I løbet af de seneste årtier har Danmark udviklet sig til et internationalt epicentrum for gastronomi. Flere af verdens allerbedste restauranter ligger i København, og det nye nordiske køkken har med sit fokus på friske lokale råvarer og minimalistisk elegance inspireret kokke over hele verden og er blevet en dansk nationalskat på linje med Wegners Y-stol. Nøgleordet, der har været med til at markedsføre succesen, er bæredygtighed. Ordet klinger af klimavenlig produktion, grøn omstilling og økologi, og i et land som Danmark skulle man tro, at den sociale bæredygtighed følger med. Det gør den ikke.
Leder
Arbejdsforhold på danske Michelin-restauranter giver dårlig smag i munden
Det har alt for længe været en kendsgerning, at arbejdsforholdene på de danske toprestauranter er elendige. Restauratørerne bag Michelin-stjernerne bør vedkende sig hykleriet og gå i spidsen for at skabe bedre forhold for branchens ansatte

Kultur
8. juni 2022
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Man må håbe, at det nye direktiv om minimumslønninger vil gøre en ende på at udnytte folk som gratis arbejdskraft. Hvor er de fagforeninger, som skulle gøre brug af den danske model?
@David Zennaro
Fagforeningerne er desværre kollaboratører i dag som de forøvrigt også er angående gratis arbejdskraft form af nyttejobs.
Lige ved siden af Fødevarestyrelsens Smiley - som jo skal være placeret synligt i restuaranten og på dens hjemmeside - bør der være en oplysning om, hvilken faglig organisation restauranten har indgået overenskomst med.
Så kan gæsterne selv afgøre, hvilke restauranter, de vil besøge.
Rolf Andersen
08. juni, 2022 - 11:00
Du har fuldstændig ret. Men det sker aldrig. Nu har vi i så mange år haft kendskab til problemerne uden der er blevet gjort noget. Men de restauranter, hvor de ansatte har overenskomst kunne oplyse om det. Så kunne vi stemme med fødderne.
Desværre tror jeg ikke dårlig omtale af danske restauranter, heriblandt Noma får folk til at holde sig væk. Det er desværre ikke kun i restaurationsbranchen at folk arbejder gratis. Det sker også i andre brancher, at unge mennesker arbejder stort set gratis for at få noget på deres CV.
Hvor er politikerne og fagforeningerne?
Mange virksomheder har en CSR-politik - Corporate Social Responsibilty - læs f.eks.
https://www.horesta.dk/din-virksomhed/energi-miljo/csr-og-horesta/
https://www.danskerhverv.dk/radgivning/csr/
.. og mange virksomheder skilter med deres CSR-politik for at overbevise kunder og samarbejdspartnere med, at de er ansvarlige virksomheder, også hvad angår arbejdsforhold.
Det er faktisk et konkurenceparatmeter i mange industrier ... hvorfor ikke også i restaurant-branchen ??
@ David Zennaro - 08. juni, 2022 - 08:27
En lovbestemt minimumsløn er IKKE løsningen på gode arbejdsforhold. Se bare på de tyske arbejdsforhold.
Her må Danmark og Sverige holde fast i vores arbejdsmarkedsmodeller med overenskomster i stedet for lovgivning.
... og ALLE - lønmodtagere såvel som arbejdsgivere - bør organisere sig i ansvarlige fag- og arbejdsgiverforeninger.
Et lille ps: Jeg var nytiltrådt direktør i en mindre industrivirksomhed, da 'gær-konflikten' brød ud. Tro mig: Jeg var glad for, at alle parter var organiserede i ordentlige foreninger (DI/LO), så konflikten var minimal på vores virksomhed.
Med andre ord: Jeg kan kun anbefale ALLE at organisere sig i fornuftige foreninger.
En lovbestemt minimumsløn bliver meget hurtigt til en slags 'maksimumsløn', som er uafhængig af de forskellige arbejdsområder.
Enhver arbejdsgiver kan pludselige sige: "Jeg giver jo minimumslønnen, så hvad beklager I jer så over".
Det bliver afslutningen for 'Den danske (og svenske) Model' på arbejdsmarkedet.
Vigtigere end lovbestemt løn er absolut transparens i lønningerne.
Jeg har to spørgsmål.
1. Hvad betaler Information egentlige deres praktikanter i løn?
Der er mange opslag, men ikke meget om løn.
Der er dog et opslag fra 2021, der nævner 3000 kr om måneden i "såkaldt erkendtlighed".
2. Er det virkelig i overstensstemmelse med persondataforordningen at alle ansøgere skrives ind i et offentligt Google dokument:
https://docs.google.com/spreadsheets/d/1fcKrGS2tCm4vR8IUO7-IffSoN1ljqB_W...