Udskydelse af stort anlagt tv-serie. Kritik fra branchen. En fyret dramachef. Anklager om dårlige arbejdsforhold. Øget konkurrence fra udlandet. Faldende seertal. Danmarks Radios ellers så hæderkronede dramaafdeling, DR Drama, har om noget måttet holde for i de seneste uger. Afdelingen synes at være i dyb krise.
Det begyndte i slutningen af august, hvor dramachef Christian Rank annoncerede, at han havde sat produktionen af Pernille Fischer Christensens historiske tv-serie om Leonora Christina Ulfeldt på pause. Beslutningen skyldtes ifølge Rank både, at serien blev dyrere end forventet, og at man ikke kunne finde kvalificerede filmarbejdere nok. Det vakte bestyrtelse i film- og tv-branchen, ikke mindst fordi der kun var tre måneder til optagestart, og at økonomi og mandskab for længst burde have været på plads.
»Det er simpelthen useriøst, og det er ikke rigtigt,« udtalte forkvinde for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, til MediaWatch.
Hun var langtfra den eneste, som kritiserede beslutningen, og den 13. september meddelte DR så, at man havde valgt at fyre Christian Rank. I en pressemeddelelse begrundede DR fyringen med, at der var behov for arbejdsro og en ny strategi, så »DR fortsat kan have en stærk og relevant position i et voldsomt forandret marked«.
Det lykkedes dog ikke direktør for DR Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, der stod bag fyringen, at lægge låg på sagen. Tværtimod. Kritikken af DR Drama og udskydelsen af Leonora Christina-serien – noget, de fleste i øvrigt opfattede som en reel aflysning – tog til i styrke: Filmarbejdere fortalte Berlingske om stressende arbejdsvilkår og dårlig løn på DR’s produktioner.
Formand for Danske Dramatikere, Nikolaj Scherfig, sagde til Politiken, at DR på grund af arbejdsforholdene havde mistet sin førerposition på dramaområdet: »Blandt andet har forfatterne været utilfredse. Og det er sigende, at ingen af de forfattere, der har skabt DR’s succes de seneste 20 år, er ansat der i dag.«
Direktør for Producentforeningen, Jørgen Ramskov, udtalte til MediaWatch, at det var noget rod med den nedlagte produktion, og at DR kan »bede om nok så meget ro, men det bliver der ikke. Der er kun én ting at gøre, og det er at prioritere drama med flere ressourcer og penge«.
Scherfig og Ramskovs pointe var også, at hvor DR Drama for ti år siden stort set havde dansk drama for sig selv – med TV 2 som eneste reelle konkurrent – så er der i dag voldsom konkurrence fra udenlandske streamingtjenester og producenter som Viaplay, Netflix, HBO og snart også Disney, der alle laver dansksproget fiktion.
De selskaber har mange flere penge end DR Drama, som tillige har svært ved leve op til sin public service-forpligtelse om at samle nationen foran tv-skærmen. Tre af de seneste serier, Fred til lands, Ulven kommer og Når støvet har lagt sig, har således alle haft under en million seere pr. afsnit i gennemsnit, hvorimod TV 2’s Badehotellet bliver set af 1,5-2 millioner seere hver uge. Også i Norden er DR blevet overhalet af norske NRK, der satser stort på egenproduktioner.
Markant nedtur for DR Drama
DR’s kulturdirektør, Henrik Bo Nielsen, erkendte, at DR ganske rigtigt nu kun var én blandt mange aktører i branchen, og at det var en udfordring at fastholde streamingglade seere på DR1. Men han mente også, at DR’s dramaserier stadig har mange seere på både flow-tv og online.
Under alle omstændigheder er det svært ikke at føle, at man er vidne til en markant nedtur for DR Drama. En nedtur, som åbenbart skyldes både intern, indholdsmæssig uenighed, dårlig økonomisk og praktisk styring og en eksistentiel krise affødt af et voldsomt konkurrencepræget fiktionsmarked. Og det er der grund til at være bekymret over. For der er brug for DR Drama til at fortælle de historier, som de kommercielle producenter ikke interesserede i.
Det er DR Dramas opgave i såvel små, dristige som store, dyre produktioner at dykke ned under overfladen i det danske samfund før og nu og levere fortællinger, som er vedkommende og handler om Danmark og danskerne i al deres kompleksitet og mangfoldighed.
Og de må gerne gøre ondt og være svære at se og holde af – og ikke nødvendigvis tiltrække millioner af seere. DR Drama skal producere det bedste og mest spændende drama muligt. Derfor er det afgørende, at afdelingen har det godt, ikke er under urimeligt økonomisk pres – og selv presser filmarbejderne – og i det hele taget kan arbejde i fred og ro uden at skulle tage politiske eller kommercielle hensyn.
Ellers kan DR lige så godt overlade dansk tv-dramatik til Netflix og Disney.
