Den 9. juli er der over hele verden biografpremiere på Marvel og Disneys seneste superheltefilm, Black Widow. Filmen, der har Scarlett Johansson i titelrollen, skulle have haft premiere for et år siden, men er blevet udskudt igen og igen på grund af pandemien. Millioner af fans glæder sig til at se filmen, også i Danmark, men den får kun premiere i én sølle biograf herhjemme.
Det lyder umiddelbart helt tosset, ikke mindst fordi biograferne har manglet store amerikanske underholdningsfilm til at trække publikum til. Det gælder ikke mindst yngre biografgængere, som ikke gider se de mindre og forholdsvis smalle film, der lige nu er på plakaten landet over. Nej, de vil have noget stort og underholdende og larmende, som virkelig udnytter alt det, biografen kan med lyd og billede.
Der er selvfølgelig en god grund til, at Black Widow ikke kan ses i alle danske biografer. Den hedder Disney+. Disney-koncernens streamingtjeneste har nemlig premiere på filmen samme dag, den 9. juli. Det koster godt nok et beløb ud over det månedlige abonnement at få adgang til den, men er man to eller flere, der kigger med, bliver det billigere for hver enkelt end at betale for at se Black Widow i biografen.
Sagen er den, at store filmselskaber som Disney og Warner Bros. lader nye film have simultanpremiere i biograferne og på egne streamingtjenester. Det sker efter mere end et år med pandemi og nedlukning, hvor de har haft dyre film liggende på hylden, hvilket de ikke har råd til i længden.
Men simultanpremierer devaluerer filmene, mener mange danske biografer, som samtidig afkræves fuld pris for at leje dem. Det har resulteret i, at biograferne, anført af landets største operatør, Nordisk Film, har valgt at boykotte Disney og Warner, og derfor har man kun kunnet se film som Godzilla vs. Kong, Tom & Jerry, Cruella, In the Heights og nu altså også Black Widow i meget få biografer herhjemme.
Forhandlinger er i gang – ikke om prisen, men om den tid, der skal gå mellem en biografpremiere og en streamingpremiere – og rygter vil vide, at parterne, som til at begynde med stod meget langt fra hinanden, nærmer sig en aftale.
Undtagelsestilstand
Det er selvfølgelig glædeligt, men konflikten afslører, hvor gammeldags filmfødekæden er skruet sammen, og hvor lidt i hvert fald mainstreambiograferne er villige til at udvikle sig. Det på trods af, at biograferne ikke længere alene bestemmer, hvad publikum kan se og hvor og hvornår, og at det er svært at forestille sig en fremtid, hvor biograferne ikke i endnu højere grad udfordres af streamingtjenesterne. Samtidig har coronakrisen vist, hvor afhængige biograferne er af amerikanske film. Måske er det på tide, at de begynder at tænke alternativt i forhold til at fastholde publikum.
Noget tyder på, at det kun er for en tid, at de amerikanske filmselskaber holder fast i en strategi med simultanpremierer – at det er en undtagelsestilstand forårsaget af pandemien. Også amerikanske film har brug for biograferne. Ligesom dansk film er det her, at de tjener de fleste af de penge, der skal betale for nye film. Så hvorfor overhovedet boykotte selskaberne?
Det skyldes nok, at Disney og Warner var for kategoriske, da de annoncerede, at deres film skulle ud på både streaming og i biografer – for enkeltes vedkommende endda kun på streaming. Det skræmte biografer verden over, og mon ikke de danske frygter, at en midlertidig løsning bliver permanent. Det er alt andet lige de magtfulde amerikanske filmselskaber, som i sidste ende dikterer betingelserne.
Omvendt har Warner trukket en smule i land igen og indvilget i at lade enkelte af sine film få eksklusiv biografpremiere. Og i modsætning til Disney+, hvis danske og amerikanske udgaver er ens, er Warners streamingtjeneste, HBO Max, endnu ikke fuldt tilgængelig i Danmark, hvorfor flere af de nye film, der i USA kan ses på tjenesten, slet ikke kan streames herhjemme.
Når det kommer til de amerikanske underholdningsfilm, som tiltrækker mange mennesker i alle aldre, er en stor del af de danske biografer altså ved at gøre sig selv overflødige, fordi de ikke viser de film, folk gerne vil se. Spørgsmålet er desuden, om biograferne er i fare for at tabe en generation af unge biografgængere på gulvet, dem mellem 15 og 25. De er i forvejen troløse, fordi de er vokset op med biograferne som ét underholdningsalternativ blandt mange andre. Biografoplevelsen betyder ikke lige så meget for dem, som den betyder for alle dem, der er vokset op i tv-monopolets og videomaskinens tid. Det kan på sigt blive et problem for biograferne, som kan komme til at mangle publikum.
Biograferne hænger fast i fortiden.
Det værste er jo at det indikerer at biograferne ikke selv tror på at deres produkt kan konkurrere med fladskærmen i dagligstuerne, hvilket er underligt. En biograftur har for længst udviklet sig til en oplevelse og oftest er det en social begivenhed hvor en del af tiltrækningen netop er at komme væk fra trummerummen i dagligstuen.
Branchen har besluttet sig for at spænde ben for sig selv og langsomt ændrer folk deres vaner.
Hvis biograferne ikke har andet at byde ind med end at de vil være først med filmene, så er det klart det ikke kan overleve.
Produktionsselskabernes strategi koblet med tilskuernes tilvænning til at streame film på tv, computer eller smartphone - uanset at både lyd og billede er i ringere kvalitet, kan desværre nok ende med , at biograferne får svært ved at overleve.
Når man tænker på, hvordan der tidligere blev gået op i lydkvalitet (ja sågar en kæde ved navn HIFI-klubben), og så nu hvor meget afspilles via computer eller telefon og med ringe gengivelse.
Christian Monggaard. Duer meget utilfreds medd biografernes ageren, men synes du de store filmselskabers magtmonopol er bedre for de nye film?
Du skriver: "Også amerikanske film har brug for biograferne. Ligesom dansk film er det her, at de tjener de fleste af de penge, der skal betale for nye film."
Hvis/når de store filmselskaber tjener de fleste penge ved biografvisning, så kan det ikke nytte at de selv lukker for dere største indtægtskilde.
Jeg er træt af biografen. Dyre billetter, en hørm af bland-selv-slik og popcorn, slubren af cola og tjek af mobiler under forestillingen og alt for høj lyd. Hjemme kan jeg nyde filmen i fred, med hi-fi-lyd, og lige når det passer mig.
Er jeg asocial? Måske, men det er også mangel på sociale kompetencer når man ikke kan klare 2 timer i en biograf uden at æde og drikke, tjekke mobil og sludre med vennerne, til gene for dem der gerne vil fordybe sig i en god film.
Vivi Hemmingsen - jeg forstår godt, at det generer dig med al det udenoms, der foregår i nogle biografer. Selv er jeg heller ikke vild med den del af det. Heldigvis er der nogle biografer, og nogle tidspunkter på dagen, hvor det ikke er så fremherskende.
At der skal ædes, drikkes og tjekkes telefon hele tiden er, som jeg har registreret det, ikke isoleret til biografen. Havde det så bare været sådan, men det trænger ind over alt. Offentlig transport, foredrag, museer m.fl. er også hjemsøgte.
Så vidt jeg ved, har Disney brugt biograferne til at promovere/reklamere for filmen Mulan, som skulle have haft biografpremiere. Pludselig meldte Disney ud, at filmen kun ville blive udsendt på Disney+. Forstår derfor godt, at biograferne blev noget mugne over at have givet gratis reklame gennem flere måneder, til en film som de så ikke fik lov til at vise. Så det er ikke så enkelt som det måske lyder.
Avancen på biograbilletter er vist ikke vanvittig høj, så jeg tror ikke biograferne kunne overleve uden indtjening fra popcorn og slik. Mht brug af mobiltelefoner, så er det ganske rigtigt irriterende, og de fleste steder bliver publikum også bedt om at slukke dem (med store bogstaver på lærredet). Men det er desværre nok for dyrt, at have personale i salen under hele filmen for at kontrollere.