Det er dansk film og tv’s fremtid, der er på spil med lovforslaget til ændring af ophavsretsloven

Denne leder blev oprindeligt bragt den 19. april 2021, men er aktuel igen i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget om ophavsret.

I sidste uge førstebehandlede Folketinget et ændringsforslag til den danske ophavsretslov. Og ifølge flere af film- og tv-branchens aktører – deriblandt Producentforeningen og Dansk Skuespillerforbund – er det et af de vigtigste tiltag i branchen i mange år. Det handler groft sagt om økonomien i og dermed fremtiden for dansk film og tv.

Lovændringsforslaget, der ifølge Kulturmonitor lige nu ligger hos Folketingets Kulturudvalg, og som efter planen skal træde i kraft til juni, er et forsøg på at justere ophavsretsloven, så den passer til en tid med internationale streamingtjenester som Netflix og HBO. Og faktisk er det kun ét af flere områder, hvor dansk lovgivning forsøges tilpasset udenlandske teknologi- og mediegiganters indtog i landet.

Omdrejningspunktet i forslaget er den såkaldte danske model, som gennem årtier har sikret film- og tv-producenternes rettigheder, når tv-stationer viser deres film og serier. Det betaler tv-stationerne for, og det er vigtige penge, som rettighedshaverne både lever af – også skuespillere, manuskriptforfattere og instruktører – og investerer i fremtidige projekter. Problemet er, at denne model ikke er fulgt med den teknologiske og mediemæssige udvikling, hvorfor rettighedshaverne i dag reelt er dårligere stillet, end de var for blot ti år siden.

Danmarks Radio og TV 2 – og andre traditionelle tv-distributører – skal i princippet betale, hver gang de vil vise en tv-serie eller en film på en af deres kanaler, også selv om de har investeret i den pågældende serie eller film. Rettighederne ligger som hovedregel hos producenten. Netflix, der ligesom HBO producerer en del dansk indhold, arbejder med en anden model: De insisterer på fuldt og helt at eje de film og serier, de køber og/eller finansierer, hvorfor de kan gøre med dem, som de lyster.

Og det forhindrer lovgivningen dem ikke i, hvilket er uheldigt i en tid, hvor netop digitale rettigheder er afgørende, fordi streaming er en af de eneste måder at tjene penge på efter en films biografliv og en series aftalte visninger. Det forholder sig endvidere således, at hvis en streamingtjeneste er ejet af en tv-station – det kunne være TV 2 Play og DR TV – skal den betale for brug og genbrug af alt indhold i overensstemmelse med loven. Men hvis streamingtjenester som Netflix ikke er ejet af en tv-station, så gælder ophavsretsloven ikke, hvorfor streamingtjenesten kan lave egne eksklusivaftaler med de danske producenter og ikke behøver betale det ellers lovpligtige genudsendelsesvederlag.

Det vil man altså forsøge at lave om på med lovændringsforslaget, der er blevet til efter en høring med de involverede rettighedshavere og interessenter. Af ændringsforslaget fremgår det tillige, at loven skal gøres teknologineutral, så ophavsretten ikke afhænger af, hvilken teknologi eller platform der bruges til at vise indhold.

Udenlandske streamingtjenester

I den danske film- og tv-branche har der også længe været et ønske om, at streamingtjenester som Netflix, Amazons Prime Video, Disney+, Apple TV+ og HBO skal pålægges en form for ekstra afgift eller skat, der skal sendes tilbage i branchen og bruges til nye produktioner.

Det er et ønske, som har vakt genklang blandt danske politikere, fordi de udenlandske tjenester sender de milliarder af kroner, de tjener på danske brugere og dansk indhold – inklusive statsstøttede film og serier – ud af Danmark. Men selv om EU-lovgivningen gør en ’Netflix-skat’ mulig, og lande som Frankrig og Tyskland er begyndt at opkræve den, er den endnu ikke blevet indført herhjemme.

Denne skat passer dog fint til regeringens erklærede plan om at have bedre kontrol med techgiganterne, og sammen med forslaget til ændring af ophavsretsloven kan tiltaget få stor betydning for, hvordan ikke mindst Netflix og HBO kan agere som film- og tv-producenter og -distributører i Danmark. Streamingtjenesterne selv er, ikke så overraskende, kritiske over for lovændringsforslaget, blandt andet fordi det sidestiller tv-stationer med sendefrekvenser og medfølgende rettigheder og streamingtjenester uden de samme rettigheder.

Netflix har ifølge Mediawatch meddelt, at hvis lovændringen bliver vedtaget, kan det gå ud over villigheden til at investere i dansk indhold. Det vil være uheldigt, for der er tale om mange penge. Samtidig bør den danske model og de muligheder for økonomisk og kunstnerisk frihed, den giver, sikres. Spørgsmålet er, om regeringen og branchen kæmper på for mange fronter på én gang – Netflix-skat synes dog oplagt – eller om det kan lade sig gøre at finde en (middel)vej, som også Netflix vil (eller er nødt til at) sluge?