Leder

Lad os få uenigheder med på det nye kolonihistoriske museum, tak!

Fortiden kan gøre folk meget sure. Det gælder også den arbejdsgruppe, der skal belyse, hvordan Danmarks kolonihistorie skal formidles. Gid man havde en form for institution, hvor netop den slags diskussioner kunne foldes ud …
Vestindisk Pakhus blev bygget som lagerbygning for de koloniprodukter, der blev hjemført fra de Vestindiske Øer. Det var især kaffe samt sukker, korn og byggematerialer.

Vestindisk Pakhus blev bygget som lagerbygning for de koloniprodukter, der blev hjemført fra de Vestindiske Øer. Det var især kaffe samt sukker, korn og byggematerialer.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Kultur
23. november 2021

Det lød så godt, da regeringen og støttepartierne på finansloven for 2021 afsatte en million kroner til en såkaldt referencegruppe, der skal undersøge, hvordan Danmarks stærkt omdiskuterede kolonihistorie bedst kan belyses og formidles.

Men som vi beskrev i fredagens kulturtillæg, er arbejdet gået i hårdknude.

Referencegruppen, der tæller forskere fra blandt andet Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Rigsarkivet, strides om Vestindisk Pakhus. Pakhuset er af den private forening Kolonihistorisk Center blevet foreslået som muligt museum eller »samvittighedssted« over dansk slavehandel.

Men der har aldrig været sorte slaver i pakhuset, siger både tidligere seniorforsker fra Rigsarkivet, Erik Gøbel, og nuværende seniorforsker og medlem af referencegruppen, Steen Andersen. Slaveriet har snarere spøgt i form af handel med kaffe og sukker herfra, som under alle omstændigheder blev dyrket af slavegjorte. Gøbel har polemisk foreslået Admiral Hotel i stedet.

Handlingslammelse

Husets fortid skal selvfølgelig afklares. Men manglen på sorte slaver diskvalificerer ikke Vestindisk Pakhus, som staten, i modsætning til Admiral Hotel, i forvejen ejer.

Det er derfor ærgerligt, når Steen Andersen fra Rigsarkivet i interne mails, som Berlingske har fået indsigt i, truer med at forlade arbejdet over striden om pakhuset. 

Lige så ærgerligt er det, når Henrik Holm fra Statens Museum for Kunst i mailtrådene kommer med polariserende anklager om, at Rigsarkivets forskere lider af »white innocence« – altså at de som hvide mennesker bevist underspiller slaveriets historie. 

Forskerne burde være i stand til at fremlægge fordele og ulemper ved Vestindisk Pakhus uden at strande i denne slags handlingslammende fnidder. 

For fnidderen afsporer en ellers vigtig debat om, at Danmarks kolonihistorie er kompliceret – og svær at se i København, hvor slavegjorte ikke, som i USA, ankom i stort antal.

Samtidig understreger miseren paradoksalt nok, hvor nødvendigt et museum er. Som uenighederne i arbejdsgruppen tydeligt viser, er fortiden alt andet end afsluttet.

Tværtimod trænger alt fra racisme, velstand bygget på slavehandel og forholdet til Grønland – og til Island, for den sags skyld – til grundig belysning, formidling og diskussion. 

Mest oplagt på et museum, der kan rumme og kvalificere uenigheder og forskellige historiske udlægninger – uden simple svar eller beskyldninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja, det ville være en god ide. "Der har ikke være sorte slaver i Pakhuset": vorfruebevares!

Peter Beck-Lauritzen

Jeg glæder mig til at se slave-museer andre steder, ex nordafrika, Japan, Borneo, Sydafrika, andre europæiske lande, ja der er mange lande, der har gjort brug af slaver!

Marianne Jespersen

Vestindisk Pakhus blev endelig fundet som relevant og ordentlig løsning på den forfærdelige mishandling af gipsafstøbnings samlingen. I det mindste den del der overlevede årtiers mishandlende opbevaring i lader med utætte tage mv.

Denne samling der i min barndom stod godt og fornemt placeret i underetagen på statens museum for kunst gav mig og mange andre berigende oplevelser af den klassiske kunst. Det var stedet man som 10-12 årige frivilligt, selv og ofte med ven eller veninde snusede verdenskunsten til sig. Lad den nu ikke blive ofret endnu en gang på dagens aktuelle historiepoppede alter.
Kolonitidens samlede historie kan og bør nok indgå i alle museer, hvor det er relevant. Et slavemusum kan jo evt. placeres i en af de bygninger som dem der handlede med slaver ejede . Skal vi have et slavemuseum så håber jeg at det behandler alle sider. Inkl. slaverne på Holmen og overgangen fra træl til fæster etc. og de forskellige former og udbredelse af slaveri i fortid og nutid verdenen over.

Skal vi have et kolonihistorisk museum så er Grønlands kaj og Islands Brygge mindst lige så relevant. Hvordan udvalgets medlemmer i øvrigt taler til hinanden er i øvrigt fuldstændig irrelevant og ligegyldig fnadder sladder.,