Leder

#MeToo-debatten kan sagtens blive bedre

I en ny Megafon-undersøgelse lavet for Politiken og TV 2 mener hver anden, at der ikke er nok plads til rimelige nuancer i #MeToo-debatten. Det er oplagt stof til et nytårsforsæt for både medier og debattører
Dokumentaren ’MeToo: Sexisme bag skærmen’ dokumenterer sexchikane og grænseoverskridende adfærd på TV 2

Dokumentaren ’MeToo: Sexisme bag skærmen’ dokumenterer sexchikane og grænseoverskridende adfærd på TV 2

Christian Lindgren

Kultur
31. december 2021

Farten er langt fra taget af #MeToo-debatten i det forgangne år, hvor blandt andet forholdene i DR Pigekoret, på TV 2 og på B.T. har fyldt ganske meget i mediebilledet. Det gælder også her i Information, hvor vi har samarbejdet med produktionsselskabet Impact TV, der stod bag tv-dokumentaren MeToo: Sexisme bag skærmen, om at dokumentere eksempler på og tolerance af sexchikane og grænseoverskridende adfærd på TV 2.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Bjerrehuus

En udmærket gennemgang af befolkningens opfattelse i #MeToo debatten, så længe Lone Nicolaisen holder sig til de foreliggende data.
Men når Lone Nicolaisen derefter giver udtryk for sine egne (og Informations?) tanker går det helt galt.
Jeg kan ikke forestille mig at nedenstående sætning er udtryk for Avisens holdning:
“Når #Metoo-sager endevendes og diskuteres i nyhedsmedier og på sociale medier, sker det typisk med et dobbelt formål: Dels handler det om at placere ansvar …………”

Mener lederskribenten virkelig at placering af ansvar, der er voldsomt indgribende for den enkelte med udskamning, udstødelse, og destruktion af karriere og evt. deraf følgende arbejdsløshed, tilkommer facebook brugere og journalister!!!

I min verden tilkommer placering af ansvar ikke SoMe brugere eller kampagneaviser men derimod domstolene

Carsten Bjerre, Rolf Andersen og Ole Olesen anbefalede denne kommentar
Hanneh Christensen

Det er meget enkelt, det skal ganske enkelt ikke accepteres, at der indledes et forhold, hvor der indgår en skæv magtrelation.

Det ville have været interessant, hvis Megafon havde spurgt, om den adspurgte havde haft haft en relation opad/nedad, og om forholdet fortsatte. For undskyldningen er altid den sande kærlighed, men mit gæt er, at den forekommer sjældent, og i givet kunne Megafon spørge, om de fortsat arbejdede samme sted. Så kunne man få en succesrate, som jeg vil forvente vil være lav.

Megafon kunne også spørge, om man synes, det ville være fedt at have en chef, der havde et forhold til en underordnet, altså ens kollega, uden man anede det.

Der er nemlig ikke en impliceret, men mange.

Hvis et par er så forelskede, at de ikke kan holde sig fra hinanden, må den ene søge andet arbejde først. Det er jo alligevel konsekvensen i sidste ende, uanset om forholdet består eller ej. Nå ja, Megafon kjnne også have undersøgt dette. Om personer, der har haft en relation til en overordnet fortsat var på den pågældende arbejdsplads. Og de kunne spørge tilsvarende omkring chikane.

I stedet synes TV2s og Politikens ledelse at have været mere intereseret i at få lagt låg på MeToo debatten, for selvfølgelig kan man godt blive træt af det samme stof.

Hvis man spurgte mig, om jeg var træt af at læse om Covid ville svaret være ha, men det betyder jo ikke, at Covid ikke er vigtigt. Og sådan kunne jeg remse flere emner op. Hvorfor mon TV2 og Politiken ikke undersøger dette. Faktisk fortæller det nok en del om de to medier. TV2s direktør, det først ikke havde kendskab til en dårlig kultur, som så viste sig selv at være gået foran. Og Politiken, hvis kvindelige redaktører primært er ansat til at beskrive mad, rejser og forbrugsstof.

#MeToo er da også træls; at der er så mange sager om krænkelser, chikane og overgreb, sager hvor samme person krænker mange, sager hvor krænkere er blevet beskyttet af magtfulde folk som har kendt til det. Skeletterne vælter bogstaveligt talt ud af skabene.

Og så er der et kor af folk, som forsøger at tale krænkelserne ned (og helst væk) ved at forlange, at arbejdsretlige sager skal afgøres i det strafferetslige system.

#MeToo er ikke smuk og behagelig; det er råddenskab, når det er værst. Det afspejler den verden, vi sender vores børn ud. Har de børn ikke krav på et trygt arbejdsliv?

Det vigtigste af alt er at få råddenskaben gjort synlig, at få ændret den rådne kultur. Så vi må blive ved med at lytte, om vi så har lyst eller ej.