Leder

Pandemien har givet den danske filmbranche meget at spekulere over

Coronapandemien har været hård ved den danske filmbranche og har om noget understreget, at filmverdenen har forandret sig. For eksempel er biograferne ikke længere alene om at bestemme, hvad publikum kan se og hvornår
Der var gang i dansk film- og tv-produktion, da verden lukkede i marts 2020, ikke mindst fordi streamingtjenesterne for alvor var begyndt at bestille danskproduceret drama. Men pludselig måtte alt lukke ned, og det gjorde ondt, især fordi ingen vidste, hvornår man kunne åbne igen.

Der var gang i dansk film- og tv-produktion, da verden lukkede i marts 2020, ikke mindst fordi streamingtjenesterne for alvor var begyndt at bestille danskproduceret drama. Men pludselig måtte alt lukke ned, og det gjorde ondt, især fordi ingen vidste, hvornår man kunne åbne igen.

Bax Lindhardt

Kultur
21. juli 2021

Coronapandemien har været en både smertefuld, frustrerende, lærerig og øjenåbnende oplevelse for den danske filmbranche. Smertefuld, fordi det er gået op for branchen, hvor sårbar den er, ikke mindst økonomisk. Frustrerende, fordi det er blevet tydeligt, hvor lidt kulturen egentlig betyder, når politikerne skal prioritere.

Lærerig, fordi biografer, distributører og producenter har skullet finde ud af at forholde sig til skiftende regler og restriktioner. Og øjenåbnende, fordi streamingtjenesternes hastige fremmarch under nedlukningen har understreget, at magtbalancen i branchen er skiftet – og fordi det viste sig, at publikum nok savnede biograferne, men reelt godt kunne undvære dem takket være streamingtjenesterne.

Der var gang i dansk film- og tv-produktion, da verden lukkede i marts 2020, ikke mindst fordi streamingtjenesterne for alvor var begyndt at bestille danskproduceret drama. Men pludselig måtte alt lukke ned, og det gjorde ondt, især fordi ingen vidste, hvornår man kunne åbne igen. Hvordan det så har påvirket filmene og seriernes udseende og indhold, selve kunsten, er det dog for tidligt at sige noget om.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Morten Balling

@Christian Monggaard

Tilbage i marts 2020 var der, bizart nok, ikke nogen som var forberedt på en pandemi. Det var ikke fordi videnskaben ikke havde advaret, men alligevel stod man "pludselig" med en pandemi man var nødt til at forholde sig til, og som Verden over truede "rigernes sikkerhed". En af de ting man f.eks. var bekymret for (mig selv inkl.) var forsyningssikkerheden, herunder fødevarer.

På meget kort tid skulle man derfor have stablet et beredskab på benene. Samtidig viste vi meget lidt om den nye coronavirus. Usikkerhed omkring, hvor alvorlig den var, gjorde at man var nødt til at gå med livrem og seler. I de dage var der meget lidt fokus på alt andet end at sikre at så stor en del af befolkningen som muligt ville overleve.

Selv klimaplaner og andre presserende emner røg i baggrunden fordi pandemien tog al fokus og al den tid man havde. Det beredskab man fik etableret blev derfor af mange opfattet som uretfærdigt. Barer, restauranter, biografer, fodboldstadions, idrætsforeninger, koncerthuse, festivaler mm. kunne alle spørge hvorfor pandemien skulle gå ud over lige dem.

Samtidig kan det være svært at vurdere, hvor behovet for genåbning er størst. Alle brancher mener selvfølgelig at de burde have mest ret, og de råber i den grad i munden på hinanden. Det gælder ikke kun kulturlivet, $elvom mange virksomheder har været "mindre hårdt" ramt.

Den nuværende situation i Danmark er at Delta varianten er blevet dominerende, og formentlig at EM i fodbold har været et superspreder event. Der blev festet overalt. Positivprocenten er stigende, specielt i byerne, og ser vi på landene omkring os er der adskillige eksempler på at Delta varianten har det med at være svær at kontrollere. De sidste fire uger har epidemien i Danmark udviklet sig eksponentielt stigende (om sommeren), men det er ekstremt svært at forudsige, hvordan den videre vil udvikle sig, fordi meget afhænger af, hvordan befolkningen vælger at opføre sig.

Det er noget lort for filmelskere som os, men det er langt fra overstået. Selvom vi vaccinerer, dukker der konstant flere varianter op, og de dukker op med øget hyppighed, jo flere der er smittet samtidig. Globalt er der slet ikke nok, der er vaccineret for at man kan sige at pandemien er "overstået", og selv i Danmark er man nødt til at forholde sig til at kommende varianter kan betyde at virussen kan forbigå vaccinerne. Det gør Delta varianten f.eks. til dels. Desuden viser tal fra udlandet at Delta varianten ser ud til at ramme selv de unge hårdere end tidligere varianter.

Kultur er noget vi har fordi det binder os sammen. Pt. har kulturlivet trange kår, men ikke nødvendigvis kulturen som sådan. Derudover er det ikke sådan at man skal opfinde den dybe tallerken forfra, når pandemien forhåbentlig en dag er under kontrol. Det er den langt fra endnu, på trods af at utroligt mange tilbage i marts 2020 havde en forestilling om at pandemien hurtigt ville være overstået. Jeg husker personligt en finans analytiker i en stor bank jeg talte med, som mente den ville vare få uger, og hans reaktion da jeg fortalte ham at vi snakkede om år.

I mellemtiden kan man stadig se film, og der dukker stadig nye film op. Du har lige selv set en del af dem, og nogle af dem glæder jeg mig selv til at se. Hvor vi ser dem kommer pandemien til at have indflydelse på et godt stykke tid fremover. Formentlig år fremover. Det samme kommer til at gælde for andre kulturbegivenheder hvor mange er samlet på ét sted. Jeg savner nogle af de gamle biografer, 35 mm som knækkede i fremviseren og fimsen af popcorn, men jeg ser stadig film :)