Leder

Kim Leines grønlandstrilogi føjer et vigtigt kapitel til historien om dansk kolonimagt

Nu er grønlænderne ikke længere fanget i klicheen som enten ædel vild eller social udstødt, for frem af Kim Leines romantrilogi træder levende inuitter, sammensatte individer, nogle af dem etniske blandinger, med længsler, traumatiske erindringer, skyldfølelse, der råber på soning, begær og forløsning
Kim Leine udkom med sin tredje bog i grønlandstrilogien, ’Efter åndemaneren’, i efteråret.

Kim Leine udkom med sin tredje bog i grønlandstrilogien, ’Efter åndemaneren’, i efteråret.

GREGERS TYCHO

Kultur
4. november 2021

Med udgivelsen af Efter åndemaneren, det afsluttende bind i Kim Leines stort anlagte trilogi om grønlændernes frihedskamp, er en milepæl rejst i moderne dansk litteratur. Men samtidig er der føjet et vigtigt kapitel til fortællingen om Danmark som kolonimagt. Vi ser nu os selv i et spejl, som rummer en dobbelthed og en problematisk skygge.

Kim Leine har valgt at slå ned på tre faser af sammenstødet og det ofte konfliktfyldte samliv mellem det grønlandske og det danske folk. Længst tilbage i tid ligger Hans Egedes mission, som i en ret kort periode, 1728-31, faldt sammen med den kluntede oprettelse af kongelig koloni ved det nuværende Nuuk. Så kommer den sære historie om de religiøse partisaner Habakuk og hustru Maria Magdalene og deres sammenstød med kirkens danske repræsentant, præsten Morten Falck, tæt på Maniitsoq i 1790’erne. Og nu har Leine fokuseret på den såkaldte konebådsekspedition til Østgrønland i 1884-85 og skæbner i miljøet, hvorfra færden udgik.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

En stor og varm tak til en af vore få store nulevende danske forfattere.