Leder

Politikens voldtægts-fotoserie er problematisk, fordi den æstetiserer overgreb

Politikens fotoserie, hvor voldtægtsofre fotograferes nøgne på deres gerningssted, er problematisk. Og den skriver sig ind i en uheldig tendens, hvor overgreb i forvejen næsten altid portrætteres med klicheer
Politiken møder i disse dage kritik for at efterlyse voldtægtsofre, der vil lade sig fotografere nøgne på deres gerningssted

Politiken møder i disse dage kritik for at efterlyse voldtægtsofre, der vil lade sig fotografere nøgne på deres gerningssted

Jens Hartmann Schmidt

Kultur
27. november 2021

Balancegangen mellem sårbarhed og forsvarsløshed er hårfin, og når det gælder omtale af voldtægt har medier et særligt ansvar. Politiken møder i disse dage kritik for at efterlyse voldtægtsofre, der vil lade sig fotografere nøgne på deres gerningssted.

I august kunne man på forsiden af avisens weekendtillæg se en nøgen kvinde afbilledet i fosterstilling med armene knuget omkring sig selv. Fotografiet var startskuddet på en serie, hvor avisen viser nøgne kvinder, der er blevet udsat for voldtægt. Serien er blevet til i samarbejde med kvinderne – og billederne skal forsøge at vise den smerte, de har været igennem.

Nu efterlyser Politiken så flere kvinder, og det har mødt kritik. Blandt andet fra Voldtægtsofres Vilkår, der mener, at seriens konceptualisering bidrager til retraumatisering af andre ofre for overgreb.

Som udgangspunkt er Politikens voldtægtssatsning sympatisk. Man må gå ud fra, at de medvirkende deltager, fordi de opfatter projektet som væsentligt – og måske endda føler, at det kan bidrage til personlig empowerment.

Men til trods for, at de medvirkende efter sigende har været glade for processen, er fotoserien af to årsager problematisk. For det første gentænker den ikke genren. Det er altid en visuel udfordring at skulle gengive en voldtægt, og ofte ender billederne med at forestille kvinder, der bliver mødt af en mørk skygge i en gyde, eller kvinder i lårkorte kjoler, der bliver holdt for munden.

Billeder af opstillede og iscenesatte hændelser er med til at skævvride vores billede af, hvor og hvordan et overfald foregår. Og der er intet nyt ved den måde, hvorpå voldtægtsofrene i avisen portrætteres. Ansigtsløse nøgne kroppe, der holder om sig selv og krammer benene tæt ind til kroppen, er præcis den måde, voldtægtsofre alt for ofte fremstilles i fotografiet.

For det andet – og det er er billedseriens største problem – æstetiserer den voldtægt. En voldtægt er ikke en afklædt bølget krop på et hvidt lagen. En voldtægt er alt andet end pæn. Den kan også være tøj, der bliver revet i stykker, blødende underliv og blå mærker. Ved at klæde kvinden af er man med til at tegne et forskønnet billede af en akt, der er både beskidt, ond og traumatiserende.

Hvis vi vil forstå voldtægt og voldtægtsofre, er det også vigtigt at gøre op med de faste forestillinger om voldtægt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

Jeg stødte for nogle år tilbage på en fotografi-serie, der viste folk med kronisk smerte. Den prøvede ikke at "vise" andet end sandheden - den viste ansigterne på folk med kroniske smerte. Uden nogen form for opstilling, uden nogen "performance", uden andet end et foto af deres ansigter. Og nej, man kunne sjovt nok ikke "se" smerterne hos de fleste af dem, og dem man kunne ville de fleste uden kroniske smerter eller pårørende dertil, ikke kunne se noget unormalt ved - så hvorfor skulle man kunne det på fotos af nøgne kroppe? Folk kan forstå smerte ved at få det forklaret, men fotografier forklarer jo ingenting.

Politiken skulle tage og se udover det performative, og fokusere på det beskrivende. Jeg vil snarere sige at et fotoserie med nøgne kvindekroppe som middel til at "vise smerte", æstetiserer sårbarheden, og ikke overgreb - hvad jeg så heller ikke kan se skulle "vise smerte". For ja, dem der tænder på at kvinder netop er sårbare - og kan finde på at øve vold på dem, der ikke er underdanige og sårbare nok til dem, ville nok snarere synes at det var en god serie - af de forkerte årsager.

Lis Thomsen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Usmageligt, kort og godt. Det er vel hvad man får, når man lader kommercialisme styre et medie: sensationalisme over alt andet.