Leder

3,1 milliarder kroner til migrantarbejdere i Qatar løser ikke det grundlæggende problem

VM i Qatar har længe været overskygget af landets brud på menneskerettigheder, og nu melder blandt andet Amnesty International ud, at familierne til migrantarbejderne bør kompenseres for ubetalte lønninger, arbejdsskader og dødsfald. En sympatisk kompensation, men den eneste rigtige løsning er fortsat boykot
»Hvis FIFA vælger at udbetale pengene, bliver det i virkeligheden en form for blodpenge og legitimering af et VM, der er forbundet med alvorlige krænkelser af menneskerettigheder,« skriver Tanya Maria Møller Knudsen i denne leder.

»Hvis FIFA vælger at udbetale pengene, bliver det i virkeligheden en form for blodpenge og legitimering af et VM, der er forbundet med alvorlige krænkelser af menneskerettigheder,« skriver Tanya Maria Møller Knudsen i denne leder.

Hassan Ammar/AP/Ritzau Scanpix

Kultur
23. maj 2022

Med et halvt år tilbage til VM-slutrunden kræver Amnesty International og ni andre organisationer nu i et åbent brev henvendt til FIFA, at migrantarbejdere i Qatar skal modtage en kompensation på 3,1 milliarder kroner – svarende til præmiepengene til årets VM.

Kravet kommer, efter at en ny rapport fra Amnesty dokumenterer, at der fortsat sker krænkelser af migrantarbejderes rettigheder. Sidste år dokumenterede The Guardian, at over 6.500 migrantarbejdere måttet lade livet i forbindelse med byggeriet.

I december var FIFA’s reaktion på kritikken at kompensere flere medarbejdere i form af betaling af udestående løn og refusioner – op mod 200 millioner kroner – og melder nu ud, at de vil undersøge Amnestys forslag.

Fundamentalt problem

FIFA står til at få indtægter for cirka 42 milliarder kroner ved årets VM. Men selv om det er en sympatisk tanke at betale familierne, og at det tilsyneladende ikke er noget, der ville betyde noget for FIFA’s konto, er det ikke en ufejlbarlig løsning. 

Herhjemme har DBU samarbejdet med Amnesty og lænet sig op ad deres anbefalinger med hensyn til VM. Derfor er det også kun naturligt, at DBU-direktør Jakob Jensen bakker op om, at migrantarbejderne og deres familier skal modtage kompensation.

Kompensationsspørgsmålet rejser imidlertid et større og mere delikat spørgsmål, nemlig: Bør VM i Qatar overhovedet afholdes?

I første omgang burde Qatar aldrig have fået værtsrollen til VM. For som Amnesty Internationals generalsekretær, Agnès Callamard, udtaler i den seneste rapport, burde FIFA have kendt til de »åbenlyse risici for arbejderne, da man tildelte turneringen til Qatar«.

En begivenhed langt ude i fremtiden

Og selv om DBU har fordømt beslutningen om at placere VM i Qatar, har forbundet ikke opfordret til boykot, dels på grund af Amnestys anbefalinger, dels at det forudsætter en statslig boykot – hvilket kulturministeren under et samråd i februar sparkede til hjørne med begrundelsen, at det ikke er praksis, »at regeringen tager stilling til en begivenhed så langt ude i fremtiden«. 

Kravet om 3,1 milliarder kroner til migrantarbejderne understreger, at brud på menneskerettigheder er et fundamentalt problem i Qatar, hvilket en kompensation ikke vil løse

Hvis FIFA vælger at udbetale pengene, bliver det i virkeligheden en form for blodpenge og legitimering af et VM, der er forbundet med alvorlige krænkelser af menneskerettigheder. Derfor er den eneste vej ud en reel boykot – hvilket er en sag, der må ligge på regeringens bord.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Espen Bøgh

Det skal man nok ikke forvente FIFA vil gøre, for pengene skal gå til den skjulte korruption i FIFA, eller som det også hedder sig, de legale udbetaling af præmiepengene til deltagerne, - hvoraf Danmarks DBU selv er en af deltagerne.

- Nu har de(DBU) været efter Nadia Nadim for hendes ambassadør for netop VM i Qatar, og de penge hun modtager for posten, - men når DBU selv sender Danmarks fodboldhold til Qatar for at f å del i præmiepengene som FIFA indkasserer, så er DBU ikke mindre moralske end Nadia Nadim.

Når DBU selv har kloen fremme for lette pengen fra en deltagelse i et dybt undertrykkende land overfor fremmedarbejdere, - så er deres egen moral skredet så meget, at de ikke kan pege fingre ad andre.

Alan Frederiksen, Franz Nitschke og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar