Kultur
27. juli 2022
Hvis du blev bedt om at holde foredrag i den anden ende af landet, hvor du får dækket transport – måske forplejning, hvis du er heldig – men ikke får løn for det. Ville du så takke ja?
Det er virkeligheden for flere danske forfattere, viser en ny kvalitativ undersøgelse af Dansk Forfatterforening.
Rapporten viser, at ti ud af de 14 adspurgte medlemmer, herunder forfattere, oversættere og illustratorer, ikke får tilbudt et rimeligt honorar, når de bliver kontaktet om at holde foredrag.
Det tydeliggør en gratiskultur, hvor det er blevet alment accepteret ikke at betale forfattere ordentligt eller overhovedet for deres arbejde – og det kaster lys over værdien af forfatternes arbejde.
Jeg må indrømme, jeg ikke er specielt forargede over netop forfatterne. I mange tilfælde vil deres foredrag - spændende og medrivende - jo fungere som reklame for deres forfattervirke.
Jeg ser det som meget værre / mere problematisk når visse brancher benytter ulønnede praktikanter og freelancere.
Men det står selvfølgelig enhver frit at sige nej.
Nej, Martin Kristensen, når man gør det, der er en del af ens arbejde, så er det ikke en reklame for andre dele af ens arbejde.
Det er ligesom, når tv og radio forsøger at fortælle musikere, at de kommer til at sælge flere plader, når de bliver eksponeret; men dels så går pladesalget eller aflytningen på streamingtjenester selvfølgelig ned, når man har adgang til produktet gratis fra medierne, dels er musikeres job at spille musik.
På samme måde er forfatteres job at læse op og diskutere det, de har skrevet, med den læsende offentlighed. I gamle dage var en frokost eller middag OG et honorar en naturlig ting, når en forfatter eller kunstner kom på besøg, og det er temmelig odiøst, at disse ting forsvinder, samtidig med at vi bliver så rige, at det ikke engang udgør andele af budgetter nogen steder, der lader sig måle i promiller.
Der spares for lidt i toppen, og der udbredes for få midler til at opretholde aktiviteterne i det levende civilsamfund.
Problemet kan løses relativt nemt, hvis Statens Kunstfond opretter en pulje til udbetaling af honorar for forfattere til oplæsning mv. Når kulturinsitutionerne laver et arrangement, søger de alligevel om midler til deres kulturfestivaller af diverse slags. Hvis arrangørerne så samtidig søger om støtte til forfatterhonorar burde det være overkommeligt. Det samme med de mange tidsskrifter der også leverer gratis indhold fra forfatternes side.
Sæt Statens Kunstfond vitterligt kunne løse problemet, ville det så også løse det megastore problem med holdningen til kunstnerisk virksomhed? Vil det fastslå at det at skabe er et arbejde, ikke en hobby til egen eller andres underholdning/tidsfordriv? - som fx den tjener der spurgte mig, da jeg som konservatorieelev havde et sommerjob i en restaurants kagebar, om det ikke var sjovt for mig at prøve at bestille noget rigtigt i stedet for bare at sidde og spille? (jeg ville gerne ha’ set ham efter blot et kvarters skalaer…)
Som kunstner kan man - på linje med fx læger og advokater - beslutte, at man vil gøre en vis - con amore - indsats - frivilligt arbejde - vennetjenester osv. tæt på hvor folk bor og arbejder - på den måde er der - med tiden - opstået blandt andet egnsteatre og landsdelsscener, der hvor man troede, at ingen kunne bo.
At Statens Kunstfond og andre støtteordninger engang rent faktisk stod for meget af kunstnernes aflønning gør, at alle går ud fra, at kunstnerne får penge andre steder fra.
Men det var engang. Dog er der faktisk en forfatterpulje, hvortil der hvert år vælges et antal forfattere, der modtager et honorar, som SK finansierer efter ansøgning fra arrangørerne.
Til gengæld er der mange, som har indtægter fra andre kilder, der er glade for vinen.
@martin Kristensen
"I mange tilfælde vil deres foredrag - spændende og medrivende - jo fungere som reklame for deres forfattervirke."
Hvornår bliver DU betalt for dit arbejde?
Og på hvilken måde er arbejdet, som ligger bag dig IKKE en garant for, at andre vil hyre dig eller at du få løn til næste første?
@Jan Hansen
"Problemet kan løses relativt nemt, hvis Statens Kunstfond opretter en pulje til udbetaling af honorar for forfattere til oplæsning mv."
Det har eksisteret i mange år - før i tiden hed det "Forfattercentrum" - nu hedder det "Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur".
Ansøgningsfrist var oprindeligt 10 gange årligt - det blev 2012 skåret ned til 4x årligt - og for ikke så længe siden 2x årligt.
Konsekvenserne af færre ansøgningsfrister er, at kun scener med meget lange planlægningshorisonter, eks. biblioteker og festivaler, har nogen nytte af at kunne søge om honorarstøtte. Og det skaber et fokus på "eliten" snarere end, som det var tænkt, at honorere forfattere, som en arrangør gerne ville invitere og præsentere for et publikum.
På dén led er det lidt blevet en fast/sekundær indtægtskilde mest for de bedstsælgende og når forlaget skal sende en forfatter rundt på udgivelsesturné.
Der er således ikke noget løst ved at søge honorarstøtte, hvis man som arrangør ikke har meget lang planlægningshorisont.
Statsstøtten til en forfatter er 5000 kr for minimum 2x 20 minutter (med muligheden for som alle andre udearbejdende at fratrække kost og logi over skatten, og med arrangørens mulighed for at fratrække denne udgift fra sine indtægter).
Støtten angiver tydeligt, at den lønner (forfatterens) forudgående arbejde, og at et betalt fremmøde for et publikum ikke skal ses som reklamesøjle for kommende arbejde, men som kulturelt repræsentation - som staten betaler en anstændig hyre for.
Det siger derfor sig selv, at underbetaling af forfattere typisk sker, fordi
- forfatterne ikke stiller tydelige krav til honorarets størrelse
- arrangørerne er ligeglad med forfatteren
HVOR MANGE arrangører har denne tankerækkefølge:
- Afholdelse af arrangement er det vigtigste
- Vi kan ikke få X gratis.
- HVEM kan vi få gratis?
Som Knud Romer pointerede i et indlæg i Politiken for nogle dage siden, så er det kun kunsteneren der skal arbejde gratis. Alle andre der tjener på forfatteren får deres månedsløn, inkl. pension og sygedagpenge. Alle de ansatte på forlaget, de ansatte på trykkeriet, hos boghandlen, osv. tjener på at på at kunstneren "laver reklame for sig selv" ved at lave gratis foredrag.
Hvis der var nogen rimelighed til, så foregik bookning gennem forlaget, som betalte forfatteren et fornuftigt honorar for at gøre reklame, og forlaget ikke synes reklameværdien er høj nok, så kan de jo kræve betaling eller afvise at sende forfatteren.
@krabat: Jeg er ikke freelancer, så svært at sammenligne.
Jeg bliver dog IKKE betalt ekstra for at mødes med kunder over middag, for at rejse på kundebesøg/messe eller lignende.