Leder

Det er ikke kunstnerisk forsvarligt at ansætte sine familiemedlemmer (berigtiget)

Tirsdag den 16. august udgav Information denne lederartikel. Beklageligvis indeholder lederen faktuelle fejl.
Kultur
16. august 2022

BERIGTIGELSE:

Denne leder indeholder beklageligvis faktuelle fejl.

Overskriften »Det er ikke kunstnerisk forsvarligt at ansætte sine familiemedlemmer« giver indtryk af, at en kurator ansat på Den Frie havde ansat sin bror, hvilket der ikke er belæg for. Videre fremgår det af brødteksten, at kuratoren i tre tilfælde har kurateret udstillinger til kunsthallen, hvor værker af hendes bror har været inkluderet. Udstillingsstedet oplyser, at det er sket én gang, mens den pågældende har været fastansat på stedet. Derudover har hun – før hun blev fastansat – medvirket til en anden udstilling, hvor hans værker har indgået, samt medvirket i en performanceudstilling med ham i regi af Den Frie.

I lederen fremgår det, at kunstneren desuden fem gange inden for »det seneste år« har været hyret som kunstner og dj af Den Frie. Der skulle have stået fem gange inden for »de seneste år«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:

"Men hvis man faktisk mener, at kunstens magtkritiske bestræbelser nytter noget, skal man ikke kun feje foran fortidens døre. Man skal også være opmærksom på nepotismelignende forhold i nutiden".

Jeg er meget enig.

Men nepotisme drejer sig jo ikke kun om begunstigelse af familiemedlemmer, der er i fokus i denne leder, og dermed kommer lederens fokus for mig at se til at skygge for det egentlige problem.

Nepotisme drejer sig også om begunstigelse af venner og personer, som man har haft gode samarbejdsrelationer i forhold til i fortiden, og som man også gerne vil have det igen i fremtiden, også selv om det netop ikke har været kunstneriske kvalitetsparametre, der har været det afgørende i sådanne former for samarbejdsrelationer, men f.eks. fælles kunstpolitiske holdninger.

F.eks. står der rigtigt et andet sted i lederen: "Derudover er branchen så lille, at det er næsten umuligt for forskere, kritikere, kuratorer og kunstnere ikke at støde på hinanden gennem et helt arbejdsliv".

Hvis det drejede sig om "et helt arbejdsliv", ville der jo ikke opstå det helt store problem, men realiteterne er jo, fordi den danske billedkunstverden er så lille, som den er, at forskere, kritikere, kuratorer og kunstnere ofte støder på hinanden i former for samarbejdsrelationer, eller lignende forhold (f.eks. som anmeldere), flere gange inden for et par eller med nogle meget få års mellemrum.

Det, der yderligere komplicerer forholdene, er den stigende prekarisering inden for billedkunstverdenens område, der gør, at rollerne som forsker, kritiker, kurator og kunstner ofte byttes rundt inden for nogle få års mellemrum.

Enkeltpersoner arbejder ikke kun som forskere, kritikere, kuratorer og kunstnere inden for nogle få år, men indgår også i relationer, hvor de skiftesvis er forskere, kritikere, kuratorer og kunstnere for hinanden inden for nogle få år.

Man konstaterer ofte, at der er tale om social kontrol inden for bestemte indvandrergrupper med samme etniske baggrund i den samme by, fordi "alle kender alle", og fordi der er nogle, der forstår at placerer sig i magtpositioner, hvor de får store kontrolmuligheder.

At "andedammen" billedkunstinstitutionen i Danmark skulle kunne udvikle sig på den samme måde, er mange fuldstændig blinde over for, da især hvis de selv er en del af den, har opnået en vis position og har opbygget et vist netværk.

erik jensen, John Scheibelein, Arne Albatros Olsen og Martin Kristensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Gunstakademiet.

Peter Beck-Lauritzen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Åh, må vi ikke lige være her! Kunst er i høj grad også et spørgsmål om æstetisk stillingtagen, om smag, om udtryk, og det er ikke helt usandsynligt, at dette deles af en kuratorbror og kunstnersøster.
Kunst er også at ville påføre verden sit udtryk, det er måske det, kunst er allermest, og det udtryk, der skal påføres, har sine tilhængere, der er med til at styrke udtrykkets gennemslagskraft i offentligheden.
Det er ikke en objektiv foreteelse at vurdere eller fremstille kunst, og det er ikke noget, man kan gøre andet ved end at skabe og formidle, især hvis man er utilfreds med de andres verden påførte udtryk.
Det er derimod noget ganske andet, når man hjælper sit afkom til at få gang i butikken ved at bruge offentlige penge til indkøb. Faktisk bør offentlige kunstindkøb fortrinsvis foretages direkte hos kunstnerne. Vi har jo i landet med de mange foreninger kunstnersammenslutninger i hobetal, hvor indkøbende myndigheder kan komme i kontakt med kunstnerne på den mest direkte måde.

Martin Jensen

Følte du dig truffet, Steffen Gliese?

Ja, der er jo altid en undskyldning for, hvorfor lige gruppen af kunstnere er hævet over lovgivningen - modsat vulgus, den store hob.

Men direktøren for kunsthallen er jo enig med dig - og man dækker jo over sine egne, ikke sandt?

https://politiken.dk/kultur/art8923487/Eksperter-sl%C3%A5r-fast-Kunsthal...