Leder

Kunstakademiet bør kunne håndtere sine konflikter

Ifølge en ny – og ganske fornuftig – rapport er der ikke nogen grundlæggende krise på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Til gengæld er der problemer med at håndtere de brydninger, som hører til en videregående kunstnerisk uddannelse
Forholdene på Kunstakademiet kom blandt andet i fokus, da en aktivistgruppe havde smidt statuen af Frederik V. i havnen i november 2020. På billedet hejser dykkere statuen af grundlæggeren af Kunstakademiet op fra Københavns Havn.

Forholdene på Kunstakademiet kom blandt andet i fokus, da en aktivistgruppe havde smidt statuen af Frederik V. i havnen i november 2020. På billedet hejser dykkere statuen af grundlæggeren af Kunstakademiet op fra Københavns Havn.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kultur
17. marts 2021

I den netop udkomne rapport om Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, som kulturminister Joy Mogensen (S) bestilte i november, bliver kunstakademiets nuværende situation sammenlignet med fodboldlandsholdets. Fælles for de to institutioner er ifølge rapporten, at medier og politikere er meget opmærksomme på dem, og at de ofte kommenterer deres interne forhold »ud fra en antagelse om, at det ikke kan være så svært at gøre tingene bedre«.

Til trods for den lidt spydige sammenligning er det lykkedes rapportens forfattere, professor i organisation og ledelse ved CBS, Jan Molin, og konsulent Christian Tangkjær, at identificere nogle bedre måder at gøre tingene på. 

Rapporten blev bestilt som en reaktion på de mange sager fra Kunstakademiet, der kom frem sidste år, og som kulminerede med, at daværende rektor, Kirsten Langkilde, fratrådte sin stilling.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

Det vil være meget nemt nu alene at placere hele ansvaret for tidligere konflikter hos den øverste ledelse, og det vil sige hos den tidligere rektor.

Ansvarsforflygtigelse og "laden stå til" har også fundet sted på lavere ledelsesniveauer, og det er for nemt alene at begrunde det ud for institutionens organisation og rektors manglende ledelse.

Principielt har man som "mellemleder" ikke kun et ansvar for sit "eget lille område", men også for helheden. Der er noget, der hedder at træde i karakter, når det er nødvendigt, også selv om det ligger uden for ens eget lille "domæne".

(et citat fra undersøgelsens konklusion)
" Der er en overdrevet optagethed af den rektorale position og samtidig en udtalt tradition for at foretrække at kunne bestemme for sig selv i de
mange, ofte relativt isolerede enheder".

Et krav til en videregående uddannelsesinstitution i dag må være forandringsparathed, åbenhed og gennemsigtighed, og her er spørgsmålet, om det også er noget, de ansatte på lavere ledelsesniveauer konstruktivt har arbejdet for at bidrage til?

(et citat fra undersøgelsens konklusion)
"Kunstakademiet er en kulturinstitution i en form for transition fra noget, den tidligere var og under andre betingelser til at skulle være en moderne kultur- og uddannelsesinstitution, der både har sin særlige faglige identitet og er en integreret del af det øvrige uddannelseslandskab (Bologna-processen, forskning, besparelser etc.).

Det kræver selvfølgelig en stor anstrengelse, og det kræver forandringsledelse, der bygger på kontinuitet, samarbejde og fælles løsninger".

Der sættes også i konklusionen spørgsmålstegn ved, om der er ansatte på lavere ledelsesniveau (undervisere), der har de nødvendige pædagogiske og ledelsesmæssige kompetencer.

(citeret fra konklusionen)
"Der knytter sig forskellige kritisable forhold til episoder, hvor enkeltpersoner sættes så ganske urimeligt under psykologisk pres. For det første må man efterlyse en synlig ledelse, der med rektor i spidsen tager hurtigt, konkret ansvar for krisehåndtering og forebyggelse. For det andet må man fordre en underviserkompetence til - på professionel og pædagogisk vis - at håndtere de
komplicerede processer, der ofte knytter sig det kunstneriske, gensidig kritikbaserede, udviklingsarbejde".

(fra slutningen af rapporten)
"Det handler ikke kun om rektor, men det handler også om rektor som institutionens øverste ansvarlige for, hvorledes sammenhængskraft og gensidig respekt præger institutionen. Det handler ikke kun om underviserene, men det handler også om underviserne, der har det konkrete ansvar i de forløb, hvor processerne kommer ud af kontrol og anstændighed".

Ete Forchhammer

Hvilke gode resultater har den nye, politikerbestemte type bestyrelser ført med sig, fx på universiteterne...?

Steffen Gliese

Jo før vi opsiger Bolognaprocessen, jo bedre. Det kan faktisk ikke gå for langsomt. Kunsten må hvile på højt udviklede evner til det, man forenklet kan kalde: at omgøre abstrakt forestilling til materiel virkelighed.