Leder

Rapport fra Kulturministeriet om tillid til medierne er en meningsmåling forklædt som forskning

Ny rapport fra Kulturministeriet om danskernes tillid til medierne viser, at danskerne er kritiske over for de nyheder, de læser. Det er godt, men rapporten er svær at bruge til noget, for den er primært en meningsmåling forklædt som forskning
Besvarelserne i Kulturministeriets rapport om fake news er baseret på respondenternes »egen konkrete opfattelse og forståelse af, hvad falske nyheder er«. Alene af den grund er der hverken grund til bekymring eller lettelse, for vi er dybest set ikke blevet klogere.

Besvarelserne i Kulturministeriets rapport om fake news er baseret på respondenternes »egen konkrete opfattelse og forståelse af, hvad falske nyheder er«. Alene af den grund er der hverken grund til bekymring eller lettelse, for vi er dybest set ikke blevet klogere.

Ting Shen

Kultur
17. juni 2021

Fake News er mange ting. En af definitionerne er, at fake news er en nyhed, som strider mod ens egen opfattelse af sandheden. Hvis man er inkarneret vaccinemodstander eller Trump-tilhænger, vil vaccinehyldest eller Trump-kritik automatisk opleves som fake news. Denne leder kan altså godt opleves som en falsk nyhed af nogle. Og med de briller på kan Kulturministeriets seneste rapport også opfattes som fake news. Den udkom tirsdag og hedder ’Medietillid, fake news og fakta-check’ og har undertitlen »befolkningens tillid til medier, syn på fake news og brug af faktacheck«. Rapporten udkom tirsdag og er en del af et fortløbende ministerielt projekt om ’Mediernes udvikling i Danmark’.

Hovedproblemet i undersøgelsen er, at man spørger folk om noget, de ikke ved, hvad er. Rapporten gennemgår i indledningen en række forskellige definitioner på fake news. Definitionerne spænder fra nyheder, som strider imod vores egne forestillinger eller overbevisninger over forvanskede eller fejlvinklede informationer til direkte løgne. Rapportens ukendte forfatter(e) skriver, at deltagerne i undersøgelsen ikke er blevet orienteret om definitionerne. Besvarelsen er baseret på respondenternes »egen konkrete opfattelse og forståelse af, hvad falske nyheder er«. Alene af den grund er der hverken grund til bekymring eller lettelse, for vi er dybest set ikke blevet klogere. Professor Vincent Hendricks gør diplomatisk i fagbladet Journalisten opmærksom på amerikanske undersøgelser, der blandt andet viser, at folks politiske ståsted ofte er udslagsgivende for, hvad man definerer som fake news.

’Medier’ dækker revl og krat

Rapporten, som kan betegnes som en kommenteret meningsmåling, viser blandt andet, at 66 procent af de adspurgte er enige eller meget enige i udsagnet: »Jeg tror på, at de nyhedskilder, jeg benytter, er sande og kun beretter falske nyheder som fejltagelser«. Det lyder jo betryggende. Man bliver straks mere utryg, når det fremgår at 60 procent af de adspurgte faktisk mener, at »der er nyhedsmedier i Danmark, der bevidst går efter at levere fake news«. Alene spørgsmålet er dybt problematisk, men bekymringen mildnes en anelse af, at kun få (otte procent) tror, at der er mange medier, som gør det. Måske et enkelt hist og her. Og vi aner ikke, om det er Kristeligt Dagblad eller Den Korte Avis, som antages bevidst at gå efter løgnen.

Og det fører til det næste problem ved rapporten, som er begrebet ’nyhedsmedier’ eller ’medier’. Det fremgår, at det i rapportsammenhængen betyder alle slags medier. Fra tv, radio og dagblade til Twitter, Facebook, Instagram og Whatsapp. Man kan også læse, at tilliden til for eksempel radio og tv og trykte medier er større end tilliden til dagbladene for slet ikke at tale om sociale medier. Det er en gammel sandhed afdækket i utallige undersøgelser. Begrebet ’medier’ dækker altså revl og krat.

Nem og billig genvej til hurtige overskrifter

Der står tilsyneladende ingen samfundsforskere, kommunikationsforskere eller medieforskere bag den anonyme kulturministerielle rapport. Det eneste, vi kan læse, er, at tallene kommer fra meningsmålingsfirmaet Kantar Gallups tal. Ellers er den kulturministerielle rapport ikke signeret. I princippet kunne det være en robotanalyse af Kantar Gallups internetpanels svar. Det ligner slet ikke selvstændig forskning udøvet af kyndige, uafhængige forskere. Det er det, som nogle forskere kalder ’Vox Pop-forskning’, som er hurtigere, mere overskriftsegnet og væsentligt billigere end ’rigtig’ forskning.

Og så bygger rapporten på tal indsamlet i slutningen af 2019. Et år før Trump lancerede den falske nyhed om den udbredte valgsvindel, før coronakrisen og kun et halvt år efter socialdemokraternes overtagelse af regeringsmagten. Opfattelsen eller rettere oplevelsen af fake news er med professor Hendricks ord »en funktion af alt fra tidsånd til mediebilledet«.

Det er da rart, at rapporten indikerer, at »danskerne« tydeligvis er kritiske over for de nyheder, de læser, ser eller hører. Men rapporten er primært en meningsmåling forklædt som forskning. Ikke mindst, når den fremstår anonymt og har et ministerium som ansvarlig udgiver. Meningsmålinger er ofte en alt for nem og billig genvej til hurtige overskrifter. Rapporten er ikke en UFO, men den ligner en UPO, et uidentificeret publiceret objekt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Det er da helt ude i hampen!

Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Jeg synes faktisk både Lasse Jensen og Vincent Hendricks slipper lidt for nemt omkring dette !

*****

I stedet for at hænge sig i formerne; forskning versus meningsmåling, skulle man måske kigge på, om det - meningsmålingen fortæller - kan bruges til nogen former for indsigt i, hvorfor tingenes tilstand er, som de er. (Når man selvfølgelig har konstateret om, meningsmålingen er forsvarligt udført i forhold til; repræsentative udsnit af besvarelser samt spørgsmål der ikke er for 'biased').

Måske fortæller meningsmålingen, at der er 2 sider af enhver sag, og at begge sider skal passe på med at udføre for meget propaganda og manipulering (ie. fake news), hvorved vi kommer til at forstærke alle de voldsomt polariserede ekkokamre.

Noam Chomsky og Edward S. Herman's bog; Manufacturing Consent, kan anbefales, som en analyse af, hvorledes magten sørger for at fodre befolkingerne med et narrativ, der manipulerer folks følelser til ikke at være for kritisk tænkende.

*****

Måske skulle medierne i stedet vende tilbage til at foretage deres egen journalistiske research i stedet for at forlade sig på nogle massivt koncentrerede 'news-agencies'(*1*) og indgå for meget i uhellige alliancer med statslige institutioner. Medierne er jo reelt set holdt op med at være den 4. statsmagt, og har overgivet sig til blot at være talerør for diverse kapital- og statsinteresser.

Jeg noterer mig, at arbejderen.dk(*2*) vel stort set er det eneste danske medie, der skriver nogle rimeligt sobre geopolitiske analyser. Information er ikke i nærheden af samme niveau, men forlader sig alt for meget på disse nævnte upålidelige kilder.

*****

(*1*):
Reelt set er flertallet i verden reduceret til at tro på hvad der kommer ud fra følgende 3 nyhedsbureauer: Thomson Reuters, Agence France-Presse og Associated Press, eftersom disse har næsten totalt monopol på nyhedsformidlingen i forhold til udenrigsstof.
Kan vi reelt stole på disse, eftersom de jo heller ikke har folk placeret overalt på jordkloden, men også de må forlade sig på lokale talsfolk med deres egen agenda, og i øvrigt selv kan have agendaer i forhold til deres kapitalinteresser.

Jeg havde indtil i starten af i år haft abonnement på både The Guardian og New York Times i ca. 15 år. Disse har jeg nu begge opsagt, og det er jo decideret sørgeligt at se, hvordan fx NYT totalt har sat deres ry som verdens bedste avis over styr.

(*2*):
Det er faktisk en lille smule angstfremkaldende for mig at arbejderen.dk er organet for Danmarks Kommunistiske Parti. Selv jeg kan ikke forlige mig med ordet kommunisme, som jo er blevet totalt desavoueret af det 20. århundredes autoritære excesser.

Vi er nødt til at finde et nyt ord, og jeg ved ikke om socialisme er godt nok, og om ikke der stadig er for mange uoplyste mennesker, der forbinder ordet socialisme med noget negativt. I forhold til at en eventuel venstrefløj skal opnå en folkelig opbakning, der gør de nødvendige reformer og det nødvendige paradigmeskift muligt.