Kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S) beskyldes i Jyllands-Posten tirsdag af centrale skikkelser omkring den danske folkekirke, heriblandt en teologiprofessor, Ribes biskop og Landsforeningen af Menighedsråd, for at være »usynlig« som minister på området og mangle visioner for kirken. Derudover har hun ikke forsvaret kirken tilstrækkeligt under coronakrisen, lyder kritikken også.
Kritikken synes at holde vand, hvad angår usynlighed. En gennemgang foretaget af fagmediet Kirke.dk i slutningen af juni viste, at »det ikke en eneste gang siden nedlukningen i marts 2020« er lykkedes mediet at få ministeren i tale om coronasituationen i kraft af sin position som kirkeminister. Samme gennemgang viste et lignende billede hos Kristeligt Dagblad, hvor ministeren havde udtalt sig to gange i løbet af de 16 måneder, coronakrisen havde varet dengang.
En del af forklaringen kan formentligt findes i travlhed, hvor ministeren sideløbende og flere gange har skullet forsvare sin inaktivitet inden for andre dele af kulturlivet. Joy Mogensen selv forklarer sig hos Kirke.dk med, at kirkemediernes spørgsmål ofte har været af sundhedsfaglig karakter, og at hun i øvrigt har været i direkte kontakt med kirkens repræsentanter.
Ikke desto mindre er det mildest talt kritisabelt, hvis ministeren ikke har bare nogenlunde tilstrækkeligt kendskab til restriktionerne for sit resortområde til at udtale sig, og Kirke.dk kan da også fremhæve et par ikkesundhedsfaglige eksempler, hvor hun heller ikke har villet udtale sig.
Det drejer sig blandt andet om et bebudet lovforslag, der vil påbyde ikkedansksprogede trossamfund at oversætte deres prædikener, hvilket fik kritik fra kirkesamfund i ind- og udland. Socialdemokratiets kirkeordfører måtte her udtale sig. Til en anden historie, hvor kirkelige organisationer og samtlige biskopper kritiserede regeringens nedlægning af Pensionskassen af 1950, udtalte ministeriets embedsmænd sig.
En ting er synlighed i medierne. Noget andet er de kirkelige figurers kritik vedrørende coronarestriktionerne, der eksempelvis endte med de facto at aflyse landets juleaftensgudstjenester i 2020 og har medført, at blandt andet begravelser og bryllupper ikke har kunnet gennemføres under normale forhold.
»Kirken er ikke et abstraktum. Den lever kun af at blive brugt, og den skal bruges, når der er brug for den. Fodbolden har brug for tilskuere, og det fik den,« siger Hans Raun Iversen, professor emeritus i teologi ved Københavns Universitet til Jyllands-Posten. »Men juleaften blev uden deltagelse. Jeg kan kun tyde det som mangel på sans for og forståelse af, hvad kirken er, og hvad den lever af.«
Man kunne til det indvende, at der omkring juleaften rasede en mere smitsom britisk coronavariant, og at den danske Superliga i øvrigt holdt vinterpause og spillede for tomme stadioner efter pausen.
En vigtig kulturinstitution
I artiklen fremføres også en ny undersøgelse, der viser, at 77 procent af danskerne i det seneste år har været i kontakt med folkekirken, og at et estimat viser, at folkekirken har cirka 20 millioner besøgende om året, hvilket – som Jyllands-Posten også fremhæver – er mere end alle danske museer tilsammen.
Og selvfølgelig er mange i berøring med kirken. Den har en central placering i den danske kulturarv, herunder i særdeleshed ved fire, for mange, centrale stoppesteder i livet: dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, hvor kirken fyldes med hovedpersonerne og deres venner og familie.
Men det ville være mest retvisende også at se på gengangerarrangementer som eksempelvis søndagsgudstjenesten eller andre gudstjenesteformer såsom natkirke eller meditationsgudstjenester, hvor henholdsvis 14 og ni procent havde været i kontakt med folkekirken i forbindelse med de to kategorier i 2019. Til sammenligning her viste tal fra Danmarks Statistik, at 26 procent af alle danskere over 16 år havde besøgt biografen i løbet af 2019. For museerne lå det tal på 36 procent.
Det er altså vigtigt at holde sig for øje, at kirken stadig fylder en væsentlig del i et ikkesekulært land som Danmark, og at det selvfølgelig gennemsyrer samfundet, hvor man bør tage ekstra hensyn til begivenheder som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Særligt sidstnævnte, da den i sagens natur ikke rigtigt kan udskydes.
Men det er samtidig forkert at hæve kirken som kulturinstitution til noget, man – over andre kulturelle tilbud, der har bredere folkelig appel, og til alle former for arrangementer – skal tage ekstraordinært hensyn til, når krisen raser. Fra det perspektiv har kirkens folk ikke mere legitimitet til at kritisere restriktioner end så mange andre. Men ikke desto mindre har de ret til et offentligt svar fra ministeren.
hvad snakker du om, der er strengere restriktioner i kirken.
Er det ikke snarere sporten og den "hellige bold" der har fået positiv særbehandling?
I omtalen af situationen omkring den panikagtige de facto aflysning af julegudstjenesterne ville det ha’ klædt lederskribenten at løfte blikket og dels at ha’ fået øje på de mange kirker hvor man faktisk havde planlagt julefejringen i fin overensstemmelse med de da gældende restriktioner, sine steder endda overimplementeret dem. Dels at ha’ sammenlignet med julehandelen i supermarkeder, og da at ha’ undret sig over så smittefrit det åbenbart var blevet vurderet af regeringen at købe ind i mylderet i et supermarked, hvor det først ved køen til kassen kunne ses at her var noget ikke helt normalt på færde.
Denne uoverensstemmelse burde kirkeministeren have modarbejdet aktivt og synligt.
Jeg har ikke glemt at der også var ansatte ved kirkerne der havde opfordret til aflysninger, et ønske der nok især kom fra kirker hvor man var mindre parate til at omstille sig efter forholdene. At kirker forholder sig forskelligt til det at være kirke, kan vel ikke undre, men det fratager ikke kirkeministeren ansvaret for alle kirker og agere så alle kirker der ville, kunne ha’ være her.
Jeg fatter ikke, at kirkens folk ikke jubler og knæler for deres gud, fordi han har ladet
Danmark slippe så let igennem Corona epidemien. Måske er Guds Hus troen i hele samfundet og ikke tilfældige mursten og betonhuler skabt af mennesker. Den gode Gud har da tilsyneladende set nådigt til de lukkede kirker, og velsignet befolkningen med en let Corona krise. Mange steder i udlandet, har Gud straffet kirkegængerne hårdt.
Men alt det her epidemi og død har måske slet ikke noget med den treenige Gud og religionen at beskaffe?
Peter Knap, ja Grundtvig skriver, "Vi er Guds hus og kirke nu,
bygget af levende stene".
Men når vi nu er sluppet nådigt gennem corona-krisen, bør vi donere penge og vacciner til lande, som ikke er så heldige som vi.
Folkekirken har desværre særlige vilkår... til at mentalvoldtage de usikre teenagere og pre teenagere. Den lokale præst i Grejsdalen holder sig ikke fo god til at gå ind i den lokale folkeskole i en ordinær skoletime og missionere. Hun går også bag ryggen på de ansvarlige forældre og påvirker den usikre unge. Og vi ved jo teenagere ikke tør mene noget selv der kunne stikke af.
Den lamme undskyldning "jamen jeg havde ikke navn og adresse på forældrene" ...hun har ikke mulighed for at skaffe navnet på forældrene til de børn hun indoktrineret?!?! Hvem er det der styrer folkeregistret i Danmark? ...præsterne!
Samme præst har i mail skrevet hun ikke vil have eksempelvis islamister skal gå ind i hendes børns klasse og fortælle om deres tro. Men hun vil gerne benytte sig af den forrettighed kirken har til at gå ind i folkeskoler. Tankevækkende... sammenholdt med at mange danske præster ikke godkender kvindelige præster... kalder andre trosretninger for sekter mens de rask væk bedriver husrensninger selv.