Coronapandemien har været en både smertefuld, frustrerende, lærerig og øjenåbnende oplevelse for den danske filmbranche. Smertefuld, fordi det er gået op for branchen, hvor sårbar den er, ikke mindst økonomisk. Frustrerende, fordi det er blevet tydeligt, hvor lidt kulturen egentlig betyder, når politikerne skal prioritere.
Lærerig, fordi biografer, distributører og producenter har skullet finde ud af at forholde sig til skiftende regler og restriktioner. Og øjenåbnende, fordi streamingtjenesternes hastige fremmarch under nedlukningen har understreget, at magtbalancen i branchen er skiftet – og fordi det viste sig, at publikum nok savnede biograferne, men reelt godt kunne undvære dem takket være streamingtjenesterne.
Der var gang i dansk film- og tv-produktion, da verden lukkede i marts 2020, ikke mindst fordi streamingtjenesterne for alvor var begyndt at bestille danskproduceret drama. Men pludselig måtte alt lukke ned, og det gjorde ondt, især fordi ingen vidste, hvornår man kunne åbne igen. Hvordan det så har påvirket filmene og seriernes udseende og indhold, selve kunsten, er det dog for tidligt at sige noget om.
Annus horribilis
I marts 2020 måtte også biograferne lukke, hvilket selvfølgelig var problematisk for biograferne selv, for producenterne af danske film og for de danske distributører af udenlandske film, især dem fra USA, som om muligt var endnu hårdere ramt af nedlukningen end Danmark.
Så da biograferne i sommeren 2020 fik lov til at genåbne – for en forholdsvis kort bemærkning og underlagt hårde publikumsrestriktioner – var der således ingen amerikanske film at vise, mens de nye danske film, heriblandt Vores mand i Amerika, Druk og Retfærdighedens ryttere, solgte i hundredtusindvis af billetter. Publikum havde savnet biograferne.
Det flotte billetsalg til dansk film kunne blot ikke opveje manglende amerikanske blockbusters, og 2020 endte med at blive et annus horribilis for biografer og distributører. 2021 begyndte lige så rædselsfuldt med lukkede biografer, og i skrivende stund gælder publikumsrestriktionerne endnu.
Men selv om logikken bag restriktionerne er svær at få øje på, når fodboldfans i tusindvis kan råbe hinanden ind i hovederne under EM, er det en anden diskussion, som vil få større betydning for filmbranchens fremtid både herhjemme og i udlandet. Og den handler om magtforskydningen mellem moderne streamingtjenester og en traditionel film- og tv-branche.
Med Netflix i spidsen har streaming erobret mere og mere af folks tid og penge gennem de seneste fem-otte år, og der kommer hele tiden nye, attraktive tilbud til: Disney+, Apple TV+, Paramount+.
Under nedlukningen oplevede alle streamingtjenester, inklusive DRTV og TV 2 Play – og platforme som iTunes, SF Anytime og Blockbuster, der digitalt lejer og sælger film og serier – en markant stigning i antallet af brugere. Det er ikke overraskende, når man tænker på al den tid, folk pludselig tilbragte hjemme.
Forsmag på fremtiden
Men det satte en allerede udfordret filmbranche, især biograferne, under yderligere pres, fordi det understregede, hvor nemt og billigt det kan være. En måneds abonnement på en enkelt streamingtjeneste koster det samme som en gennemsnitlig biografbillet, og det er betydeligt billigere at betale 200 kroner for at leje en film, hvor hele familien kan se med, end det er for samme familie at gå i biografen.
Situationen blev ikke bedre af, at de store amerikanske filmselskaber besluttede at lade nye film, der ellers skulle have haft biografpremiere, have premiere på egne streamingtjenester. Det kan potentielt reducere biografernes indtægt væsentligt og resulterede tidligere i år i en skarp forhandling mellem danske biografer og Hollywood om, hvad en film skal koste, og hvor lang tid der skal gå mellem biograf og streaming.
Det er en vigtig diskussion, også fordi verden har forandret sig, og biograferne ikke længere alene bestemmer, hvad vi kan se og hvornår. Det har de dog en smule svært ved at acceptere, blandt andet fordi de godt ved, hvor vigtige de stadig er for dansk films økonomi.
Biograferne har takket være corona fået en forsmag på, hvordan fremtiden kan komme til at se ud, hvis ikke de formår at konkurrere med streamingtjenesterne med andre midler end dem, de altid har brugt, og som handler om perioden, der skal gå fra en films biografpremiere til dens tilgængelighed andre steder.
Alle branchens parter har fået noget at spekulere over med pandemien, og spørgsmålet er nu, om de er blevet klogere og mere villige til at forandre sig – eller om alt bare bliver, som det plejer, når verden igen er normal.
Coronas konsekvenser for kulturlivet
Coronapandemien har rystet det danske kulturliv på alle ledder og kanter. Vores fagredaktører gør i denne lederserie status over, hvad nedlukningerne og genåbningerne har betydet for hver enkelt kulturområde
Seneste artikler
Nedlukningen viste os, at den klassiske koncertoplevelse er langt vigtigere, end vi troede
31. juli 2021Musikken lever stærkest i rummet, hvor tonerne opstår og bevæger sig gennem luften direkte til lytteren. Derfor har vi under pandemien måttet leve med et dybt savnPandemien har givet nye indsigter på kunstscenen, som vi ikke må glemme
19. juli 2021Forhåbentligt bliver de forhold og strukturer, som pandemien har tydeliggjort, ikke glemt lige med det samme. Det er vigtige erkendelser, som kan styrke kunstscenen på sigtSommeren er tid til teatertrøst oven på coronaen
10. juli 2021Sjask og trøst har præget teaterkampen mod coronaen. Men glæden over at komme tilbage i teatersalene er kolossal
@Christian Monggaard
Tilbage i marts 2020 var der, bizart nok, ikke nogen som var forberedt på en pandemi. Det var ikke fordi videnskaben ikke havde advaret, men alligevel stod man "pludselig" med en pandemi man var nødt til at forholde sig til, og som Verden over truede "rigernes sikkerhed". En af de ting man f.eks. var bekymret for (mig selv inkl.) var forsyningssikkerheden, herunder fødevarer.
På meget kort tid skulle man derfor have stablet et beredskab på benene. Samtidig viste vi meget lidt om den nye coronavirus. Usikkerhed omkring, hvor alvorlig den var, gjorde at man var nødt til at gå med livrem og seler. I de dage var der meget lidt fokus på alt andet end at sikre at så stor en del af befolkningen som muligt ville overleve.
Selv klimaplaner og andre presserende emner røg i baggrunden fordi pandemien tog al fokus og al den tid man havde. Det beredskab man fik etableret blev derfor af mange opfattet som uretfærdigt. Barer, restauranter, biografer, fodboldstadions, idrætsforeninger, koncerthuse, festivaler mm. kunne alle spørge hvorfor pandemien skulle gå ud over lige dem.
Samtidig kan det være svært at vurdere, hvor behovet for genåbning er størst. Alle brancher mener selvfølgelig at de burde have mest ret, og de råber i den grad i munden på hinanden. Det gælder ikke kun kulturlivet, $elvom mange virksomheder har været "mindre hårdt" ramt.
Den nuværende situation i Danmark er at Delta varianten er blevet dominerende, og formentlig at EM i fodbold har været et superspreder event. Der blev festet overalt. Positivprocenten er stigende, specielt i byerne, og ser vi på landene omkring os er der adskillige eksempler på at Delta varianten har det med at være svær at kontrollere. De sidste fire uger har epidemien i Danmark udviklet sig eksponentielt stigende (om sommeren), men det er ekstremt svært at forudsige, hvordan den videre vil udvikle sig, fordi meget afhænger af, hvordan befolkningen vælger at opføre sig.
Det er noget lort for filmelskere som os, men det er langt fra overstået. Selvom vi vaccinerer, dukker der konstant flere varianter op, og de dukker op med øget hyppighed, jo flere der er smittet samtidig. Globalt er der slet ikke nok, der er vaccineret for at man kan sige at pandemien er "overstået", og selv i Danmark er man nødt til at forholde sig til at kommende varianter kan betyde at virussen kan forbigå vaccinerne. Det gør Delta varianten f.eks. til dels. Desuden viser tal fra udlandet at Delta varianten ser ud til at ramme selv de unge hårdere end tidligere varianter.
Kultur er noget vi har fordi det binder os sammen. Pt. har kulturlivet trange kår, men ikke nødvendigvis kulturen som sådan. Derudover er det ikke sådan at man skal opfinde den dybe tallerken forfra, når pandemien forhåbentlig en dag er under kontrol. Det er den langt fra endnu, på trods af at utroligt mange tilbage i marts 2020 havde en forestilling om at pandemien hurtigt ville være overstået. Jeg husker personligt en finans analytiker i en stor bank jeg talte med, som mente den ville vare få uger, og hans reaktion da jeg fortalte ham at vi snakkede om år.
I mellemtiden kan man stadig se film, og der dukker stadig nye film op. Du har lige selv set en del af dem, og nogle af dem glæder jeg mig selv til at se. Hvor vi ser dem kommer pandemien til at have indflydelse på et godt stykke tid fremover. Formentlig år fremover. Det samme kommer til at gælde for andre kulturbegivenheder hvor mange er samlet på ét sted. Jeg savner nogle af de gamle biografer, 35 mm som knækkede i fremviseren og fimsen af popcorn, men jeg ser stadig film :)