Leder

Man kan godt være handlekraftig i #MeToo-sager og samtidig være diskret i en personalesag

Det er vigtigt at stå fast på, at ledelsesretten er den samme i #MeToo-sager som i alle andre, men lige så vigtigt er det at huske på ledelsens pligt til at beskytte sine medarbejdere ved at være tavs i personalesager. Det glemte Det Kongelige Teater i sagen om Liam Scarlett
Den 35-årige britiske koreograf Liam Scarlett blev meldt død samme dag, som en krænkelsessag om ham blev meldt ud af Det Kongelige Teater.

Den 35-årige britiske koreograf Liam Scarlett blev meldt død samme dag, som en krænkelsessag om ham blev meldt ud af Det Kongelige Teater.

Joel Anderson/Ritzau Scanpix

Kultur
11. september 2021

De nødvendige kulturændringer, som #MeToo har bragt med sig, kunne næppe være lykkedes uden massiv offentlig opmærksomhed og sårbare kilders mod til at stå frem i frontlinjen i sager, der ikke kun er deres, men vores allesammens.

I langt de fleste af de offentligt kendte sager, er der tale om adfærd, der ingen konsekvenser havde haft, og om ledelser, der først skred til handling, da afsløringerne blev bragt frem i pressen.

Men det er ikke tilfældet i den tragiske sag fra Det Kongelige Teater. Her blev anklagerne mod den britiske koreograf Liam Scarlett om krænkende adfærd håndteret, en forestilling blev aflyst, og ledelsens samarbejde med den anklagede afbrudt.

At koreografen valgte at tage sit eget liv, umiddelbart før sagen blev offentligt kendt i Danmark, kan aldrig være andres ansvar – kun hans eget, men det har dog ansporet en debat om, hvorvidt det var nødvendigt, at teatret udsendte en pressemeddelelse, der i meget detaljerede vendinger angiver årsagen til aflysningen:

»Krænkende adfærd er uacceptabelt på Det Kongelige Teater, også fra gæstende kunstnere,« lød det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her