gældende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her