Leder

Gyldendals bestyrelse må dele ansvaret for katastrofekursen med Hesseldahl

Med Morten Hesseldahl tabte Gyldendal millioner på digital platform og glemte at investere i den kulturelle kapital. Men det er også bestyrelsens ansvar
Med fyringen er »dansk kulturlivs evige vandrepokal«, som forfatteren Carsten Jensen har kaldt Morten Hesseldahl, nu vandret videre mod ukendt destination.

Med fyringen er »dansk kulturlivs evige vandrepokal«, som forfatteren Carsten Jensen har kaldt Morten Hesseldahl, nu vandret videre mod ukendt destination.

Peter Nygaard Christensen

Kultur
29. august 2022

Den sidste torsdag i august er normalt en festdag på det hæderkronede forlag Gyldendal. Her samles nogle af landets største forfattere, kulturpinger, politikere, forlagsfolk og presse til den efterårsreception, som er en institution i dansk kulturliv. I år blev der på vej til festen imidlertid dryppet malurt i champagneglassene i gården i Klareboderne. Tidligere på dagen var Gyldendals bestyrelse trådt sammen og havde på baggrund af et elendigt halvårsregnskab for 2022 afskediget forlagets administrerende direktør, Morten Hesseldahl, med baggrund i en på bestyrelsessprog »utilfredsstillende resultatudvikling«.

Efter fire år på posten er »dansk kulturlivs evige vandrepokal«, som forfatteren Carsten Jensen for nogle år siden døbte Morten Hesseldahl – under henvisning til hans mange og kortvarige chefposter på forlaget Lindhardt og Ringhof, Filminstituttet, Dagbladet Information, DR og Det Kongelige Teater – fortid på landets største forlag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kirsten Dyhrberg Grønne

Det er et meget godt og spændende portrætfotografi, som Peter Nygaard Christensen har taget.

Bjarne Toft Sørensen

Det er nemt nok at slynge om sig med begreber som "succesfulde forfattere" og "store forfattere", men hvad med et begreb som "økonomisk værdifulde forfattere" for forlaget?

Det at Gyldendal udgiver "store" og "succesfulde" forfattere i en litterær forstand er jo ingen garanti for, at de kan skabe den nødvendige fortjeneste på sådanne udgivelser.

Rolf Andersen

Hvis et forlag (eller et bryggeri) ikke tjener penge, bliver der jo ikke råd til at støtte den kunst, der ikke selv kan tjene penge.

Steffen Gliese

Bjarne Toft Sørensen, jeg har faktisk læst, at Gyldendal med årtiers forsinkelse også under Hesseldahl har indset, at et selskab i et lille land bliver rigt på at sælge sine varer i det store udland.
Hidtil har man, uvist af hvilken grund, ladet dansk litteratur i oversættelse afvente salg af rettigheder til udenlandske forlag; men nu skulle man være gået over til at oprette egne subforlag i, selvfølgelig, især den angelsaksiske verden. Gad vide, om der kommer noget ud af det nu, eller om man falder tilbage i at lade andre styre den udvikling?

Bjarne Toft Sørensen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

I forlængelse af Steffen Glieses indlæg:

Der er jo masser af forbilleder på, at selskaber i et lille land/sprogområde klarer sig godt internationalt og kan tjene penge: Lego, Mærsk, Danfoss, Carlsberg .....

Hvad er det, dé kan, som Gyldendal ikke kan finde ud af ?