Leder

Vi har verdens bedste digitale infrastruktur, men efterlader en femtedel af befolkningen på perronen

I regeringens første rapport om digital omstilling fra 1994 stod der, at »Danmarks digitalisering skal ikke dele samfundet op i et A og et B-hold«. Parallelt med at vi har fået verdens bedste infrastruktur, er det desværre sket
Gruppen af ’digitalt udfordrede’ består hovedsageligt af tre grupper: de ældre, de handicappede og de ikkevestlige indvandrere. Det er nemt at se, hvordan henholdsvis teknologien, funktionaliteten og sproget bliver store barrierer for disse grupper. Fotoet er et arkivfoto.

Gruppen af ’digitalt udfordrede’ består hovedsageligt af tre grupper: de ældre, de handicappede og de ikkevestlige indvandrere. Det er nemt at se, hvordan henholdsvis teknologien, funktionaliteten og sproget bliver store barrierer for disse grupper. Fotoet er et arkivfoto.

Martin Bubandt

Kultur
10. oktober 2022

Danmark er for tredje gang i træk blevet kåret som verdensmestre i digital infrastruktur: Vi har med andre ord det mest udarbejdede og effektive digitale borgerskab i verden, hvilket vil sige, at vi er den befolkning, hvor den største andel af vores kontakt med stat, bank og sygevæsen finder sted online og smertefrit. Så selv om danskerne elsker at hyggebrokke sig over det mareridt, det er at skifte fra NemID til MitID, har vi det ifølge FN på den front bedre end de andre.

Det er på mange måder smart at være digitale borgere. At ordne skatteforhold uden om større bureaukratier eller modtage digital post om valgdeltagelse i kommunen gør vores interaktioner med staten mere fleksible. Digitale platforme er, som FN skriver, »afgørende for at sikre folks adgang til essentielle ydelser«.

I Danmark er det forventet, at man som borger er hurtig på tasterne. Siden november 2014 har det været et lovmæssigt krav, at alle borgere over 15 år, der bor her permanent, skal have en digital postkasse og være digitalt selvbetjenende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Der bør altid være analoge løsninger til folk der ikke magter de digitale løsninger.

Celina Zetterstrøm Wilf, Per Selmer, Ete Forchhammer , Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Steen Bahnsen, Steen K Petersen, Carsten Bjerre, Kim Houmøller, Kirsten Toft Mortensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tak for indsparket. Det er tiltrængt.

Gunilla Funder Brockdorff, Eva Schwanenflügel, Mette Johansson, Steen K Petersen, Carsten Bjerre, Kirsten Toft Mortensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Per Christensen

At vi har den bedste digitale infrastruktur er ganske enkelt ikke korrekt. Det har Singapore. De har tilmed overlegen service, når dette evt. behøves
Dette er min påstand som anvender i begge lande.

Niels-Simon Larsen

Posthusene er nedlagt. I stedet er der kiosker, hvor de ikke taler dansk og kan hjælpe en. De vifter bare en væk med hånden og råber: Computer, hjem.

Jeg har nu lært at sende en pakke, men det var meget besværligt, og mit gamle posthus savner jeg.

Per Selmer, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, ulrik mortensen, Inge Lehmann, Steen Bahnsen, Carsten Bjerre, Lise Lotte Rahbek, Kirsten Toft Mortensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Læg dertil at ejerne af den danske digitalisering, er udenlandske. Alt andet lige, må det give ejerne stor indsigt i danskernes hverdag. Viden kan sælges videre. Var det meningen?

Celina Zetterstrøm Wilf, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, ulrik mortensen, Rolf Andersen, Inge Lehmann, Niels-Simon Larsen, Thomas Tanghus, Steen Bahnsen, Dorte Sørensen og Frank Wilhelmsen anbefalede denne kommentar
Frank Wilhelmsen

Juhuu, vi er åbenbart:
den befolkning, hvor den største andel af vores kontakt med stat, bank og sygevæsen finder sted online og smertefrit.
Og ja, vi kommer da igennem:
når vi bruger NemId isf MitId, eBoks, og helt undgår Mit.dk (hvis nogen stadig kan huske dem?), men smertefrit?? NEJ.
Og det burde have konsekvenser for Digitaliseringsstyrelsen, der desværre ikke styrer ret meget....

Egon Stich, Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Steen Bahnsen, Carsten Bjerre og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Kan nogen huske den gamle revyvise: »Pige træd varsomt«. Omkvædet slutter nogenlunde sådan her: »Alle de stjerner, der blinker om kap/Slukker man blot med et tryk på en knap.«

Personligt synes jeg, det er behageligt, at min kontakt til det offentlige ikke er begrænset til rigide åbningstider, men...

Er der en plan B, hvis det nu virkelig bliver nødvendigt med rationering af strømmen? Hvordan skal jeg komme i kontakt med de digitale løsninger, hvis der ikke er strøm til den lokale mobile sendemast eller krydsfeltet for mit fibernet.

Digitalisering er smart, men ekstremt sårbart, og stille og roligt aflærer vi vigtige analoge færdigheder.

https://youtu.be/cA6ektXRVak

Celina Zetterstrøm Wilf, Gunilla Funder Brockdorff, Ete Forchhammer , Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Niels-Simon Larsen, Steen Bahnsen, erik pedersen, Dorte Sørensen, Carsten Bjerre og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Martin Christensen

"Siden november 2014 har det været et lovmæssigt krav, at alle borgere over 15 år, der bor her permanent, skal have en digital postkasse og være digitalt selvbetjenende."
Det er ganske enkelt ikke korrekt.
Den enkelte kan godt blive fritaget for den digitale omfavnelse, selvom det gør visse funktioner/kommunikationer noget besværlige.

Peter Wulff, Henning Kjær og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nu er vi lige kommet ind i sabotagernes tidsalder, hvor følsomme strukturer bliver ramt af bomber. Når det hele er digitaliseret, kan det også afdigitaliseres med et tryk på en knap (apropos Pige træd varsomt). Ledninger, der er trukket på havbunden kan hurtigt klippes over. Satelitter skydes ned. Vi bygger systemer op, der kan kollapse på et splitsekund. Er det klogt?
Hvem bestemmer alt det, og hvem tjener penge på det? Det er væsentlige spørgsmål at stille.

Celina Zetterstrøm Wilf, Peter Wulff, Egon Stich, Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Ove Junne, Inge Lehmann og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon Larsen
Lige præcis. Det er et voldsomt sårbart system, som omfatter stort set alle funktioner i Danmark, at de skal være tilsluttet strømforsyning for at virke.
Jeg begriber det ikke.
Men det er smart, siger de.

Ete Forchhammer , Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Ove Junne, Niels-Simon Larsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Hvis man med overskriften mener, det digitale netværk som vi dagligt benytter, så er der meget rigtigt i overskriften, - når man kigger på dele af det, så er alt ikke idel lykke - tværtimod!

I øjeblikket har kritikken om NemID og nu MitID især opmærksomheden, og især de dele der omhandler ældre og ikke særlig it-kyndige, hvilket er berettiget.

NenID blev i sin tid udviklet til at beskytte borgernes penge i bankerne mod svindel og bedrag, med det forhindrede ikke al svindel og bedrag, men generelt var og gav det en god beskyttelse for borgerne og bankerne.

Nu hvor MitID har skullet overtage NemID har det vist sig langt mere besværligt end tidligere med NemID, - så det er nok ikke bare en overtagelse, der er lagt meget mere i det - end godt er.

Med NemiID i sin tid fik vi også e-boks, et misfoster der aldrig burde have være indført som statsligt system for it post, - i hvertfald slet ikke i den form det har, for det er et dyrt misfoster!

- Der er nok nogle der vil være uenig med mig i den opfattelse.

E-boks kan sammenlignes med de gamle posthuse, hvor al post kom ind og blev sorteret, - hov, her kommer så forskellen; "e-boks beholder mine breve i stedet for at sende dem ud til mig, så nu skal jeg selv bruge tid på at hente mine breve på "posthuset(e-boks)"".

E-boks sender mig endda et "advis" om der er nye/nyt brev til mig i min e-boks, med besked om jeg skal hente det/dem.

De andre almindelig breve jeg får, bliver omdelt af postbude og som ligge ri min brevkassen når jeg kommer hjem, - dem skal jeg ikke selv hente på posthuset - som jeg skal i e-boks?

Det er da en meget tosset forskel der ikke har nogen fornuftig begrundelse, og viser e-boks er en tidsrøver af min tid, - ikke blot min tid men alle borgeres tid, og dertil kommer alle de medfølgende unødvendige udgifter for brug af e-boks.

Det er lige før jeg kan høre der bliver skrålet - "SIKKERHED" som begrundelse fra staten og e-boks side - men for hvad?

Vi er vel lige blevet enige om det var borgernes og bankernes penge som svindlerne og forbryderne gik efter som det vigtigste, - de er vel ligeglade med en besked fra banken om en renteændring, en meddelelse om vaccination mod influenza eller et boosterstik mod corona, - en svindler med det mål ville være til grin!

Det rigtige ville være at e-boks sendte / fordelte e-mail ud til borgernes egne e-mails i stedet for at holde på dem og være en tidrøver af borgernes tid, men måske ligger der et helt andet formål af kontrol med borgerne i systemet.

- Borgerkontrol i demokratiske Danmark, hvor demokratisk er vi så?

Så er der økonomien bagved e-boks, for et koster altså penge at drive e-boks, - og ikke mindst på den måde hvor man er tidsrøver - eller måske mere røver af statskassen.

I e-boks skal de ekspedere dig selv, og hver ekspedition koster penge - et lille beløb ganske vist, men "mange bække små gør en stor å"!

1. ekspedition: Du skriver dit brugernavn og adgangskode og trykker "ENTER"
2. ekspedition: Du indtaster nøglen på 6 tal og trykker "ENTER"
sidste ekspedition er når du logger ud.

Lad os sige det koster 5 øre eller 0,05 kr. pr. ekspedition og der dagligt 1 døgn er 20 mio. ekspeditioner, så koster det alene 1 mio. for staten til den der driver MitID, og dertil kommer øvrige driftsomkostninger.

På årsbasis vil det betyde en udgift for staten på over mio. kroner hvoraf en stor del vil være absolut unødvendige, - hvis vel og mærke e-boks i stedet for at holde vores post tilbage sendte dem direkte ud til vores egen e-mail, - som kun ville være een enkelt ekspedition af 0.05 kr. eller 5 øre.

Peter Beck-Lauritzen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

PS: Hvis det iflg. regnestykket koster 1 mio. om dagen, så bliver det 365 mio. om året, som kunne bruges til ældre, børn og unge samt stoppe te par huller andre stedet.

Niels-Simon Larsen

Lise Lotte Rabek: Tak. Det undrer mig, at vi har så mange analysebureauer af alle mulige slags både statslige og private, og de så ikke kan forudsige de mest almindelige ting. Her i dette forum kan jeg huske flere år tilbage, hvor nogle har sagt, at løbet var kørt. Sådan ser jeg også på det, men da jeg lever i en social sammenhæng, må jeg fortsætte, som om alt var i orden.

Hvorfor bygger man stadig højhuse, der er afhængige af EL til fx elevatorer. Går strømmen til vinter, skal folk jo tage trapperne. Jeg bor på 2., så jeg klarer mig, men jeg tror mange ligger og tænker på, hvad der vil ske, hvis strømmen går. Bare sådan en lille ting spreder frygt og angst, så den ting er ikke så lille endda. Er der nogen, der tænker på konsekvenserne af, hvad større digitale sammenbrud kan føre med sig, og tør regeringen fortælle befolkningen det? Det er i hvert fald ikke noget, politikerne går til valg på. Hele transportsystemet kan ikke fungere uden EL. Fryser vi i stuerne, lægger vi os med en virus, de ikke har kunne indfange.
Kants: “Oplysning er menneskets udgang af dets selvvalgte umyndiggørelse”, kan snart bliver noget, vi kommer til at erfare på vores egen krop, for vi har fravalgt oplysning om det væsentligste: Vores sikkerhed.

Ove Junne, Lise Lotte Rahbek og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg husker, at jeg for nogle år siden var en fast kunde på Posthuset på Jyllingevej i Vanløse. Der fik jeg rigtig gode relationer til flere af medarbejderne der.

Interaktionen mennesker i mellem mht. alle hverdagens gøremål indkøb, etc. har nok en langt større betydning end digitaliseringsstyrelsen måske tror, hvis de da ellers overhovedet har indregnet denne faktor.

Her genkender og anerkender vi hinandens eksistens, hilser og småsnakker lidt om vind og vejr, når tiden ellers tillader det.

Og skulle der opstår problemer med hensyn til selve tranaktionen, ja så kan de ofte løses langt nemmere her mennesker i mellem.

I den digitale transaktion online mødes man med et nærmest "autistisk" afslag , som overhovet ikke er til forhandling , hvis noget går galt her.

Her findes ikke den medmenneskelig fleksibilitet, som nemt kan læse problemet.

Det anser jeg som det største problem med digitaliseringen.

Niels-Simon Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Ja, Arne AO. Digitalisering er en slags brutalitet indført for at gøre leverancerne hurtigere, lettere og lige til døren. Samtidig opløser den de menneskelige forbindelser, og det har de bestemmende myndigheder ikke sans for., og siger man det, er man imod fremskridtet.
På mine vandringer i forskellige lande (som foregik nede på bunden af samfundet), oplevede jeg tit den gamle indkøbsmåde med at stå og snakke. En købmandsfrue vidste alt, hvad der foregik i kvarteret. Tjenere kunne også hjælpe en, hvis man i sidste øjeblik havde brug for et værelse eller en tandlæge. Man bliver så glad, når man får hjælp, og selv bliver man også hjælpsom. Jeg undrer mig tit over, hvor lidt jeg har brug for andre. Det kan selvfølgelig være udmærket, men den kolde afstand følger med. Hva’ fa’en skal vi med hinanden til sidst?
Det, du kalder ‘ikke til forhandling’, er så modsat det almindelige liv, hvor det meste er til forhandling og op til parterne at forhandle sig tilrette med. I den digitale verden hedder det tit: “Du skal bare trykke der”. Der er kun ét svar.
OK, livet går videre, men det er godt at se på, hvad vi har mistet.

Gitte Grindsted Knudsen

Digitaliseringen er en god ting- for dem, der i stand til at benytte den. De der IKKE kan, har man desværre valgt at slagte.