Leder

Östlund har ret: Det konventionelle psykologiske drama er nok lidt overvurderet

Ruben Östlund slår et slag for at bytte det velkendte psykologiske perspektiv ud med et sociologisk perspektiv, der interesserer sig mere for magtforhold og deres forudsætninger end for individuelle psyker. Det er både forfriskende og nødvendigt
Ruben Östlund har en pointe i, at det psykologiske perspektiv er en smule overvurderet som drivkraft for filmkunsten. Her ses Östlund til årets Cannes-festival, hvor hans ’Triangle of Sadness’ løb med Guldpalmerne.

Ruben Östlund har en pointe i, at det psykologiske perspektiv er en smule overvurderet som drivkraft for filmkunsten. Her ses Östlund til årets Cannes-festival, hvor hans ’Triangle of Sadness’ løb med Guldpalmerne.

Loic Venance

Kultur
26. september 2022

Det kunne umiddelbart virke som en rask omgang territorieafpisning ansporet af en fremstrakt mikrofon og et tændt kamera, da den svenske filminstruktør Ruben Östlunds under filmfestivalen i Cannes udtalte til SVT, at danske film er overvurderede, kedelige og konventionelle. I det interview, han i sidste uge gav til Deadline i forbindelse med premieren på sin nye film, Triangle of Sadness, virkede han næsten forlegen, da der blev spurgt til udtalelserne. Östlund skyndte sig at forsikre værten om, at der skam også findes spændende danske instruktører, inden han forklarede, at det, han kritiserer, er den vedvarende glorificering af dansk film på baggrund af den succes, de havde tilbage omkring årtusindskiftet med dogmefilmene som det store gennembrud.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ja, det er ret egenartet, endnu mere på teatret, at man aldrig rigtig for alvor har taget form- og stileksperimenter til sig.