Leder

Forløbet om lex.dk efterlader et indtryk af en regering, der er ligeglad med folkeoplysning

Behovet for troværdig, neutral og gratis information er større end nogensinde. Derfor er det paradoksalt, at regeringen ikke har mere travlt med at holde liv i lex.dk, der står for Den Store Danske
Siden Gyldendal opgav at videreføre Den Store Danske, har nationalleksikonet været afhængigt af offentlige midler. Løber de ud med finansloven, vil hundreder af millioner kroner fra fonde og private forlag gennem det sidste kvarte århundrede være tabt.

Siden Gyldendal opgav at videreføre Den Store Danske, har nationalleksikonet været afhængigt af offentlige midler. Løber de ud med finansloven, vil hundreder af millioner kroner fra fonde og private forlag gennem det sidste kvarte århundrede være tabt.

Jens Dresling

Kultur
22. november 2021

I en tid, hvor den, der i de sociale mediers kildehenvisningsløse rum råber højest, får opmærksomheden, er der brug for troværdig, neutral og gratis information. Og så er det jo heldigt, at der findes initiativer som lex.dk. På portalen bag Den Store Danske, en encyklopædi bestående af flere end 220.000 artikler, som alle er skrevet af forfattere med videnskabelig baggrund fra det relevante fagområde, kan man modsat Wikipedia og sociale medier faktisk være sikker på, at det, man læser, er korrekt. 

Men lex.dk er lukningstruet. Regeringen har på finansloven ikke fundet penge til den videre drift, og dermed kan de mange hundrede millioner kroner, som siden 1994 af fonde og private forlag er investeret i encyklopædien, ende med at gå tabt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Ikke vigtigt nok??
Det forstår jeg ikke. Det er jo vores kulturhistorie og sprog, der smides væk.

Carsten Wienholtz, Vibeke Olsen, Rolf Andersen, Peter Gløde, Steen Obel, Martin Rønnow Klarlund og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

AOF: Afskaf OplysningsForbundethed…
vi har jo både fod- og håndbold; det er i de baner stemmer og tallet 90 ligger, og dem vi selv kender.

Igen: Vi skal ikke lytte så meget til, hvad politikere siger. Det betyder ikke ret meget. Vi skal lægge mærke til hvad de gør. Eller ikke gør. Det er facit og det, der tæller. Og S-regeringen havde altså tænkt sig at lukke en væsentlig kilde til information for befolkningen. Husk det.

Vibeke Olsen, Rolf Andersen, John Damm Sørensen, Ete Forchhammer , Steen Obel og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Thor Clasen Jonasen

De bekymrer sig først og fremmest om genvalg... ligesom alle de andre politikere...

https://www.information.dk/debat/2018/07/redde-venstrefloejen-maa-laere-...

"Alligevel kan vi lære af Stauning. Hvis vi igen kontinuerligt skal over 30 procent i meningsmålinger og valgresultater, eller måske endda som Stauning og senere Kampmann få mere end 40 procent af vælgernes opbakning, så er der kun en vej; vi skal stå fast på de grundværdier, der har skabt verdens lykkeligste samfund."

Vi skal altså ikke stå fast på værdierne, fordi de er de rigtige, men fordi de kan vinde valg. Det er jo ren tilståelse...

Rolf Andersen, John Damm Sørensen og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Toke Riis Ebbesen

Det er ikke helt korrekt at wikipedia er så dårlig en kilde, som gengivet. For det første dækker wikipedia ret bredt og det er også typisk hurtigt opdateret i fht. helt aktuelle emner.

Når det er sagt, så har lex.dk nogle styrker, som kan fremhæves som relevante, og som gør, at den påskønnes bredt i uddannelsesverdenen:

1) Den er kvalitetssikret gennem et system af redaktører samt et større antal tilknyttede "fagsansvarlige", dvs. fagligt vidende personer, typisk universitetsansatte forskere. Disse aflønnes yderst symbolsk i fht. tidsforbruget. Men samtidig er det muligt for alle at oprette sig som skribent og foreslå nye opslag, samt kommentarer og rettelser til eksisterende. Værket er altså også kollektivt, som wikipedia, men med en forskningsmæssig rygdækning, der sikrer mod opslag som salgstekster oprettet af virksomheder om dem selv, eller omstridte opslag som fx om BLM, der den ene dag tager den ene politiske holdning til substansen i emnet, den anden dag en anden.
2) Det er mindre tilfældigt, hvilke områder, der er dækket, da fagansvarlige lægger linjen og ser mere systematisk efter huller inden for deres tildelte fagområde. I modsætning hertil dækker wikipedia, hvad brugere mere tilfældigt synes er interessant.
3) Der er fokus på områder af betydning for det danske sprog- og kultur-område. Ikke fra en nationalistisk optik, men som et fokus, ingen af de øvrige (overvejende amerikansk baserede) indgange til viden online har.

Man skal også huske at lex.dk ikke kun er en statisk samling af viden; skal værket bevare sin relevans, skal det løbende opdateres og udvides. Dermed kan man ikke bare lukke biksen og overføre det hele til wikipedia, som jeg har set nogle historieløse it-dudes foreslå.

Toke Riis Ebbesen, fagansvarlig for Design og kunsthåndværk i Den store danske.

Carsten Wienholtz, Vibeke Olsen, Rolf Andersen, Klaus Lundahl Engelholt, Peter Gløde, uffe hellum, Martin Rønnow Klarlund, Tina Peirano, Finn Årup Nielsen, Per Klüver og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er beskæmmende - nej pinligt, at regeringen gør dette til et forhandlingsspørgsmål ved finanslovsforhandlingerne. Ordføreren nægter pure at svare på, hvilken holdning S har. Men det viser jo igen den foragt S har for viden, undervisning og folkeoplysning. Gamle socialdemokrater må vende sig i graven - de stadig levende er jo gjort totalt stumme af MF og hendes tro væbnere.

Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Ete Forchhammer , Steen Obel og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar

Jeg har ikke tidligere hørt om lex.dk, men nu er jeg heller ikke universitetsuddannet.
Er der nogen der bruger det?
Er det pengene værd, det er vel ikke altid staten der skal betale, når ikke andre vil!

Toke Riis Ebbesen

@henning Kjær: Der er ca 3 mio. opslag på lex.dk hver måned, så det er meget brugt.

Rolf Andersen, Ete Forchhammer , uffe hellum og Steen Obel anbefalede denne kommentar

Hvis lex.dk skal slagtes/nedskæres (tragisk, ligesom 24-7, hvor lusede små politikere skyller dansk kultur ud i afløbet). Hvis det SKAL slagtes, så kunne man jo passende lave en overgangsordning:
1) Alle autoriserede personer fra lex.dk bliver anerkendt af wikipedia.dk som autoriteter med vidtgående redigerings- og blokerings-rettigheder.
2) Alt eksisterende materiale refereres fra wikipedia.dk, enten i nye opslag eller i eksisterende artikler
3) Alle eksisterende lex.dk artikler tilføjes link til de relevante wikipedia.dk artikler
4) Alt nyt lex.dk materiale indføres i wikipedia.dk i stedet.

Det er trist, men bedre at koble eksisterende eksperter på et projekt der er frakoblet kommunalrådet på Christiansborg.

Jeg går ud fra, at det allerede har været undersøgt, om lex.dk kan lægges ind under de mere ansvarlige administratorer i EU?

Vibeke Olsen, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg må indrømme, at jeg oplever dansk oplysningsbestræbelse, inkl. Encyclopædien/Lex, som temmelig overfladisk.
Vi burde - og kunne - forlængst være gået helhjertet ind i wikipedia, der for mange andre landes forskerbaserede formidling tages ganske alvorligt. Hvis man går ind i den engelske, den tyske, italienske eller franske, så er opslagene forbilledligt grundige, men også afspejlende de interessante nationale kultur- og forskningstraditioner.
Desværre er sandheden nok den, at der ikke bliver skrevet en linje, hvis der ikke er penge i det - og selvom der er, så er det ikke ligefrem udtømmende viden, vi kan finde på dansk, ikke engang om danske forhold, hvor man nok kan sige, at vi har en naturlig forpligtelse for formidling til den samlede universelle vidensmængde.
Men vi, af alle, med vores offentligt finansierede forskning og for nogle i hvert fald faste livsstillinger, burde være kernebidragsydere.

Torben Arendal, Olaf Tehrani, Rolf Andersen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Gad vide om lex.dk ville have størrere chancer for at blive bevaret hvis "almindelige mennesker" bestemte?

https://www.information.dk/moti/2021/11/politisk-filosof-vores-demokrati...

lex.dk skrevet kun af eksperter? Det er jo ikke særligt demokratisk. Nogen kunne jo blive fornærmet over at få at vide at de ikke ved lige så meget som nogen der har tilbragt et årti eller to i deres forskningsfelt... :-O

Dansk Wikipedia er dog det mest sørgelige Wikipedia der findes. Det meste er fuldstændig utroværdigt, dårligt researchet eller i lige så mange tilfælde fri fantasi skabt af nogen, der synes det er sjovt eller har en agenda af en eller anden slags.

Folket har jo givet mandat til at lex.dk ikke skal finansieres. Folket har talt. At folket så er ligeså manipulerbart som en død vandmand af regeringens interesse i at holde folket dumt, uvidende og ukritisk, kan ikke fratage folket dets ansvar.

Gad vide om lex.dk ville have størrre chancer for at blive bevaret hvis "almindelige mennesker" bestemte?

Ja, temmelig sikkert. "Almindelige mennersker" er ofte ret kloge. Og nej Bjørn Pedersen,folket har ikke talt.Folket har stemt på nogen, som så ønsker at nedlægge lex.dk. Det er noget heeeeelt andet,

Bjørn Pedersen

"Almindelige mennesker", inkl dem med fine uddannelser er tilhængere af antidemokratisk socialdarwinisme, et dansk kastesystem hvor én klasse har ét sæt rettigheder og undermenneskerne har færrere eller ingen. "Almindelige mennesker" tror på de løgnehistorier der legitimerer at vi ikke længere er hverken et demokrati eller en velfærdsstat.

Der er intet ekstraordinært godt eller mere "sandfærdigt" ved "almindelige mennesker". Det er ligeså meget en logisk fejlslutning som at argumentere for at man må have ret hvis man er bankmand.