Leder

Racistisk indhold er en del af den verden, en filmskoleelev skal kunne forholde sig til

At filmskoleelever åbenbart kan finde på at udvandre i protest mod en fiktiv filmkarakters racistiske opførsel kan forklares med almindelig studentikos iver efter at markere et standpunkt. Mere bekymrende er det, at der blandt lærerne lader til at være forståelse for sartheden
Fraklip fra filmen ’Dan Dream’ fik elever på Filmskolen til at udvandre – billedet her er taget under optagelse af filmen i 2016.

Fraklip fra filmen ’Dan Dream’ fik elever på Filmskolen til at udvandre – billedet her er taget under optagelse af filmen i 2016.

Niels Ahlmann Olesen

Kultur
10. januar 2022

En anonym filmskoleelev kritiserer i et nyligt debatindlæg i Filmmagasinet Ekko Den Danske Filmskole for at have en lærerstab »af dinosaurer, der modsætter sig den tiltrængte forandring«, hvilket fører til »et pensum, der orienterer sig mod den konventionelle hvide, mandlige instruktør, og til undervisning med eksplicit racistisk og minoritetsfjendtligt indhold«.

Den anonyme elev, der har gået på skolen siden sommerferien, kritiserer også en række fiktionsfilm lavet som midtvejsprojekt af elever fra årgang 2019-2023 for at reproducere racistiske stereotyper og legitimere destruktive opfattelser af mandighed. Eleven beskriver det som et udtryk for lærernes berøringsangst, at skolens elever er sluppet af sted med at lave film, hvis indhold og udformning kan kritiseres, diskuteres og problematiseres.

At en enkelt førsteårsstuderende lufter sin skuffelse over, at vedkommendes medstuderende og undervisere er galt afmarcheret, er næppe et problem af større samfundsmæssig betydning. Til gengæld indikerer den journalistiske dækning, som Ekko har fulgt debatindlægget op med, at der er en problematisk berøringsangst på færde på Filmskolen. Problemet er ikke, at lærerne lader eleverne lave midtvejsfilm, som man kan finde kontroversielle elementer i, men at der tilsyneladende er en udbredt vilje til at tage urimelige hensyn til nogle elevers ønske om at blive forskånet for film, de finder moralsk anstødelige. 

Ekko har interviewet elever, lærere og den forholdsvis nytiltrådte rektor, Tine Fischer, (der dog beskrives relativt positivt i debatindlægget). De elever, der er blevet hængt ud for at have lavet racistiske og sexistiske film af en medstuderende, der har valgt at være anonym »af frygt for skolens og filmbranchens straf«, som Ekko skriver, fremstår lydhøre over for kritikken, om end ærgerlige over, at filmprojekter, der ikke er henvendt til offentligheden, men lavet med henblik på at prøve ting af og lave noget, bliver trukket frem. 

Fremtidens debattører

Alle bekræfter, at diskussioner om, hvordan man gør op med racisme, sexisme og marginalisering af minoriteter, fylder meget på skolen. At de gør det, er egentlig en god nyhed. Skolen uddanner dem, der skal fortælle fremtidens historier inden for de største massemedier, film, tv og spil. Hvis der var ét sted, man ville ønske, at der blev fremelsket en kritisk bevidsthed om chauvinistiske og fordummende stereotyper og klicheer, så var det her.

Men skærpelsen af sådan en kritisk bevidsthed forudsætter, at man også er villig til at se film, man kan have noget imod, og her kniber det tilsyneladende. Ifølge Ekko udvandrede flere elever i protest, da en lærer viste fraklip fra Casper Christensen-komedien Dan Dream, hvori Magnus Millangs karakter optræder racistisk. En fiktiv (og ganske tumpet) karakters racisme blev opfattet som så stødende, at de ikke ville stå model til det.

Selv om det i sig selv vidner om en vis berøringsangst blandt nogle af filmskoleeleverne, er lærernes tilsyneladende forståelse for det synspunkt udtryk for en endnu værre berøringsangst. Til Ekko udtaler leder af producerlinjen Jonas Frederiksen, at det »selvfølgelig ikke [er] ideelt, at der bliver skabt situationer på Filmskolen, hvor elever udvandrer« – som om det var den pågældende undervisers fejl, at vedkommende havde udsat eleverne for en racistisk biperson i en ny dansk folkekomedie og ikke elevernes eget valg at udvandre i protest. 

Ekko har også spurgt Jonas Frederiksen og Kim Leona, der er leder af manuskriptforfatterlinjen, om der er noget i vejen for at vise nogle konkrete  filmværker i undervisningen, der har det til fælles, at de har været skelsættende i filmhistorien, og at de repræsenterer politiske holdninger, som de fleste i dag af gode grunde tager afstand fra. Det drejer sig om film som En nations fødsel fra 1915, som er en åbenlyst racistisk film, der glorificerer Ku Klux Klan, og den tyske instruktør Leni Riefenstahls kunstnerisk nyskabende nazipropagandafilm. Det vægrer de sig ved at svare på, men Kim Leona udtaler dog, at det »er klart, at vi ikke skal vise film, som vi ved kan krænke elever«.

Hvad der skal vises af film på Filmskolen, er selvfølgelig suverænt op til dens lærere at bestemme, men det er bekymrende, hvis man af princip ikke vil vise film, der kan virke krænkende. Hvis man er elev på en filmskole, bør man kunne tåle at se film (og karakterer i film), der krænker ens retfærdighedssans og går imod ens eget værdisæt. Det samme gælder, hvis man er dedikeret antiracist. Det er en sløj form for antiracisme, man praktiserer, hvis man nægter at se på, hvordan racisme gennem tiden er kommet til udtryk. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Don’t mention the war

(Fawlty Towers)

Mvh Hanne Pedersen

Søren Ferling, Per Christensen, Mette Eskelund, Freddie Vindberg, Peter Bojsen, Lis Thomsen, Jane Jensen, Jørgen Refshauge, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Herdis Weins og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Kirsten Hansen

Gad vide hvad “destruktive opfattelser af mandighed” er. Og tør man spørge filmskoleeleven om hvordan vedkommende definerer det.

Dan Mouritzsen, Søren Ferling, Mette Eskelund, Peter Bojsen, Jørgen Refshauge, Herdis Weins, René Arestrup og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"Selv om det i sig selv vidner om en vis berøringsangst blandt nogle af filmskoleeleverne, er lærernes tilsyneladende forståelse for det synspunkt udtryk for en endnu værre berøringsangst".

Jeg erindrer tilsvarende tendenser fra universiteterne i 1970erne, efter at de studerende havde fået tilkæmpet sig en vis magtposition.

Det er underviserne, der i kraft af deres modenhed, deres erfaringer og ikke mindst deres institutionelle position bør gå forrest og forhindre tendenser til tyrannisering og mobning af såvel studerende som kollegaer, fra andre grupper af studerendes side, når de overskrider grænser i deres moralske og politiske radikalitet.

Problemstillingen dengang som i dag er nok, at mange undervisere moralsk og politisk til dels sympatiserer med de radikale studerende, selv om de også synes, at de går over stregen i deres måde at reagere på.

Det sidstnævnte går de så mere stille med, fordi de ikke bryder sig om at blive betragtet som reaktionære eller lignende, og fordi de betragter det som væsentligt at kunne fortsætte et godt samarbejde om undervisningen med de rabiate grupper.

De er imidlertid de eneste, der har en position i forhold til at kunne være "rollemodeller", at fordi man har stærke holdninger af moralsk og politisk karakter, er det urimeligt at forfalde til tyrannisering og mobning af anderledes tænkende.

Ideologisk udrensning af anderledes former for tænkning er til skade for såvel et sundt uddannelses - som forskningsmiljø.

Situationen er i dag på mange måder mere kritisk end den var i 1970erne, fordi mediesituationen i dag er en helt andet, end den var dengang. Det er i dag langt lettere at skandalisere en institution i offentligheden, end det var dengang.

Omtalen af Filmskolen og Billedkunstskolerne ("kunstakademiet") i medierne er gode eksempler herpå.

Søren Ferling, Mette Eskelund, Jane Jensen, Jørgen Refshauge, René Arestrup, Hanne Utoft, Bo Klindt Poulsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

En leder, der kritisk tager stilling til de bekymrende autoritære tendenser fra USA, som studerende herhjemme mener er relevante. Tak. Omsider.

Jack Eg Nielsen, Nicolaj Ottsen, Søren Ferling, Per Christensen, Mette Eskelund, Lis Thomsen, Jørgen Refshauge og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Mon denne anonyme førsteårsstuderende også vil være anonym hvis senere en af vedkommendes film skulle blive nomineret til en Oscar? (- indrømmet, situationen kommer nok ikke til at opstå…)

Herdis Weins og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar

"De er imidlertid de eneste, der har en position i forhold til at kunne være "rollemodeller", at fordi man har stærke holdninger af moralsk og politisk karakter, er det urimeligt at forfalde til tyrannisering og mobning af anderledes tænkende."

Rollemodel eller ej; man må tage udgangspunkt i at demokratisk dannelse indebærer at man tåler at høre det værste, man kan forestille sig - og fortsat opretholder kritisk/saglig dialog. Identitetspolitikkens sværmerier, som ofte medfører at nogen kræves straffet af folkedomstole (ellers låser man sig inde på børneværelset og strejker) og at der findes de gode og derpå de onde, som man frit kan mobbe, præsenterer et både åndeligt og intellektuelt tilbageskridt med betydelige politisk/strukturelle implikationer.

Jan Sørensen, Ete Forchhammer , Steffen Rahdoust Boeskov, Søren Ferling, Jes Balle Hansen , Mette Eskelund, jens christian jacobsen, Jeppe Bundgaard, Jens Pedersen, Jacob Mathiasen, Erik Winberg, Herdis Weins, Annette Chronstedt, René Arestrup, Ninna Maria Slott Andersen og Gert Friis Christiansen anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Det var tidligt med dagens store grin. Selvfølgeligt er eleven anonym, meget almindeligt i de krænkelsesparate kredse. Men for at vende tilbage til racismen, må jeg skuffe segmentet her. Det er en universel, ting. Det er en dem/os. Tag en tur til Indien og hør hvad de mener om pakistanere. Eller inden for riget. Tager tur til Nuuk. Så finder du ud af det. Men tak for artiklen, lidt i stil med naboen. Kunstakademiet. Der var en af den mest krigeriske og krænkelsesparate efterkommer af en slavehandler, en mellemled, der gik forest og jamrede om danskernes opførsel i fortiden. Bon appetit.

Søren Ferling, jens christian jacobsen, Herdis Weins, Per Torbensen og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Ninna Maria Slott Andersen

Jeg syntes, det er så super skræmmende.

Studentikos iver, præcis.

Kære filmskoleelev,
Du lever i et totalt vakuum, så selvindbildsk og helt blind
Ved du godt, at Orwell's '1984' er skrevet om lige præcis dét, du har gang i.
Overvej hvilken fascistoid verden, du bidrager til med din adfærd.

Sven Felsby, Lili Kress, Jack Eg Nielsen, Ete Forchhammer , odd bjertnes, Søren Ferling, Mette Eskelund, Lis Thomsen, Jørgen Refshauge, Torben Bruhn Andersen, jens christian jacobsen, Jeppe Bundgaard, Svend Erik Sokkelund, Mikkel Bonde Stouby, Egon Stich, Herdis Weins, René Arestrup, Bent Nørgaard og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Jeg græmmes...
Vil Filmskolen heller ikke vise film hvor der spises kød, fordi vaganerne kan blive krænket?

Sven Felsby, Nicolaj Ottsen, Ninna Maria Slott Andersen, Ete Forchhammer , Dan Mouritzsen, Søren Ferling, Mette Eskelund, Bent Nørgaard, Peter Bojsen, Torben Bruhn Andersen, jens christian jacobsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nu er fremstilling af den type karakterer i den type film nok næppe noget, der overrasker folk, der holder af film.
Det er snarere en fremme af nye sujetter, karakterer og ikke mindst diskurser, kunsten bør bibringe os.
Det kan selvfølgelig være rigtig godt og nødvendigt at se filmhistorien igennem, også for fejlskuddene, til æstetisk inspiration; men noget rigtig godt er der dog i, at ungdommen ikke gider høre mere lort fra selverklærede instanser, der ser sig berettiget til at bedømme og dømme om den enkeltes liv og levemåde.

René Arestrup

'det »er klart, at vi ikke skal vise film, som vi ved kan krænke elever«.

Det må, strengt logisk, betyde, at Filmskolen kommer til et punkt, hvor der slet ikke skal vises film....

Arne Würgler, Sven Felsby, Lili Kress, Jack Eg Nielsen, Nicolaj Ottsen, Ninna Maria Slott Andersen, Ete Forchhammer , Søren Ferling, Jørgen Larsen, Finn Bendixen, Jes Balle Hansen , christen thomsen, Mette Eskelund, Peter Bojsen, Jane Jensen, Jørgen Refshauge, Torben Bruhn Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, jens christian jacobsen, Svend Erik Sokkelund, Søren Nielsen, Hanne Utoft, Erik Winberg og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Nånå... Ekkos artikel blev også kommenteret i weekendavisen, hvor det fremstod som om at lærerne ikke ville vise krænkende film som "Birth of a Nation". Da nævnte film nærmest opfandt filmsproget som vi kender det, er den naturligvis en uundværlig del af enhver filmskoles pensum. Det er absurd at man overhovedet stiller spørgsmålstegn ved om den kan vises. Men ifølge artiklen afviser lærerne at svare tydeligt på konkrete eksempler, men udtaler at de ikke vil vise film, der krænker eleverne. Hvilket er en absurd tanke og alligevel ikke. Jeg udvandrede selv fra min første fælles-undervisnings-time på filmskolen, da lærerne ville demonstrerer hvad filmmediet kan ved at vise den næsten 10 minutter lange brutale voldtægtsscene fra Irreversible.
Og nej, jeg er ikke "krænket" af Irreversible. Det er en fremragende film, som jeg allerede havde set to gange får filmskolen. Men jeg havde valgt at se den på dvd, så jeg kunne spole henover den berygtede voldtægts-scene. Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om at se lange, realistiske voldtægtsscener på et stort lærred for fuld volume.
Ude i kantinen sad jeg og rystede lidt. Måske fordi at følte at det var EKSTREMT pinligt at udvandre foran resten af min årgang på den første skoledag. Men så kom andre elever dryssende ud, som heller ikke lige kunne se det fede i at se en grafisk anal voldtægt i en fyldt biograf-sal.

Igen, jeg var ikke krænket af filmen. Jeg er stor fan af både filmen og instruktøren. Og jeg kan godt lide ekstreme film, film der chokerer og udfordre mig. Men jeg foretrækker selv at vælge hvornår og hvordan jeg ser bestemte typer film.

Jeg var heller ikke "krænket" af lærerne. Jeg tænkte bare at det var et par afstumpede idioter, som tænkte at det var fedt at "chokerer" de nye elever, og som ikke overvejede at der i den fyldte sal kunne sidde elever, som filmen ville påvirke meget, meget voldsomt.

Så jeg og et par andre elever udvandrede i protest. Ca 80 andre elever blev siddende og mange af dem syntes at det var den vildeste scene. End of story.

Jeg har heldigvis ikke oplevet racisme, så jeg aner ikke hvordan en række optagelser med en skuespiller som improviserer racistiske vittigheder ville påvirke mig. Det ville sikkert ikke være meget anerledes end de fleste andre danske komedier. Men jeg er ret sikker på at jeg ville reagerer, hvis scenerne blev vist i en kontekst, hvor mine lærere og medstuderende syntes at den racistiske humor var vildt sjov (hvilket jeg gætter de syntes, siden man vælger at vise en række fraklip fra en halvsløj dansk komedie.)

Der er en kæmpe forskel på at se en "racistisk" film, og at se en racistisk film i et forum, hvor ens lærere og medstuderende griner af de racistiske vittigheder, som man i sit eget liv har oplevet som krænkende og smertefulde. Og det er måske lidt den nuance, der mangler i debatten.

Man skal SELVFØLGELIG have i baghovedet, at man som underviser viser film, som eleverne i deres privatliv ville fravælge af personlige årsager. Men en film som er "racistisk" (som Birth of a Nation), kan selvfølgelig ses i den rette kontekst. Den vil næppe krænke nogen, medmindre lærere og elever sidder og hepper på ku klux klan i filmens klimaks.

Det er en vigtig debat, som kræver lidt flere nuancer end at "elever udvandrede pga racistisk karakter". Jeg gætter på (og håber) at sandheden er lidt mere kompliceret, og at eleverne udvandrede pga den kontekst, scenerne blev vist i...

Anna Regine Irgens Bromann, christen thomsen, Stella Nielsen, Majken Munch, Henning Kjær, Randi Seeberg Løbger, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Sara Sindberg Bentsen anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

"...nogle elevers ønske om at blive forskånet for film, de finder moralsk anstødelige" ...
Lars von Trier sagde engang, 'en film bør være som en sten i skoen'. Det lader ikke til at være holdningen hos mange af de nye elever - det ser ikke godt ud for dansk film ...
https://www.information.dk/kultur/2016/04/film-boer-vaere-sten-skoen

Ninna Maria Slott Andersen, Leif Høybye, Torben Bruhn Andersen, Svend Erik Sokkelund og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Uffe Palludan

De er jo krænkede på anden hånd. Forestiller man sig en jødisk elev i tiden omkring nazisternes magtovertagelse i Tyskland sidde ved en undervisningspult, mens en lærer står og udspyder racistiske påstande, så vil vedkommende næppe udvandre i protest, men blot sidde og kigge ned i bordet. Den form for krænkelse, vi oplevet i disse år - importeret fra USA - er krænkelse på andres vegne og vel egentligt blot en del af hele den narcisstiske kultur og dermed i virkeligheden det præcist modsatte af det den giver udtryk for at være.

Ninna Maria Slott Andersen, Jack Eg Nielsen, Søren Ferling, Peter Bojsen og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er meget sjovt, at opgøret med den narcissistiske kultur, der kendetegner det moderne mainstream, udpeges som netop narcissisme.

Martin Kristensen

@David Adam…det lyder ikke så meget til at du “udvandrede”, som at du simpelthen gik?

At gå fra en forelæsning man ikke vil udsætte sine sanser for står enhver frit for, både som menneske og studerende.

At udvandre i protest er derimod en happening, man vil have opmærksomhed omkring med det formål at stoppe noget. Det ville svare til at du/I ikke ville lade læreren vise filmen eller ikke lade de andre 80 se den.

Det sidste er vel det, den anonyme filmskolemimose advokerer for.

Sven Felsby, Nicolaj Ottsen, Per Christensen, Ete Forchhammer , Søren Ferling og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
christen thomsen

Nedenunder her Information et link til en samtale med en amerikansk ikke-hvid forsker:
"Hvis man vil bekæmpe racisme i samfundet, må man starte med at kritisere sig selv." Ikke en dårlig idé, som måske eleven skulle overveje. Fordi man evt er ikke-hvid, ikke-mand, ikke-binær, osv. kan man jo sagtens være racist, anti-semitist, osv osv, - kort sagt, man kan sagtens selv være en skiderik selvom andre (inkl. film) osse er.

Ninna Maria Slott Andersen og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Er der nogen af jer, der skulle læse bogen ”The Wave” i engelsk i skolen? Det skulle jeg. Den er skrevet ud fra et eksperiment, en amerikansk gymnasielærer ved navn Ron Jones udførte i 1967 for at illustrere, hvordan det egentlig kunne være, at den tyske befolkning accepterede nazi-regimets politik i tiden op til 2. verdenskrig. (Der er også lavet en film.)

Jeg kan huske, den var ret forvirrende at læse. Vi var også ret unge, os elever, og jeg kan huske, at nogle af os gik galt i meningen med bogen på en måde, som nærmest lå til at støtte det, den beskrev. Men læreren var skarpsindig og fik os sikkert gennem rejsen.

Når man så – med lidt hjælp – havde forstået det tankeeksperiment, som en bog jo bliver for én selv, når man læser, så kom der en reaktion. En inspiration. Det var ved at forestille sig den autoritære rædsel udspille sig i teksten, at det ligesom blev levende for mig, hvor nemt det er at overbevise store mængder om noget, der er så farligt.

Det er selvfølgelig ikke det samme, som at ”se giraffen” i virkelighedens verden, men gjorde langt større indtryk end endnu en køligt skrevet fagtekst opstillet som et eller andet logisk argument.

Derfor er jeg faktisk ret enig i det angivelige citat fra Lars von Trier (@ulrik mortensen). Der er da heller ikke meget, der har fået racisme til at fremstå så vederstyggeligt for mig, som fx filmen American History X, som jeg også så engang i skolen.

Hvis der ikke findes de her tankeeksperimenter, man kan reagere på, så tror jeg hurtigt, man – helt modsat hensigten – ender med at skabe nogle blinde vinkler, som kan gøre folk åbne for netop de ideer på et senere tidspunkt. Så bliver de jo forvist til et etdimensionelt univers, hvor de bare bliver bedt om at tro på konklusionerne fra de hellige med de rigtige meninger. Tænkningen er ligesom udført på forhånd. Sådan en situation er på ingen måde holdbar – det kan man jo ikke identificere sig med på samme måde, som man vil kunne det, når man selv får mulighed for at reagere på et fiktivt men levendegjort eksempel.

Ete Forchhammer , Søren Nielsen, Egon Stich og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der ligger nogle interessante forestillinger i dommen over den pågældende elev; men mon ikke sandheden er, at vedkommende igennem sin filminteresse er blevet stopfodret med den type film, vi taler om her - måske ligefrem til det punkt, hvor ønsket om at bringe filmmediet i andre retninger er opstået?
Ikke alle længes imod skibskatastrofer og hærværk og pludselig død, faktisk betragter vi nok kommende generationer af kunstnere, der igen gerne vil ud af nyromantikkens følelsesfængsel og tale til forstanden igen.

Henrik Jandorf

Det siger sig selv, at en kunststuderende filmskoleelev, som selv har (får) fingrene i dejen, skal kunne tåle at se ekstreme kunstneriske spændvidder for bl. a. selv at kunne justere egen smag og konstatere, hvilken vej, som måske ikke bør følges. Den kunst, herunder film, som gennem tiderne har vist sig banebrydende, har næppe været at finde på det korrekte barometer, derimod på kanten af altings perception. Kh Henrik Jandorf

Situationen er jo ikke at eleverne udvandrede pga af en historisk vigtig film, en kontroversiel film, eller en grænseoverskridende film.

De udvandrede pga en række fraklip fra en dansk folkekomedie, hvor en skuespiller improviserer racistiske vittigheder.

Selvfølgelig er filmens intention med karakteren at gøre nar af en racist. Men en væsentlig del af humor er at grine af andres fejl, som man genkender i sig selv, og i dette tilfælde gør man dermed racisme en smule mere acceptabelt. Hvorfor overhovedet have en racistisk karakter i en folkekomedie, hvis ikke formålet med karakteren er at få publikum til at grine af racistiske vittigheder?

Og hvorfor viser man fraklip fra filmen, hvor skuespilleren improviserer racistiske vittigheder, hvis ikke formålet er at få filmskolens elever til at grine af de racistiske vittigheder? Jeg forstår godt at nogle elever udvandrede.

Dette er IKKE det samme som at afvise at se film med racistiske karakterer. Eller at se (historisk) racistiske film og diskuterer dem med udgangspunkt i deres samtid. Og derfor skyder både lederen, weekendavisens leder og ekko fuldstændig ved siden af målet.

Eleven protesterer desuden over "et pensum, der orienterer sig mod den konventionelle hvide, mandlige instruktør, og til undervisning med eksplicit racistisk og minoritetsfjendtligt indhold«.

Ja. Flertallet af store instruktører er hvide mænd. Og med nutidens øjne er deres film ofte racistiske og sexistiske. Og det skal man naturligvis diskuterer på en filmskole.

Men man skal også kunne se udover de konventionelle hvide mandlige instruktører og kigge på de tusindvis af fantastiske film, som er lavet udenfor Hollywood igennem de sidste 130 år. Ellers kopierer man de samme få mesterværker (og deres konventioner) som er gennemsyret af et bestemt verdenssyn, som repræsenterer de gængse fordomme overfor køn, hudfarve og seksuel orientering, som har domineret vores virkelighedsopfattelse i århundreder.

Som jeg forstår elevens debat-oplæg, så er det netop et ønske om at udfordre et pensum, som består af konventionelle film, og at udfordre det ukritiske perspektiv på de film og filmskabere, som er med til at forme vores fælles bevidsthed. Og hvordan i alverden er det en dårlig ide? Uanset hvad, er det IKKE det samme som ikke at kunne tåle film med racistisk indhold. Forskellen er kontekst, altså om man forholder sig kritisk til filmene og det menneskesyn, de repræsenterer.

At lærerne er usikre på om man overhovedet kan vise Lene Rifenstahl eller Birth of a Nation er hamrende absurd. SELVFØLGELIG skal man vise dem. Og man skal diskuterer dem. Og også anerkende deres kunstneriske kvaliteter og den ekstremt store indflydelse, filmene har haft på filmkunsten.

Men det har intet at gøre med at vise fraklip fra en ligegyldig dansk folkekomedie, hvor scenens formål er at få publikum til at grine af racistiske vittigheder.