Leder

Sommeren er tid til teatertrøst oven på coronaen

Sjask og trøst har præget teaterkampen mod coronaen. Men glæden over at komme tilbage i teatersalene er kolossal
Shakes og Folketeatret stod bag opvisning 'Absolute Shakes' i H. C. Ørstedsparken.

Shakes og Folketeatret stod bag opvisning 'Absolute Shakes' i H. C. Ørstedsparken.

Thomas Cato

Kultur
10. juli 2021

Hvis coronaen overhovedet har gjort noget godt for teatrene, så har det været, at scenekunsten blev mindet om, at den vitterlig er en live kunstart. At teater er noget, som performere spiller i et rum for et publikum. Her og nu. Og at det netop er dette levende møde, som får folk til at gå i teatret. Uanset hvor spændende digitale formater der i øvrigt blev udviklet under coronaen, så har det levende teater vundet. Gerne med øjenkontakt mellem performer og tilskuer.

De mange coronarestriktioner og nedlukninger har føltes som sjaskende klude i ansigterne på både teatre og publikum. Når en teaterforestilling har været parat til premiere, er der typisk kommet endnu et nedlukningspåbud – eller endnu et positivt testsvar hos en teateransat et sted. Sjask. Indtil en ny hjælpepakke er kommet som trøst. Og så er det hele begyndt forfra.

’Sjask og trøst’ kan i det hele taget være mottoet for teatret under coronaen. I juni lykkedes det for eksempel at spille turnéteaterforestillingen Don Quixote af AbstraXteater og Nørregaards Teater på Teater Momentum i Odense. Her fik ridderen Don Quixote (Bo Stendell Larsen) splatterblod tværet ud over sig af den trofaste væbner Sancho Panza (Klaus Weirup Andersen) – sjask! Men derefter viklede væbneren omsorgsfuldt sin blodige ridder ind i gazebind – trøst! Og så kunne Don Quixote ellers slås videre mod vindmøllerne i sin fantasi.

Netop mellem restriktionernes sjask og genåbningens trøst har teatrene udvist imponerende stor foretagsomhed. Nogle teatre har gennemført premierer som livestreaminger, for eksempel Team Teatret med Mombie og Aalborg Teater med Tine. Andre har omdannet planlagte liveforestillinger til videostreaminger, for eksempel Ordet på Folketeatret. Der er lynhurtigt blevet skrevet nye tekster og indøvet og filmet teater i helt nye formater, som for eksempel Coronamonologerne på Østerbro Teater.

Desuden har flere teatre skabt livestreaminger af forestillinger, der i nye hybridformer blev spillet live for kameraet, hvorefter der var livlig chat med tilskuerne, så det næsten føltes som at være i teatret selv. Ikke mindst Sydhavn Teaters Luna Secunda, der vandt en Reumert for Årets digitale teater. Samtidig har opfindsomheden gjort det ekstra tydeligt, at teatrets kunstart er meget forskellig fra filmens. At teatrets force ikke er det redigerede, men det umiddelbare. At teatrets styrke er det unikke øjeblik.

Forskelsbehandling

Torsdag den 6. maj 2021 blev dog et teatervendepunkt. Fra den dag blev det igen tilladt at se teater. Godt nok med mundbind, coronapas og tomme afstandssæder, fordi de fleste teatre kun må sælge halvdelen af pladserne. Disse restriktioner gælder helt frem til den 1. september, medmindre regeringen endelig lytter til teaterverdenens mange henvendelser. Lige nu må der stadig sidde 25.000 ølråbende fodboldfans på stadion, men kun 50 ædru teatertilskuere i teatersale beregnet til 100 personer. Coronaen har i hvert fald vist, at politikerne ikke respekterer kunstarterne lige så højt som resten af befolkningen. Det er flovt.

Konkret blev det teaterfestivalen CPH Stage i maj og juni, der genskabte følelsen af teaterfællesskabet oven på coronaen. Forestillinger fra hele landet kom til hovedstaden, og tilskuerne var åbenlyst lykkelige, når de stod i køen til at blive lukket ind med afsprittede negle og coronapas. Aldrig har teatertilskuere virket så imødekommende over for hinanden som efter coronaens frembrud.

Sommerteatret vil dog fortsat være påvirket af coronaen. Hjælpepakkerne har holdt hånden under de fleste teatre i Danmark, og det er fantastisk. Men udmeldingerne fra  kulturministeriet er kommet urimeligt sent og med korte varsler, hvilket har gjort coronatiden unødigt belastende: trøst og sjask. 

Derfor er det desto mere imponerende, at det er lykkedes så mange at gennemføre sommerrepertoiret: Verdensballetten turnerer i hele landet, Teatret Slotsgaarden byder på komedie i Odense, Shakes freestyler i Ørstedsparken i København, og HamletScenen spiller fem forskellige Shakespeare-forestillinger på Kronborg. Vandreforestillinger afholdes coronatrygt som for eksempel BaggaardTeatrets teateraudiowalk Mod strømmen på Langeland og de interaktive Walking landscapes i 12 kommuner arrangeret af Metropolis Festivalen. Cph Queer Theatre Festival afholdes under Copenhagen Pride. Og revyerne lokker fra Sønderborg til Hjørring og fra Kerteminde til Svendborg og Dragsholm, Græsted, Nykøbing Falster, Rødvig og Bornholm. 

Nu bør teatertilskuerne bare få samme rettigheder som fodboldtilskuerne, og regeringen bør ophæve afstandsrestriktionerne i udendørsteatret. For denne sommer er tid til teatertrøst.

Serie

Coronas konsekvenser for kulturlivet

Coronapandemien har rystet det danske kulturliv på alle ledder og kanter. Vores fagredaktører gør i denne lederserie status over, hvad nedlukningerne og genåbningerne har betydet for hver enkelt kulturområde

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Siden hvornår er betegnelsen “skuespiller” blevet erstattet af det newspeakede “performer”?
Skuespilhuset - Performancehuset?
Skuespillerforbundet - Performerforbundet?
Skuespilleruddannelsen - Performeruddannelsen?

Iøvrigt håber jeg at Grønnegårdsteatrets formidable Holbergforestilling i Odd Fellow palæets gård, akkompagneret af mågeskrig o.a. flyvende lyde, klarer sig uden at være med i den ellers skønt fyldige liste over muligheder for at få stillet sin sommerteatersult.
Lægger Botanisk Have ikke også scene til noget udendørs teater, eller … ? - foruden det jeg ikke kender til… måske listen slet ikke var tænkt som værende komplet?

Og iøvrigt mener jeg at lederens sidste afsnit kunne ha’ stået med versaler.

Lisbet Møller

Jeg kan kun være enig med Ete Forchhammer. For mig et teateret også en sproglig oplevelse og berigelse. Her er hverken sproglig dovenskab eller floskler i trængsel, her bliver man udfordret og tak for det.