Forsker, dr.phil, forfatter, debattør og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen opsagde i sidste uge sin stilling som lektor på Københavns Universitet. Beslutningen er en konsekvens af de plagiatanklager, Information har afdækket i løbet af den seneste måned. Hun mener, at den akademiske diskussion er blevet så fokuseret på formalia, at det tenderer »hysterisk pedanteri«, og det vil hun ikke længere være en del.
Et farvel til Marianne Stidsen er et farvel til en af landets mest omstridte forskere og meningsdannere. Hun har repræsenteret en akademisk stemme, der ofte har været i modvind og i undertal, og det er den slags modstemmer, der er behov for, hvis et universitetsmiljø skal forblive levende og dynamisk. Hvis hun virkelig trækker stikket fra akademia og ikke mindst debatterne, vil hendes fravær kunne mærkes.
Marianne Stidsen har ved flere lejligheder været genstand for debat i både Det Danske Akademi, som hun er medlem af, i akademiske kredse, og i den brede offentlighed. Hun har sammenlignet #MeToo-bevægelsen med nazisme og udtrykt bekymring for, at tidens »krænkelseskultur« truer demokratiet og med sine udtalelser skabt røre, ikke mindst i Det Danske Akademi.
I 2020 valgte fire medlemmer at forlade akademiet, fordi de ikke ønskede at blive associeret med Marianne Stidsens udtalelser. Det skete efter et mislykket forsøg på at presse hende ud af akademiet.
Samtidig har Stidsen været ansat og undervist på Københavns Universitet i 25 år samt skrevet en enorm doktordisputats på 1300 sider, Den ny mimesis – Virkelighedstolkninger i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig, som hun forsvarede i 2015. Da hun skulle forsvare afhandlingen, opstod der blandt tilskuerne debat om hendes kildehåndtering og argumentationsopbygning.
Miljøet sidder fast i en sandkassekonflikt
Selv om Stidsen er kontroversiel, afspejler pladsen i Det Danske Akademi og hendes mange år på Københavns Universitet, at hun er en anerkendt forsker. Men den debat, hun i årevis har været en del af, har ikke været præget af ordentlighed og akademisk anerkendelse.
Diskussionerne har ofte foregået på et personligt niveau, hvilket man kan læse sort på hvidt i Suzanne Brøggers nyeste bog, En forfatters dagbog 2010-2020, der udkom i oktober, og som indeholder det ene personlige angreb på Marianne Stidsen efter det andet. Brøgger tilskriver blandt andet Stidsens holdninger et ulykkeligt kærlighedsforhold med den omstridte svenske literat Horace Engdahl. Samme form for personlige kritik benyttede Marianne Stidsen selv for bare et par uger siden i et debatindlæg i Weekendavisen over for avisens litteraturkritiker Lars Bukdahl.
Miljøet sidder fast i en sandkassekonflikt, og det har hverken klædt Marianne Stidsen eller hendes modstandere. Men det er vigtigt at holde sagen om plagiatanklager adskilt fra den mudderkastning, der har præget debatten i og omkring Det Danske Akademi.
For sagen er af væsentlig, principiel karakter: Hvis der i toppen af det danske universitetsmiljø kan herske uenighed om, hvad der er videnskabeligt uredeligt, og hvilke metoder, der er lødige, så skaber det mistillid til hele det akademiske system.
Et ærgerligt punktum
Marianne Stidsen underviser selv studerende i akademisk skrivning, og det er klart, at universitetet mister relevans, hvis man suspenderer studerende på fejl, man ikke håndhæver over for de universitetsansatte, der underviser dem. Det er problematisk, hvis et akademisk fyrtårn, der advokerer for, at akademias grundlæggende formål er at skabe et rum for store, selvstændige tanker, ikke selv formår med egne velvalgte ord at udlægge de ideer, der danner grundlaget for hendes bøger.
Hvis forskning skal være en samfundsprioritet, må man først og fremmest kunne stole på, at forskningen er selvstændigt udarbejdet og grundigt gennemarbejdet. Godt nok har Stidsen primært kopieret fra leksikonopslag, men at man som forsker ikke forholder sig kritisk til opslag fra Den Store Danske, men indsætter dem direkte i sin egen tekst, uden at kreditere forfatteren, er uholdbart. Det skal være gennemskueligt, hvad en forsker selv har bedrevet, og hvornår de står på skuldrene af andre, og flere siders afskrift – fra leksika eller ej – er mere, end hvad man som læser skal finde sig i.
Marianne Stidsens beslutning om at opsige sin stilling på Københavns Universitet er et ærgerligt punktum for sagen om plagiatanklagerne. For den handler grundlæggende ikke om personen Marianne Stidsen, men om, hvad vi skal kræve af landets forskere. Selvfølgelig skal universitetet have højt til loftet og fremelske store tanker og ideer, men den slags opstår ikke uden et stabilt fundament, som forskningen kan stå på – og offentligheden kan stole på.
Plagiatanklagerne mod Marianne Stidsen
Først blev Marianne Stidsen, der er lektor dr.phil. på Københavns Universitet, medlem af Det Danske Akademi og kendt debattør, anklaget for plagiat i sin nye debatbog ’Køn og identitet – et spadestik dybere’ på forlaget Hovedland. Juraprofessor siger, at Stidsens metode er i strid med ophavsretten. Stidsen mener, at der er tale om parafrase.
Siden har opmærksomheden også rettet sig mod hendes tidligere akademiske bog ’Den nordiske MeToo-revolution 2018’ fra 2019, og Københavns Universitet er af bedømmelsesudvalget blevet bedt om at undersøge hendes doktorafhandling ’Den ny mimesis’ fra 2015. Information følger sagen.
Seneste artikler
Marianne Stidsen siger op på Københavns Universitet efter plagiatanklager
10. november 2021»Jeg frygter, at debatten fremover kommer til at handle om kommaer og gåseøjne, og så er det på tide, at jeg takker af,« siger debattør og lektor Marianne Stidsen om de seneste ugers plagiatanklager, der nu får hende til at vende universitetsverdenen ryggenNye plagiatanklager mod Marianne Stidsen, der ændrer genrebetegnelse på bog fra forskning til formidling
2. november 2021Lektor, forfatter og debattør Marianne Stidsen, der er anklaget for plagiat i to bøger, anklages nu for at have afskrevet yderligere to artikler i bog, som i sidste uge var kategoriseret som forskning på KU. Nu har hun selv ændret kategoriseringen til ’formidling’Plagiat kan betyde tilbagetrækning, siger flere forlag efter anklager mod kendt forsker
26. oktober 2021Plagiatanklager mod to bøger af litteraturhistoriker Marianne Stidsen rejser spørgsmål om, hvordan forlag undgår og forholder sig til plagiat. Tre adspurgte forlag ville trække en bog tilbage ved plagiat over »petitessegrænsen«. Stidsens ene forlag, U Press, vil granske sagen nærmere
Det er pisseærgerligt, at man ikke kan plagiere uden at blive holdt op på dette!
Nu gik det ellers så længe, så hvorfor ikke længere? Fucking #MeToo, ik'? Vi gik lige og havde det så hyggeligt på universitetet og var one of the guys.
"Det ene personangreb efter det andet". Lederskribenten har nok ikke læst bogen. Men konklusioner som udelukkende bygger på medieomtale kan også hurtigt blive uredelige.
Man kan indvende, at intet - indtil videre - tyder på, at universitetet ikke kan rumme Stidsen, idet hun selv har valgt at sige op. Desuden har universitetet jo blot valgt at efterkomme en indstilling fra bedømmelsesudvalget. Ingen, der har haft indflydelse på Stidsens ansættelse, har vel i kraft af deres stilling ytret sig om hendes holdninger og udtalelser?
Skal universitetsverden absolut rumme en person, der sammenligner #Metoo med nazisme, er ytringsfriheden virkelig så vigtig?
Så kunne jeg jo også skrive en kronik her i Information om, hvordan jeg synes den måde Information bliver kørt på, minder om Soviet og Rune Lykkeberg om Stalin, helt uden nogen form dokumentation, propertionalitet og normativ værdi.
Stidsen valgte selv at gå af ikke-politiske, men faglige grunde - hun havde tilsyneladende brudt plagiat standarderne substantielt. Af politiske og samfundsmæssige årsager vil hun dog, modsat af Informations leder, ikke blive savnet herfra.
Jeg har fået den tanke, at når man plagierer andres arbejde, så er man nok mere interesseret i en titel end i at tilvejebringe Verden ny viden . Mon en doktor mere eller mindre vil blive savnet, sådan helt generelt ment !
Jeg er glad for at have kunnet læse MS´s sidste bog, hvori hun bl.a. påpeger at Woke-isme og cancel-culture ikke er særligt demokratisk. Tak for det. At hun så har sat nogle kommaer forkerte er mindre relevant.
Lone Gravgård, demokrati er ikke flertalsdiktatur, det er faktisk respekt for hin enkelte. Derfor er woke i det helt grundlæggende et krav om lighed i samfundet.
Konsekvensen er cancel-praksis, i overensstemmelse med 'tolerancens paradoks'.
@Martin Bryld
"...er ytringsfriheden virkelig så vigtig?"
WTF vrøvler du om?!? Hvis der er et sted, hvor ytringsfriheden betyder alt, så er det videnskab. Man kan diskutere om Stidsens forskning er videnskab, men videnskab er ikke til for at please befolkningen. Videnskaben er til for at lave viden, og nogle gange flugter den viden ikke med det lettere fordrejede billede vi har af os selv. Skal man så undlade at betragte det som viden? Skal det være forbudt at sige højt?
"Af politiske og samfundsmæssige årsager..."
"...helt uden nogen form dokumentation, propertionalitet [sic] og normativ værdi."
Det er ikke mit indtryk at Stidsen manglede dokumentation, og proportionaliteten er noget du 100% subjektivt vælger. Normativ værdi? Dér er du spot on. Det er dét denne sag drejer sig om.
Jeg græmmes.
Jeg kan naturligvis ikke gennemskue, om MS har begået så banal plagiering, som det antydes. Det ville være torskedumt af hende, når hun nu ved, at så mange er efter hende p.gr.a. egentlig ok holdninger.
@Jan August, det antydes ikke. Det dokumenteres.
Men jo, mange er "efter hende" grundet hendes holdninger. Og hvorfor ikke? Det er den slags, man risikerer, når man har holdninger. Folk er efter alle, der har holdninger. Hvorfor skulle man kunne have holdninger og ikke blive holdt op på dem?
Og nu kan hun så ikke længere holde ud at blive holdt op. Hold up: Var det ikke hendes mål i første omgang at være kontroversiel? Regnede hun med, at hun kunne høste de søde berømmelsens frugter uden at få lidt citron smidt i fjæset?
Hold nu op. Marianne Stidsen ved, hvad hun gør. Og nu spiller hun offerkortet ved at trække sig fra uni.
@Anders Sørensen
Ja, man kan være uenig i Stidsens holdninger. Det er jeg personligt også.
Du skriver at "det dokumenteres"? Har du belæg for det udsagn?
Hvis man kan klandre Stidsen for noget i videnskabelig sammenhæng, så var det at hun i sin tid valgte at studere en pseudovidenskab, hvor alt stort set bygger på fortolkninger og holdninger. Hvis hun havde læst astrofysik og påpegede at der var flere og flere beviser mod Dark Matter, så havde evt. kritik af hendes arbejde været næppe været baseret på "normative holdninger". Man ligger som man har redt.
@Morten Balling, det er dokumenteret i flere artikler, ganske mange, i nærværende dagblad, at Marianne Stidsen citerer lange passager af anden litteratur uden at kreditere ophavsmanden m/k.'
Så kan man selvfølgelig blive akademisk og begynde at søge og betvivle definitionen af "plagiat". Hvilket også er, hvad Marianne Stidsen har gjort.
Det er ærgerligt, at hun trak sig. Hun skulle da bestemt blive ved med at afsøge randområderne af plagiering, rent forskningsmæssigt.
@Anders Sørensen
Nej, det er det netop ikke. Man har brugt udtryk som "næsten afskrift" (som ikke er afskrift), og man har udtrykkelig gjort opmærksom på at Stidsen mange steder har henvist til kilden.
Så hvor er dit belæg? Du løber vel ikke med en halv vind i et ekkokammer, eller hvad?
"Her har hun nærmest ordret gengivet..." (en lettere subjektiv fortolkning eller holdning).
https://www.information.dk/kultur/2021/11/nye-plagiatanklager-marianne-s...
Ytringsfriheden er både forskerens og andres allervigtigste rettighed. Væsentligt består den af en påstand samt mindst en begrundelse, som så kan debatteres. Man ser ofte i medierne, at man debatterer ytringsfriheden i stedet for begrundelsen. Man har lov til at påstå hvad som helst, men må acceptere at blive modsagt og i visse situationer ligefrem undskylde sin fejltagelse. Accepter den fri debat uden at blive alt for krænket.
@Morten Balling, hvis bare Marianne Stidsen var så udholdelig som dig. Havde stamina.
Det er eller har hun tilsyneladende ikke, så nu har hun erkendt, at hun ikke kan mere. Der er ikke flere at plagiere, der er ikke mere at sige. Så nu siger hun op.
Det er da synd for Marianne. Hun plagierede lidt, måske ikke helt. Hun stod på mål for halvplagiaterne og har naturligvis helapologeterne bag sin ryg.
Jeg ønsker Marianne Stidsen alt det bedste. Hun gjorde det bedste, hun havde lært. Og så skrev hun det næsten ordret af.
RI næsten P.
"Et farvel til Marianne Stidsen er et farvel til en af landets mest omstridte forskere og meningsdannere."
Er MS's farvel til ansættelsen på KU det samme som at hun dropper at kommuniaktion til omverdenen??
Mon dog?
Jeg skylder at skrive at jeg er enig med overskriften, når det kommer til den "uigennemsigtige forskning". Uden den havde der ikke været noget at debattere indtil alle er hudløse.
Så lad os gå videre med den enighed. Væk med uigennemsigtig forskning. Så kan det være at folk ville stole lidt mere på den reelle videnskab, og ikke f.eks. stille spørgsmålstegn ved at global opvarmning er et menneskeskabt problem, blot fordi de engang har hørt noget om nogle emails i samme sætning som IPCC.
Hvis ikke vi var på spanden med alt det videnskaben påpeger som nuværende problemer, så kunne vi diskutere varm luft på pose, til det sneede grønne grise. Jeg er komplet ligeglad med "sagen Stidsen", men jeg er absolut ikke ligeglad med planetens (menneskehedens) fremtid, og dermed kan jeg heller ikke være ligeglad med forsøg på at udvande videnskab, eller at der går børnehave i den.
Selvfølgelig skal der være ytringsfrihed på et universitet, og det er der også. Men ytringer skal være ens egne, ikke afskrift.
Som ansat på et universitet kan kravene til originalitet ikke være slappere end dem vi forlanger af de studerende. Hvis ikke Stidsen selv havde sagt op, burde hun være fyret.
Ytringsfrihed? Ja da, for dem med de rigtige meninger. Så lige at på en engelsk universitet, at der var smidt en kvindelig forsker ud. Hendes forbrydelse? Hun tillod sig at sig høj, at der er to, og kun 2 køn. De biologiske han og hun køn. Hvad giver I. I de skønne tider med lgbxxxxxxxxxxx. Hun blev dog ikke skudt!